Dagmar Friman er på krigsstien igen. Butikken forvandler sig om aftenen til et hemmeligt samlingssted for gruppen, der kæmper for kvinders stemmeret. Men ikke alle i gruppen er enige om, at det er den rigtige vej frem.
Overnaturlig thrillerserie med et strejf af X-Men. Sci-fi thrillerserie i otte dele om en ung kvinde, som vågner op i London med hukommelsestab. I jagten på sin sande identitet finder hun en hemmelig gruppe, som beskytter personer med overnaturlige evner og en verden, hvor hun ikke ved, hvem hun kan stole på
Kriminaldramaserien "Den fjerde mand" er en opfølger til ”En pilgrims død” og bygger på Leif GW Perssons roman "En anden tid et andet liv". Den fjerde mand kredser om besættelsen af den vesttyske ambassade i 1975, og vasketøj som stadig har pletter. Parallelt skildrer fortællingen et uopklaret mord i 1989, som har spor, der fører ind i magtens nutidige korridorer. Handlingen pendler mellem disse tre epoker.
Dansk tv-premiere på ny stjernespækket serie, der sætter fokus på den ikoniske Kennedy-families store politiske bedrifter - og frygtelige tragedier. Katie Holmes kan opleves i rollen som Jackie Kennedy, mens Greg Kinnear spiller John F. Kennedy.
Lisa og Jacob er lige blevet gift. Samme aften kører de på bryllupsrejse et sted på landet i Danmark. Jacob har imidlertid ingen anelse om, hvor de skal hen, for Lisa har lavet alle forberedelserne i hemmelighed. Alt går efter planen, indtil Lisa indser, at hendes plan skader deres kærlighed, og deres tro bliver til frygt.
Der er knap ti uger til valget til den svenske Riksdag, da Annika Nilsson, lokalpolitiker i Uddevalla, myrdes på vej hjem fra et vælgermøde. Det, som burde være et helt enkelt spørgsmål - vold mod folkevalgte politikere - kompliceres af hendes partitilhørsforhold. Mens Tryghedspartiet og regeringen slås om, hvem der kan score flest billige point på Annikas død, kommer hendes to voksne børn, Sebbe og Sofia, i klemme mellem forskellige kræfter, som vil udnytte dem. En aktuel og rå tv-serie om konflikterne i dagens Sverige.
Invasion er en amerikansk science fiction tv-serie skabt af Simon Kinberg og David Weil. Den havde premiere på Apple TV+ i 2021.
Udspiller sig i Pagford, en tilsyneladende idyllisk engelsk landsby med brolagt markedsplads og et gammelt kloster.
Peter er vokset op på Londons gader i slutningen af 1800-tallet. Sammen med andre lommetyve får han af bandelederen Jimmy Hook ordre til at stjæle en magisk kugle, som kan transportere dem til en anden verden, som kaldes Neverland. Dér møder de en bunke venner og fjender, bl.a. den magtsyge Elizabeth Bonny og hendes pirater, som søger efter hemmeligheden som kan sikre evig ungdom. Peter stilles snart over for et problem: kan man nogensinde forlade Neverland?
Dystert krimidrama hvor politikommissær Maja Silver rejser tilbage til sin gamle hjemby i det svenske bibelbælte for at blive genforenet med sin datter. Et uhyggeligt mord på en ung kvinde får pludselig frygten til at sprede sig i det lille lokalsamfund.
Igennem 16 måneder har man fundet lig af blonde piger med blå øjne begravet på en blomstermark. NYPD-efterforskeren Conley sporer morderen fra New York til Stockholm. Her bliver det hans opgave at observere og rådgive det stockholmske politi.
Jeg er overbevist om, at vi har svaret på gåden, har instruktøren David Wickes udtalt. Wickes fik eksklusiv adgang til at lave research i Scotland Yards hårdt bevogtede arkiv, og kunne i denne film om Englands værste seriemorder, Jack the Ripper, præsentere hidtil tophemmelige og forbløffende fakta. Michael Caine fik en Golden Globe for rollen som lederen af Londons ordensmagt, der i 1888 jagede den frygtede seriemorder, der mishandlede og dræbte byens prostituerede. *BEMÆRK - DETTE ER EN MINISERIE, SOM BESTÅR AF TO AFSNIT, DER HER ER SAMLET TIL ÉN SPILLEFILM*.
En svensk litteraturkritiker med tilknytning til USA tortureres ihjel på den mest sataniske måde i et kosteskab i Newark-lufthavnen uden for New York, og morderen booker sig ind på den ledige plads i SAS-flyet SK 904 mod Stockholm. FBI underretter svensk politi, men det eneste, de får at vide, er at der er en brutal seriemorder på vej i flyet mod Stockholm - de ved bare ikke, hvem af passagererne det er.
Den lokale TV-station "Kanal firkanten" har vundet en konkurrence, som kulturministeren har udskrevet blandt alle lokal TV-stationer i Danmark, om et TV Wild Card, der giver TV-stationen rettighederne til at sende direkte fjernsyn hver dag i december måned til hele landet. De begynder derfor sendingen pr. 1. december under navnet "Canal Wild Card", som de forkorter "CWC". I spidsen for TV-stationen står den stive oplæser Finn Nissen, og han har i studiet allieret sig med juleredaktøren Regnar Worm. Hver dag får TV-stationen besøg af en masse gæster. Regnar Worm laver julepynt, som for det meste dog er lavet hjemmefra, de følger med i reality showet “Kassetesten”, de fremfører et krybbespil, hvori personerne dog har det med at blive væk, og de hjælper folk med titlen på den julesang, som de godt kan nynne, men som de ikke kan huske teksten på.
Den succesfulde topadvokat Will Burton har en utrolig evne til at sørge for, at selv håbløse retssager ender til fordel for den anklagede. Men da han får en ganske særlig brutal psykopat frikendt kommer det ham dyrt at stå og konsekvenserne bliver uoverskuelige.
Den svenske TV-succes En pilgrims død er baseret på Leif G.W. Perssons prisbelønnede trilogi om velfærdsstatens fald. Chefen for kriminalpolitiet Lars Martin Johansson er frustreret over, at mordet på Olof Palme ikke blev opklaret. Da han får muligheden for at starte en efterforskning, som er en parallel til den officielle Palme-kommission, oprettes der en ny gruppe med nøje udvalgte medlemmer.
En tilpas mislykket privatdetektiv - en så kaldet private dick – og en svensk tidligere dj danner duoen ‘Swedish Dicks’, som sammen løser mærkelige sager i Los Angeles.
Falling Water er historien om tre personer, som ikke kender hinanden. De drømmer separate dele af en fælles drøm. Jo dybere de graver, desto mere indser de, at deres visioner kan holder nøglen til verdens skæbne.
Mens Retro Girl, Zora og verdens helte har travlt med at stoppe Wolfe's flugt fra The Shaft, indser Walker at han må stå ansigt til ansigt med ham alene, det uundgåelige sammenstød mellem mentor og discipel, der vil optrævle den dybtliggende historie imellem dem.
En tv-nyhedsproducers ambitioner tager en akavet drejning, da hendes mor vender tilbage til arbejdsmarkedet og får et job som tv-stationens nye praktikant.
Da en fraskilt mor til to flytter til en ny by, placerer en uhyggelig hændelse hende midt i en overnaturlig mordsag.
Elias kommer til Lundevig. Her lærer du de fleste af alle de sjove figurerne at kende, f.eks. den kloge fyr Storeblink, den storsnudede motorbåd Kruse Knaldperle, den flittige helikopter Helinor, de syngende bådehuse og Krana der holder til på anløbsbroen.
En russer (Sergei Gazarov) og hans datter (Marianna Rubinchik) strander i København på vejen fra Rusland til New York, hvor hans kone og hendes mor har åbnet et pizzaria som hedder "The Russian Pizza House". Desværre har de ikke en klink. Samtidig opsøger Leslie Howard Hansen (Michael Wikke) sin alkoholiserede bror Bjarne Bent (Steen Rasmussen) efter 16 års adskillelse. Et andet sted skal en stewardesse giftes med en engelsk fotograf, som hun kun har kendt i 3 uger, selv om hun er forelsket i en buschauffør. I løbet af natten vikles de tre historier ind i hinanden.
Fuglene Red og Chuck og deres fjerede venner tager på masser af eventyr, mens de bevogter æggene i rederne, som de irriterende grise hele tiden forsøger at stjæle.