En gruppe indbyggere i en lille by har én ting til fælles: Den lokale psykopat, Mike, terroriserer dem og ødelægger deres liv. Da en dreng dør efter at være blevet kørt ned af Mike, bliver drengens far, Peter, besat af tanken om hævn. Johns søn Kasper har et usundt venskab med Mike, Bibis mand Tom afpresses af ham, og andre føler sig voldsomt truet. Til en byfest mødes fire mennesker og indser, at de har et fælles problem...
Norskov er en industriby i det nordlige Danmark. Den er rå og usentimental, og krisen har sat sit præg, men her er også masser af fællesskab og handlekraft. Men byens unge lever fra fest til fest, narkoforbruget er stigende og da en 15-årig pige findes i koma uden for hockeyarenaen kommer det til at sætte sine spor i en lang række af byens borgere - ikke mindst politikommisæren Tom Noack, der vender hjem og må konfrontere en svær fortid.
En ondsindet kraft i en lille by i New England manifesterer sig som en klovn, men han byder ikke just på klovnerier. I stedet terroriserer han byens unge og forvolder deres alt for tidlige død, indtil nogle snu og snedige børn finder et modtræk. Det onde vender tilbage 30 år senere - fælere, vredere og endnu mere dødbringende. Og venner som kun alt for godt husker ungdommens rædsler genforenes for at bekæmpe "det".
Følg med i drengerøvslivet i en lejlighed på Vesterbro i København. Det er fest, masser af sex, kiksede dates og hverdagsproblemer, som konstant sætter venskabet på prøve i det lille kollektiv, hvor Mads, Emil og Olau bor. Og så er der Øland, der i virkeligheden slet ikke bor sammen med drengene, men som er den sære nabo, der altid hænger ud - uanset om han er velkommen eller ej. Se hvordan det går i første afsnit, når Mads's røvlækre lillesøster Ane pludselig flytter ind og vender op og ned på drengenes liv.
Mange unge kvinder tager til New York for at få succes. Max og Caroline er glade, hvis de blot har til næste husleje. Den rapkæftede Max arbejder på den retro-hippe Williamsburg Diner, og det er her, hun møder den sofistikerede Caroline. Caroline blev født med en sølvske i munden, men hendes lykke er vendt, og nu tvinges hun til noget så ubehageligt som at arbejde. Max tror ikke, at der er meget gods i den nye kollega, men det viser sig snart, at Caroline har lige så meget substans, som hun har stil - og det siger ikke så lidt!
I kernen af Romerriget omkring år 0 udspiller der sig en familiekonflikt uden sidestykke i verdenshistorien. Man slås om den romerske trone i en af historiens måske blodigste perioder.
I kølvandet på en række bombesprængninger og cyberangreb i Stockholm kæmper den svenske efterretningstjeneste (SÄPO) for at finde ud af, hvem som står bag. Carl Hamilton, som netop er vendt hjem til Sverige efter mange års hemmelig uddannelse i USA, indgår nu i den hemmelige specialenhed OP5. Samtidig kommer han under mistanke af SÄPO-agenten Kristin Ek (Nina Zanjani), som beslutter sig for ikke at slippe ham af syne. Plaget af sin fortid kommer Hamilton snart under mistanke, ikke bare for at stå bag terrorhandlingerne men også for at være dobbeltagent for CIA.
Den højtdekorerede jægersoldat Niels Oxen mister sin kammerat i kamp, da de bliver svigtet af deres overordnede. Oxen vil have retfærdighed og beslutter at indberette sagen. Det bliver starten på en personlig nedtur.
For at opklare det brutale mord på en ung tysk surfer bliver to betjente hemmeligt sendt til turistparadiset Hvide Sande på den jyske vestkyst. Ingen i byen har tillid til politiet, så de skal fremstå som et lykkeligt ægtepar fra storbyen, der flytter til Vesterhavet for at starte et nyt liv. De to er danske Helene, som er ekspert i undercover-arbejde og dansk-tyske Thomas, der er drabsefterforsker fra Hamborg.
Legends of Tomorrow er en superhelte-serien fra tegneserie forlaget DC Comics og er en såkaldt spin-off på tv-serierne Arrow og The Flash. Man følger Rip Hunter der rejser tilbage i tiden hvor han samler et team af superhelte og skurke i et forsøg på at stoppe Vandal Savag fra at ødelægge Jorden og såvel tiden. Blandt superheltene man kommer til at se i aktion finder man Firestorm, Atom, Heat Wave, Hawkman og Hawkgirl.
Dramaserien af Aku Louhimies er historien om en finsk militærenhed, hvis kamp vi følger i tre år under Fortsættelseskrigen i Finland. Serien er baseret på Väino Linnas klassiske roman og skildrer, hvordan mændene forenes i venskab, humor og viljen til at overleve. Krigen forandrer også livet for dem, der er efterladt derhjemme, og det sætter sine spor på en hel nation.
Mens teenageren Archie og hans venner prøver at navigere mellem emner som sex, romantik, skolen og familien, bliver de viklet ind i et mørkt mysterium i Riverdale.
På overfladen er akademikerparret Marianne og Johan, der har været gift i 10 år, lykkelige, men da Johans uudtalte frustrationer fører til et forhold med den unge Paula, fører det til Mariannes frigørelse og Johans deroute.
Politiefterforsker Dan Sommerdahl kæmper for at holde sammen på sit ægteskab, mens han jagter forbrydere i Helsingør sammen med sin ven og makker, Flemming.
Joe arbejder som agent for kunstnere i underholdningsbranchen. Agentfirmaet er et gammelt familieforetagende, der ejes af Joes mor, Vibeke, men Joe har store drømme og planer med firmaet. Desværre går det ikke helt efter planen. Artisterne truer med at forlade firmaet, gælden vokser og vokser, og hans mor har trådt på bremsen. Privat kører det heller ikke. Joe skal som delefar finde tid og overskud til sin datter, og ekskonen Hannah truer med at hive ham i Familieretshuset for at begrænse samværet. Men Joe giver aldrig op, og med ukueligt gå-på-mod og stor optimisme kæmper han videre.
Den meget roste film “This is England” om en flok unge, britiske unge fra arbejderklassen fik en fortsættelse med miniseriesuiten “This is England ’86” og “This is England ’88”. I den afsluttende del er der gået yderligere to år, og nu er det rave og stoffer, der tæller. Ligesom forgængerne indledes den sidste serie med en montage fra æraen, og hvert afsnit udspiller sig i en ny årstid.
Det er første december, og hele Danmark er klar til at fejre julemåneden... dvs. for én (næsten) helt almindelig familie er julen kommet som en stor overraskelse. Vi snakker selvfølgelig om Familien Krumborg - bedre kendt som Krummerne! Nu kan du følge Krummernes julesjov dag for dag i den største julekalender nogensinde lavet i Danmark - mange timers decemberløjer for hele familien. Det kommer ikke til at gå stille af. Krummefar vil selvfølgelig holde jul, og lille Grunk skriver breve til Julemanden hver dag. Brevene kan Julemanden ikke læse, for de er skrevet på Krims-Krams, men det kan Stella og Nova. Og indimellem skal vores allesammens Krumme prøve at redde julen for os allesammen. Glædelig Krumme-jul!
'Nikolaj og Julie' er en romantisk dramaserie om parforhold, singleliv og venskab - om kærlighedens veje og vildveje - om bristede håb og drømme, samt nye håb og drømme - og om den store kærlighed og de nære relationer. Det er en kærlighedshistorie, der appellerer til hele familien og handler om alt det, de fleste enten har været igennem eller højst sandsynligt skal igennem.
Sunday kom til Danmark fra Afrika, fordi Frederecia manglede en stjerne på byens fodboldhold. Det viste sig dog hurtigt, at Sunday slet ikke kunne spille fodbold. Nu er tiden gået, og Sunday har lært at spille.
En advokat på vej op krydser klinger med en hensynsløs og rutineret advokat, der ikke skyr nogen midler for at vinde de sager, hun håndterer, selv hvis det betyder, at hun skal manipulere og bringe familie og venner i fare.
Svensk animationsserie baseret på Sarah Sheppards populære børnebøger. Hvert afsnit af Dino Deluxe byder på spændende og underholdende fakta om dinosaurer, som f.eks. Hanekamsslænget, Langhalsslænget og Kødfætrene. Serien fortæller også, hvad der egentlig skete, da dinosaurerne forsvandt, hvor store de egentlig var, hvilke slægtninge de har i dag og hvordan de levede.
12-årige Julie, der kun har ét ønske til jul, og det er at være sammen med sin familie juleaften. Hele sin familie - mor Vidgis, far Karsten, halvstoresøster Mie og lillebror Toke. Men både hendes mor og far skal arbejde 24. december, og Mie har andre planer. Så Julie ønsker - sådan rigtigt ønsker - at tingene ændrer sig, så de alle kan være sammen juleaften.
”Solsidan” udspiller sig i Saltsjöbaden uden for Stockholm. En 39-årig tandlæge flytter tilbage till sit barndomshjem i Solsidan sammen med sin kæreste. På en komisk måde behandler serien de problemer og udfordringer, der opstår i livet mellem 25 og 45 - familieetablering, det sociale samvær, singleliv, småbørnsliv, svigerforældre og splittelsen mellem karriere og familieliv.
Den unge pige Kara (Melissa Benoist), der ved fødslen på den fortabte planet Krypton fik det fulde navn Kara Zor-El , undslap på samme tid som spædbarnet Kal-El, men hun ankom først til Jorden mange år senere, da hun for vild i Fantomzonen. Kara blev beskyttet og opdraget af sin plejefamilie, Danvers-familien, og hun voksede op i skyggen af sin plejesøster, Alex, og lærte at skjule de spektakulære kræfter, hun deler med sin kendte fætter. Mange år senere, da hun er 24 år og bor i National City, hvor hun arbejder som assistent for Catco Worldwide Media-magnaten Cat Grant (Calista Flockhart), har hun brugt så mange år på at passe ind, at hun har glemt nogensinde at skille sig ud. Alting forandres, da hun beslutter sig for at anvende sine overmenneskelige kræfter og blive den helt, som det er hendes skæbne at blive. Med hjælp fra Daily Planets fotograf James Olsen, sin søster Alex, der er bioingeniør, og forskning fra det superhemmelige Departement for Ekstra-normale Operationer (DEO) og dets chef Hank Henshaw, som har til opgave at beskytte Jorden mod rumvæsener, stræber Kara mod himlen for at beskytte sin verden. Hendes fjender inkluderer både en dyster, overjordisk trussel og en højteknologisk trussel fra Jorden, der består af snedige skurke med et kraftigt våbenarsenal.