Flugten over havet - Vietnamkrigens danske redningsaktion
2025, Film

Det bliver kaldt verdens største redningsaktion til søs, da kaptajn Anton Olsen og hans danske besætning i 1975 redder over 3000 vietnamesiske bådflygtninge på åbent hav. To af dem lever nu i Danmark og fortæller sammen med besætningsmedlemmer om den dramatiske og rørende redningsaktion i vietnamkrigens sidste hektiske dage.

Elendig software - en Zar Paulo dokumentar
2025, Film

Zar Paulo jagter drømmen om et gennembrud, venskab og mening i en musikverden, de ikke helt føler sig hjemme i.

Løgnen i dit feed
2025, Serie

Fie Laursen åbner for første gang op om sandheden bag den kontroversielle reklame for en Brazilian Butt Lift hos Clinic Mono i Tyrkiet. Programmets undersøgende journalist Amanda Schmidt finder blandt andet ud af, at Fies kontrakt med hospitalet ikke har tilladt hende, at kunne tale frit om operationen og tiden efter. Samtidig følger vi influencer Regitze Bach, der er inspireret af sociale medier, mens hun får et Brazilian Butt Lift. Men operationen har store konsekvenser, og virkeligheden bag de positive opslag afslører en helt anden historie.

Slave af Danmark
2025, Serie
6.1

En stjernespækket, gribende og barsk dramadokumentar om en slægt af danske plantageejere og de mennesker, de gjorde til slaver i jagten på sukker og velstand.

Fri hash - ja tak
2025, Serie

Anders Lund Madsen har siden sin ungdom været imod legalisering af hash. Men nu er han kommet i tvivl - for rundt omkring i hele verden, er der virkelig mange lande, der er begyndt at sige ja tak til fri hash. Derfor rejser han ud for at undersøge, om det overhovedet giver mening at frigøre cannabis i Danmark. Rejsen begynder med, at Anders vader direkte ind og bliver en del af danmarkshistorien, da han er med til lukningen af Pusher Street. Vores naboer i Tyskland har samtidig sat hashen delvist fri, og derfor tager Anders ned over grænsen for at undersøge, om det nu også er en god idé.

Matthew Perry - en Hollywoodtragedie
2025, Film
6.1

Amerikansk dokumentar fra 2025. (Matthew Perry - A Hollywood Tragedy) Han blev verdensberømt for sin rolle i den populære komedieserie 'Venner'. Den amerikanske skuespiller Matthew Perry bliver fundet død i sit hjem i Los Angeles i 2023. Mange tror, han er død af en overdosis, da man finder ketamin i hans system. Næsten et år efter bliver fem personer anklaget og sigtet for at have forsynet skuespilleren med store mængder ketamin. Her dykker vi ned i hans historie - fra vejen til berømmelse og frem til hans tragiske død. Udløber: 31. mar 2028

Leaving Neverland 2: Surviving Michael Jackson
2025, Film
4.4

Britisk dokumentar fra 2025. (Leaving Neverland 2: Surviving Michael Jackson) De har kæmpet i ti år for at få deres sag prøvet i retten. I 2019 stod Wade Robson og James Safechuck frem og anklagede popikonet Michael Jackson for seksuelt misbrug. Nu fortsætter historien om de to mænds juridiske kamp. Vi hører om følgerne, deres anklager har haft for dem, kommer med til retsmøder og får indblik i den modstand, som de har oplevet fra både Jacksons efterladte og hans fans. Læs mere om, hvorfor DR viser dokumentaren her: www.dr.dk/etik-og-rettelser/transparens/derfor-viser-dr-leaving-neverland-2-surviving-michael-jackson Udløber: 18. mar 2030

Diddy: Superstjernens fald
2025, Film
5.3

Puff Daddy, P. Diddy, Sean Combs. Denne dokumentar giver et råt og eksklusivt indblik i den amerikanske rappers liv, længe før han trådte ind i berømmelsens rampelys. Gennem personlige beretninger fra dem, der kender ham bedst, afsløres hans barndom, hans vej til toppen og de seneste kriminelle anklager, som tegner et portræt af en kompromisløs stjerne med en mørk fortid.

Eventyrlige Europa
2025, Serie

Majestætiske bjerge, uberørte skove, vilde kyster og pulserende byer. Europa er endnu vildere, end vi tror. Denne dokumentarserie udforsker Europas mest fascinerende levesteder for dyrelivet.

1000 års møgvejr
2025, Serie

Var vejret bedre i gamle dage? Vi danskere har altid kæmpet med vejr og katastrofer, der har påvirket os som mennesker og forandret vores land. Historiker Peter Ørbæk og meteorolog Maria Hørby dykker ned i Danmarkshistoriens vildeste vejr.

Den ukrainske skat
2025, Film

Ukraine og Ruslands historie er også Danmarks historie. Det var nemlig vikinger, der grundlagde Kyiv og det mægtige Rus-rige, som Rusland har opkaldt sig efter. Moesgaards udstilling "Rus - vikingerne i øst" åbnede nærmest samtidig med Ruslands invasion på Ukraine, og museet blev hvirvlet ind i kampen om historien og kulturgenstande. Midt i krigsrædslerne kæmper museumsfolk i Ukraine for at sikre kulturgenstande med hjælp fra deres danske kolleger. Udløber: 31. jan 2028

Indefra med Anders Agger - Sikringen
2025, Serie

Over tre måneder følger Anders Agger livet på Sikringen i Slagelse. Et sted, som udefra ligner et topsikret fængsel, men indefra er et psykiatrisk hospital, der behandler 30 af landets sygeste psykiatriske patienter. Patienterne har gjort voldsomme ting i deres fortid, og er fortsat farlige for deres nutid. Derfor er sikkerheden omkring dem ekstrem

Exit Bandeliv
2025, Serie

Drab, kidnapninger og tortur er nogle af de metoder, vi hører om fra bandemiljøet. Mellissa Hussein er vært med en mission. Hendes lillebror Ari bliver dræbt, da han forsøger at forlade bandemiljøet. I mere end et år følger Mellissa kilder fra miljøet i deres forsøg på at forlade rocker- og bandelivet for at skabe et nyt liv på den rigtige side af loven. Serien giver et sjældent indblik i rekrutteringsmetoder, hierarkier og mekanismer i banderne - samt i, hvad der får unge til at træde ind i miljøet, selvom det ofte har følgeskab af død, misbrug og ødelagte familier.

Far, far & børn
2025, Serie

Morten Kjeldgaard og Frederik Haun drømmer om at skabe deres egen familie. Men som homoseksuelt par er der ingen hjælp at hente i Danmark. Da en fremmed kvinde pludselig tilbyder at være gravid for dem, kommer drømmen tættere på. Men det er en nervepirrende proces, som Frederik, Morten, graviditetsværten Nanna og hendes familie går i møde. For hvilke aftaler laver man?

Grønlands hvide guld
2025, Film

Har Grønland altid været en udgift for Danmark? Dokumentarfilmen graver dybt i det økonomiske forhold mellem de to dele af Rigsfællesskabet og afslører hidtil ukendt og overraskende viden. Med udgangspunkt i kryolitminen i Sydgrønland følger vi pengesporet fra et hul i den Grønlandske undergrund til finansmænd som C.F. Tietgen og den danske stat. Vi følger minens tilblivelse og den spændende historie om, hvordan kryolitten blev brugt til at fremstille aluminium til mere 200.000 allierede fly under 2. verdenskrig.

Danske spioner i den kolde krig
2025, Serie

Matilde Kimer undersøger, hvordan Danmark bedrev spionage under den kolde krig. For første gang har FE givet lov til, at tidligere medarbejdere bryder deres livslange tavshed og fortæller historien indefra.

Trumps comeback
2025, Film

Amerikansk dokumentar fra 2025. (Trump's Comeback) Han er anklaget for manipulation af valgresultatet i 2020, at forfalske virksomhedsdokumenter og et seksuelt overgreb. Det, som ville have knækket enhver anden politiker, synes blot at forstærke Donald Trumps magt. Her dykker vi ned i hans liv og karriere - fra nederlaget ved valget i 2020, de mange straffedomme, og til han nu er indsat som USA's 47. præsident. Udløber: 25. jan 2028

Nemme penge
2025, Serie

Jacob Weil rejser til Dubai og Kroatien for at besøge Casper Krause og Philip Johansen aka. "Hustlephil". To online coaches, som lever det syge luksusliv, i hvert fald ifølge deres Instagram, TikTok og YouTube. Og så er de nogle af de danske online coaches med allerflest følgere. Men er det, de viser i deres annoncer, for godt til at være sandt? Den verden, Jacob Weil bevæger sig ind i, er beskyldt for at være fyldt med scams, pyramidespil, snyd og bedrag.

Gerels kamp for Mongoliet
2024, Film

En syv år lang odyssé gennem Mongoliets underverden med den nationalistiske bandeleder, hardcore feminist og enlige mor Gerel, som kæmper for et racemæssigt rent Mongoliet og for at passe på sin søn. Udløber: 1. okt 2025

Påskeøens mange ansigter
2024, Film

Amerikansk dokumentar fra 2024. (Easter Island Origins) Påskeøen. Den lille ø i det sydlige Stillehav er verdensberømt for én eneste ting: De mystiske stenstatuer. I mange år troede man, at opførelsen af dem medførte et samfundskollaps. Men ny forskning strider imod de gamle teorier og giver nye forklaringer på formålet med statuerne. Hvem skabte dem og hvorfor? Hvordan blev de flyttet? Og hvad blev der af dem, der rejste dem? Udløber: 31. dec 2027

Kodenavn: Storfyrstinden
2024, Serie
8.2

Den virkelige historie om den unge bankfuldmægtig Jutta Graae, der bliver hvirvlet ind i modstandskampen, da Tyskland besætter Danmark.

Dansker på D-dag
2014, Film

Dansk dokumentar fra 2014. Allerede den 9. april 1940 måtte over 6000 danske søfolk, som befandt sig uden for Danmark, tage stilling til om de ville sendes hjem eller gøre tjeneste på allierede skibe. Dermed blev de såkaldte krigssejlere de første danskere, som aktivt kæmpede mod det nazistiske Tyskland. I programmet møder vi nogle af de danske søfolk, som på D-dagen fragtede soldater og krigsmateriel frem til landgangen på den franske kyst. Den indsats har betydet, at Danmark nu officielt er anerkendt som allieret nation, når man fejrer 70-året for D-dag. Udløber: 27. apr 2026

Narko-topchefen El Chapo
2021, Film

Amerikansk dokumentar fra 2021. (The CEO of Sinaloa) Verdens værste skurk, psykopat - og en udspekuleret topchef. Han er Joaquín Guzmán, kaldet "El Chapo" - et tilnavn, han hader så meget, at han har henrettet folk for at bruge det. Fra 1970'erne og frem opbyggede han et multinationalt narkoimperium, Sinaloa-kartellet i Mexico. Hvordan skabte han én af verdens rigeste - og mest morderiske - organisationer, som mht. produkter, distribution og branding kan sammenlignes med f.eks. Amazon? Udløber: 2. maj 2025

Kvindefængslet
2024, Serie
7.3

Kom med ind bag hegnet i Danmarks første fængsel for kvinder.