Harper brødrene Charlie og Alan er næsten modsætninger, de har meget lidt til fælles, bortset fra deres antipati for deres dominerende mor, Evelyn. Alan er smidt ud af sin manipulerende kone, Judith. Charlie er en freelance jingle komponist og uimodståelig cassanova, der bor i sit luksuriøse beach-house. Charlie giver midlertidigt Alan og hans søn Jake et sted at bo efter skilsmissen. Deres modstridende livsstile giver dem masse af problemer og diskutioner.
Se Stellan Skarsgård i rollen som plaget kriminalbetjent i miniserie
Den karismatiske provst Johannes Krogh står overfor sit livs chance, da han stiller op til bispevalget i Københavns Stift, hvor han har mulighed for at blive den første biskop i sin 250 år gamle præsteslægt. Men det er ikke kun Johannes, som går en dramatisk tid i møde. Hans yngste søn, August, som er en populær præst i København, har længe drømt om at blive udsendt som feltpræst, og det er pludselig ved at blive en realitet til hans kone Emilies bekymring. Storebroren, Christian, der tidligere sprang fra teologistudiet til sin fars store fortrydelse, ser nu ud til endelig at have fundet sin vej i livet, da han afleverer sit speciale på CBS. Men det viser sig, at han holder noget skjult.
Serien udspiller sig under 2. Verdenskrig, og vi følger historien om, hvem der kommer først med at udvikle atomvåben.
Baseret på Brian McGreevys roman af samme navn - "Hemlock Grove" fortæller historien om beboerne i en lille by i den amerikanske delstat Pennsylvania, hvor en 17-årig pige pludselig findes død. Enhver af flækkens borgere - eller monstre - kunne være morderen, og intet er, hvad det ser ud til at være.
En ondsindet kraft i en lille by i New England manifesterer sig som en klovn, men han byder ikke just på klovnerier. I stedet terroriserer han byens unge og forvolder deres alt for tidlige død, indtil nogle snu og snedige børn finder et modtræk. Det onde vender tilbage 30 år senere - fælere, vredere og endnu mere dødbringende. Og venner som kun alt for godt husker ungdommens rædsler genforenes for at bekæmpe "det".
Ørnen er en politiserie med to fortællelag. På det ydre, aktionsprægede plan handler serien om en yngre kriminalinspektør Hallgrim Hallgrimsson, kaldet Ørnen, som har så let ved at tage ansvar for andre og samtidig med stor ekspertise efterforsker og (formodentlig) opklarer drabssager med forbindelse til grænseoverskridende, organiseret kriminalitet. På det indre plan handler serien om en mand, som er så elendig til at tage ansvar for sig selv, at han nu befinder sig på kanten af en eksistentiel krise. Han bliver nødt til at foretage en indre efterforskning for at løse gåden om sit eget liv.
I kølvandet på en række bombesprængninger og cyberangreb i Stockholm kæmper den svenske efterretningstjeneste (SÄPO) for at finde ud af, hvem som står bag. Carl Hamilton, som netop er vendt hjem til Sverige efter mange års hemmelig uddannelse i USA, indgår nu i den hemmelige specialenhed OP5. Samtidig kommer han under mistanke af SÄPO-agenten Kristin Ek (Nina Zanjani), som beslutter sig for ikke at slippe ham af syne. Plaget af sin fortid kommer Hamilton snart under mistanke, ikke bare for at stå bag terrorhandlingerne men også for at være dobbeltagent for CIA.
I ’Greyzone’ bliver droneingeniøren Victoria taget som gidsel af terrorister, der planlægger et terrorangreb i Skandinavien, og samtidig forsøger efterretningstjenesterne i Danmark og Sverige at afværge angrebet.
Den smukke iværksætter Izzy arbejder hårdt på at realisere sin tech-ide om at skabe en digital valuta, mens den unge succrige bankmand, Nick desperat forsøger at finde ud af, hvad han stiller op med sin fars mange penge, som ikke er tjent på redelig vis. Sammen kæmper de en risikofyldt kamp, mens en korrupt FBI agent vil gøre alt for at få ram på dem…
Historien om Radio Mercur er en fortælling om en radiostations fødsel, storhed og fald. De fiktive personhistorier er inspireret af virkelige begivenheder i tiden fra 1958-1962, hvor Radio Mercur var i luften og via et hul i lovgivningen gjorde det muligt at sende radio på en helt ny måde med rock, pop og reklamer.
Vi samler historien om Ash op mange år efter hans seneste kamp mod dæmonerne. Han bor i en trailer og arbejder i et lokalt supermarked. Da han en aften ser en dæmon, går det op for ham, at han er 'kommet til' at læse op fra Necronomicon og dermed har inviteret dæmoner ind i vores verden igen. Der er ikke andet at gøre: Ash må gribe fat i den oversavede igen og bekæmpe dæmonerne, før hele verden går til grunde. Denne gang får han heldigvis hjælp fra to kollegaer, Pablo og Kelly, men trekløveret bliver jaget af myndighederne og (andre) onde kræfter.
Legends of Tomorrow er en superhelte-serien fra tegneserie forlaget DC Comics og er en såkaldt spin-off på tv-serierne Arrow og The Flash. Man følger Rip Hunter der rejser tilbage i tiden hvor han samler et team af superhelte og skurke i et forsøg på at stoppe Vandal Savag fra at ødelægge Jorden og såvel tiden. Blandt superheltene man kommer til at se i aktion finder man Firestorm, Atom, Heat Wave, Hawkman og Hawkgirl.
Versailles er en fransk dramaserie fra 2015, som udspiller sig under opførelsen af slottet i Versailles i Ludvig XIV's regeringstid.
'Julie' er historien om en 12-årig piges liv - fortalt i sin helt egen blanding af drama, komedie, sang, fodbold og kærlighed... Julie elsker sin bedste veninde Trine, som hun altid er sammen med. Men Trine er begyndt at interessere sig for nogle mere voksne ting end Julie, og da der starter en ny pige i deres klasse, bliver Julie langsomt og køligt frosset ud af alt og alle - også Mikkel, som Julie er forelsket i. Afsnit 1: Samtidig har Julie nok af problemer på hjemmefronten. Julies forældre er gået fra hinanden efter, at hendes far i flere år har arbejdet i udlandet. En dag vender han tilbage og forsøger at få kontakt til Julie og hendes mor igen. Det er ikke nemt. Julie er vred på ham, fordi han har forladt hende og moderen. Så på samme tid skal Julie forsøge at vinde sin bedste veninde tilbage, overvinde sin egen vrede mod sin far, og få ham bragt tilbage sammen med moderen. Afsnit 2: Julies far er vendt tilbage, fordi Julies farfar er blevet meget syg. Julie har svært ved at tilgive sin far, at han skred fra hende og moderen, da Julie var lille. Samtidig har Trine, Julies bedste veninde, lokket Julie til at tage med i Tivoli, sammen med en der hedder Eddie, uden pigerne har fået lov. Hele turen bliver en fiasko - pigerne bliver opdaget, og Trine ender med at få stuearrest af sin far Jimmi. Den nye pige, Lulu, får overbevist Trine om, at det hele er Julies skyld - og det skal Trine ikke finde sig i. Imens møder Julie sin store kærlighed Mikkel, og lige mens de hygger sig, får Julie et ubehageligt opkald fra sin mor.
En stormfuld nat, mens tordenen buldrer, og skovheksene hyler, slår lynet ned i Mattisborgen og deler den i to. På denne tumultariske nat kommer en lille pige til verden, røverhøvdingen Mattis' datter. Hun får navnet Ronja. Ronja vokser i Mattis, Lovis og røvernes opmærksomme varetægt, og da hun bliver stor nok, får hun lov til at forlade borgen og gå på opdagelse i den store skov. Hun opdager snart, at den kan være lige så skræmmende, som den kan være smuk og vidunderlig. En dag møder hun en dreng ved navn Birk, Borkas søn, som er flyttet ind i den del af borgen, der ligger på den anden side af den sprække, som de kalder for Helvedesgabet. Ronja og Birk bliver venner, men det bliver et kompliceret venskab, for deres familier er bitre fjender.
Gåsmamman er en serie om narkotikahandel, brutale drab og hverdagsudfordringer med barn og skole.
En gruppe indbyggere i en lille by har én ting til fælles: Den lokale psykopat, Mike, terroriserer dem og ødelægger deres liv. Da en dreng dør efter at være blevet kørt ned af Mike, bliver drengens far, Peter, besat af tanken om hævn. Johns søn Kasper har et usundt venskab med Mike, Bibis mand Tom afpresses af ham, og andre føler sig voldsomt truet. Til en byfest mødes fire mennesker og indser, at de har et fælles problem...
I forlængelse af Jason Bourne-universet "vågner" agenter over hele kloden for at genoptage dødelige missioner.
På jagt efter lykken flytter Per væk fra det landlige Jylland, sin strenge opvækst i det stærkt religiøse hjem og sin patriarkalske præstefar, og sætter sejl mod København for at studere til ingeniør og realisere et stort visionært og moderne energiprojekt, baseret på vind- og bølgeenergi. I hovedstaden kaster Per sig ud i storbylivet og indgår med livsappetit og glæde i det muntre og ubekymrede selskabsliv og får kontakt med den jævnaldrende Ivan fra den rige jødiske familie Salomon, som fascineres og begejstres af Pers ambitioner, og som vil hjælpe ham med at føre det ud i livet. Trods al sit held og fremgang har Per svært ved at bryde båndene og slippe af med de sår, hans strenge, religiøse baggrund har givet ham, og han frygter, at han nu som voksen vil komme til at gentage faderens adfærd.
En ung, kvindelig narkoman dømmes til døden efter et blodigt røveri. Dommen bliver dog ikke eksekveret, og i stedet uddannes hun som tophemmelig lejemorder med kodenavnet "Nikita". Med en ny identitet kan hun leve et helt almindeligt liv, men kun indtil hun hører sit kodenavn. Så må Nikita rykke ud for at rydde op, hvor efterretningstjenesten ikke selv kan lægge navn til handlingerne. Nikita: Anne Parillaud. Amande: Jeanne Moreau. Marco: Jean-Hugues Anglade. Oprydderen: Jean Reno. Instruktion: Luc Besson.
Det skelsættende tv-drama fortsætter med en helt ny generation, hvor J.R.’s (Larry Hagman) og Sue Ellens (Linda Gray) søn, John Ross (Josh Henderson), tager livtag med Bobbys (Patrick Duffy) adoptivsøn Christopher (Jesse Metcalfe) og beviser, at i Texas er olie stadig tykkere end blod. Begge familier vil have kontrollen... Hvem holder du med?
Den unge finansjournalist Bea har lovet sig selv aldrig at blive involveret med de mennesker, hun undersøger. Alligevel indleder hun en affære med bankdirektøren Peder. Men da hun bliver tippet om, at hans bank skjuler store finansielle problemer, er hun tvunget til at vælge mellem at beskytte den hun elsker og afsløre sandheden.
I 1986 overtaler iværksætteren Rory sin familie til at flytte til England fra USA. Rory håber på at nyde godt af højkonjunkturen i London. Men hans kone, Allison, kæmper med at tilpasse sig livet i England. Og det, der skulle have været en ny begyndelse, kommer i stedet til at trække store veksler på parrets ægteskab.