Eventyrerne Jan Elhøj og Morten Kirckhoff drager på utraditionelle rejser, hvor de undersøger om det værste udgangspunkt gemmer på det største eventyr.
Filmversionen af Mads Brüggers anmelderroste dokumentar. Muldvarpen - Undercover i Nordkorea er historien om en dansk førtidspensioneret kok, der som en anden muldvarp infiltrerer et af verdens mest brutale diktaturer og dokumenterer alt med kamera. Styret af dokumentaristen Mads Brügger, hvirvles Muldvarpen ind i hemmelige planer om oliesmugling, narkotika og højteknologiske våbensystemer. Efter ti års undercover operation kan verden nu for første gang se, hvordan det nordkoreanske regime aktivt forsøger at bryde FN's hårde sanktioner mod landet.
Christopher Guldbrandsens dokumentarfilm giver et unikt indblik i magtens indre i Donald Trumps sidste måneder som præsident. Filmen følger kongemageren bag Trump, Roger Stone, som bevæger sig i en politisk verden og tankegang, hvor alt er tilladt. Her skifter alliancer og fjendskaber som i et Shakespeare-drama. Var det forudsigeligt, at Trumps præsidentperiode kulminerede med det dødbringende angreb på Kongressen i Washington D.C. i januar 2021?
Oasis var et britisk rock-band fra Manchester. Bandet blev ledet af sangskriver og guitarist Noel Gallagher og hans yngre bror Liam Gallagher. Her er et dybdeborende indblik i livet bag og musikken af Oasis.
Der findes en særlig gruppe Kandis-fans, spredt over hele Danmark, der gennem deres unikke forhold til deres idol, dansk-topsangeren, Johnny Hansen, finder trøst og mening med livet. I filmen kommer vi bag facaden på Kandis-Johnny selv og ikke mindst gruppen af fans, som ikke kender hinanden, men som hver især har et usædvanligt og stærkt personligt forhold til Kandis.
Et tegn fra Gud får to norske søstre til at købe en lejlighed i den lille svenske by Gullspång. Da de tropper op på ejendomsmæglerens kontor for at underskrive købskontrakten, får de et mindre chok. Foran dem sidder en fremmed kvinde, som ligner deres ældre søster på en prik - en søster, som begik selvmord 30 år tidligere. Hvad der begynder som en utrolig historie om en families genforening bliver snart en Pandoras æske, da alle tre kvinders liv kommer ud af kontrol i jagten efter sandheden.
En dokumentar om danske soldater på seks måneders tjeneste i Afghanistan og den kedsomhed, adrenalin og forvirring, der er en del af den daglige rutine.
I 1980'erne dør titusinder af homoseksuelle mænd. Dette er historien om, hvordan aids knuste det homoseksuelle samfund. Fortalt af dem, der overlevede. Og dem, der ikke gjorde.
21. marts 1945 angriber engelske fly Gestapos hovedkvarter i København for at redde modstandsbevægelsen. Men noget går galt, da en pigeskole bombes på Frederiksberg, og resultatet er besættelsens blodigste dag. ANGREBET PÅ SHELLHUSET genskaber angrebet, og afslører for første gang, hvad der gik galt.
Daniel Rye blev i 2013 kidnappet af Islamisk Stat. Han slap ud efter 13 måneder som det sidste gidsel i live. Instruktøren Abbi Moreno tager i denne film Daniel med ind i kulisserne af hans torturkammer, hvor han konfronteres med sin fortid og får spørgsmålet: Når man kommer hjem til Danmark efter tortur, sult og død, hvilket liv kan man så få? Udløber: 21. dec 2024
Britisk naturfilm fra 2021. (My Garden of a Thousand Bees) I over tredive år har Martin Dohrn filmet vilde dyr over hele kloden. Men da han pludselig bliver spærret inde i sit hjem under coronavirus-pandemien, begynder han at filme de vilde bier i sin lille byhave. Her opdager han en utrolig mangfoldighed - fra kæmpe humlebier til saksebier. Kom med ind i en skjult verden, som findes overalt. Og mød de mange forskellige arter og personligheder, der findes i den mangfoldige insektfamilie.
Amerikansk dokumentar fra 2023. (20 Days in Mariupol) Døende børn, massegrave og faldende bomber. Da Rusland invaderer havnebyen Mariupol bliver den ukrainske krigskorrespondent Mstyslav Chernov og hans hold af journalister tilbage for at dokumentere ødelæggelserne og de ubegribelige lidelser. En levende, rystende beretning om civile fanget i belejringen og kampen for at få de vigtige vidnesbyrd ud til resten af verden, når der hverken er elektricitet eller signal til satellitter. Udløber: 21. nov 2026
Israelsk-palæstinensisk dokumentar fra 2024. (No Other Land) 25-årige Basel Adra dokumenterer ødelæggelserne på Vestbredden. Undervejs danner han en usædvanlig alliance med den israelske journalist Yuval. Men deres komplekse forhold præges af den ekstreme ulighed mellem dem. No Other Land modtog en oscar for bedste dokumentar. (Dokumania) Udløber: 31. mar 2028
Den virkelige historie om den unge bankfuldmægtig Jutta Graae, der bliver hvirvlet ind i modstandskampen, da Tyskland besætter Danmark.
Kom bag om én af de allerstørste skuespillere. Ulf Pilgaard har haft kæmpe betydning for dansk teater, film og tv. Nu nærmer karrieren sig sin afslutning, og dokumentaren følger Ulf Pilgaard under den sidste sæson i Cirkusrevyen. Livet på scenen har givet ham mange store oplevelser – men det har også haft sin pris.
Maden er lige så enestående som befolkningen og dens historie. Følg med den amerikanske skuespiller Stanley Tucci, når han smager sig gennem Italien.
Fire par kæmper for at genfinde kærligheden med ugentlig terapi
Norsk dokumentarserie. Børge Ousland krydsede i 2019 Ishavet. Turen på ski bød på mange udfordinger som denne serie dokumenterer.
Hvad ved du om det hus, du bor i? Har det altid set ud som nu? Og hvem har boet der tidligere?
Hvad lavede min far egentlig - og hvem var han? Det er ikke tilfældigt, at Nikolajs store eventyr begynder i det allernordligste Grønland. Det var nemlig her, på den amerikanske militærbase i Thule, at Nikolajs far arbejdede i 1980'erne. Og det var hans historier om isbjørne, polarnætter, kold krig og ballistiske missiler, der for alvor satte fantasien og drømmerierne i gang hos den unge knægt hjemme i landsbyen Tybjerg på Sjælland.
En ny gennemgang af den danske historie fra stenalderen helt frem til nutiden.
Grænseland er en fortælling om en dramatisk periode i Danmarkshistorien, der ikke bare fik betydning for, hvor stort vores land er, men også for hvad det vil sige at være dansk. Det er en fortælling om voldsomme konflikter, krig og splittelse. Men også om håb, kærlighed og hvordan Sønderjylland blev forenet med Danmark.
Det var en enkelt dag, der ændrede millioner af liv. For at markere 80-årsdagen for de allieredes landgang i Normandiet - fortæller overlevende om den skelsættende og skræmmende D-Dag.