Efter Donald Trumps tidligere chefstrateg, Steve Bannon, forlod Det Hvide Hus, har han flyttet sit fokus til den europæiske højrefløj.
Fem talentfulde unge basketballspillere fra Akron, Ohio, har hovedrollerne i denne sande og usædvanlige historie om unges venskab og loyalitet midt i stor modgang. De "Fantastiske Fem" trænes af en af spillernes karismatiske, men uerfarne far og anføres af den kommende NBA-superstjerne LeBron James. Over syv utrolige år går de fra at træne i en faldefærdig træningssal i midtbyen til at nærme sig det amerikanske high school-mesterskab. Undervejs bliver det sammentømrede team sat på mange prøver – både på og uden for banen – da James' eksplosive verdensomspændende berømmelse truer med at ødelægge alt, hvad de satte sig for at opnå sammen. Ikke bare et spil kombinerer en serie uforglemmelige interviews med sjældne nyhedsreportager, aldrig tidligere sete hjemmevideoer og personlige familiefotos, der gør denne hjerteskærende og helt igennem amerikanske historie levende.
Björn Afzelius talte nødigt om sig selv, men sagde så meget desto mere i sine tekster. Og han var næsten større i Danmark end i Sverige. Filmens titel stammer fra Anne Linnet-sangen 'Tusind stykker', som Afzelius med stort held forsvenskede - og som siden blev et kæmpe hit i begge lande. Filmens mange musikindslag er krydret med saftigt arkivmateriale og spritfriske interviews med folkene, der stod kunstneren nærmest, naturligvis inklusive den ikke mindre berømte troubadour Mikael Wiehe.
Det eneste mere skandaløse end Robert Mapplethorpes fotografier var hans liv! Dette er den kompromisløse, intime og udfordrende dokumentarfilm om en af 70´ernes og 80´ernes mest ikoniske fotografer, Robert Mapplethorpe (1946-1989). En mand hvis kunst i dén grad har sat sine spor
Bill Cunningham er den mere end 80-årige New York Times-fotograf. I årtier har han levet og åndet for at fremhæve de kvinder, der har tegnet den nyeste mode eller trends i sine to ugentlige rubrikker: Fra de mest sofistikerede selskaber til hvad der rører sig i det helt almindelige gadebillede i avisrubrikken On the Street. Ikke mange mennesker har som Bill Cunningham brugt utallige timer med sit kamera, overværet utallige catwalks og aldrig sat sig selv højest. Bill Cunningham er om nogen en beskeden mand, men han har et helt utroligt flair for det storladne i andre og portrættet af ham er en skildring af en dedikeret kunstner, hvis eneste materielle rigdom er hans egen menneskelighed og fordringsløse forståelse. Kun meget få ved ret meget om manden, der i 50 år har levet i en yderst beskeden lejlighed over Carnegie Hall, som aldrig har spist på restaurant og som altid kun kører rundt i gaderne på sin udslidte cykel.
Filmen følger den nogle og fyrre-årige Dina, mens hun forbereder sig på at gifte sig med sin forlovede, Scott. Begge er inden for autisme spektret og instruktørerne Dan Sickles og Antonio Santini beskriver parrets kærlighedshistorie i rørende detaljer.
I sommeren 1993 myrdes tre små drenge i byen West Memphis, Arkansas, og tre unge mænd anholdes for mordet. Trods manglende beviser dømmes de anholdte til respektivt livstid og dødsstraf. West of Memphis samler op på hele historien og forsøger at give et overblik over sagen, der har rystet retssystemet i USA.
The Booksellers skildrer drømmeagtige antikviteter og excentriske boghandlere, der tager os med på en rejse gennem hylderne med sjældne, historiske perler.
Den 15. november 2017 blev maleriet »Salvator mundi«, der tilskrives den italienske kunstner Leonardo da Vinci (1452-1519), solgt for en hidtil uset pris på 450 millioner dollars. En undersøgelse af kunstverdenens beskidte hemmeligheder og den overraskende historie om, hvordan et kunstværk er i stand til at forstyrre både personlige og geopolitiske interesser.
Grace Jones (f. 1948), en af vor tids største stilikoner, har som sanger og supermodel siden 1980'erne lagt alt og alle ned. Og selv om hun bliver 70 i år, er hun stadig aktiv. Men i instruktøren Sophie Fiennes nære og personlige portræt af den kompromisløse sanger møder vi også Grace Jones som mor og mormor og et besøg på fødeøen Jamaica viser en helt uventet og kærlig side af Jones, når hun ikke er i rampelyset eller rejser verden rundt.
I en ellers mandsdomineret sport står skipperen Tracy Edwards i spidsen for den første kvindelige besætning i en berømt kapsejlads verden rundt.
Løgne og familiehemmeligheder i personlig film af den Oscar-nominerede instruktør og skuespiller Sarah Polley. Mange mennesker har haft en fantasi om, at deres forældre ikke er deres rigtige forældre. Men hvad sker der, når fantasi bliver til virkelighed?
En arkivfilm fra den 28 april 1945 viser hvordan hundredevis af mennesker befriet fra de tyska koncentrationslejre ankommer til Malmö havn. Filminstruktøren Magnus Gertten finder frem til nogle af dem, for at give de anonyme ansikter et navn, og for at høre deres historier.
Et portræt af verdensmesteren i maratonløb Eliud Kipchoge, mens han forbereder sig på at besejre et af de sidste mål inden for sportens historie: et maraton på under to timer.
Da Agnès Varda og JR tager ud i en fransk landsby opstår der magi, og de to kunstnere inviterer os med på deres følelsesfulde venskabsrejse.
En dokumentar om det ikoniske og elegante Carlyle Hotel i New York, et klassisk vartegn på Manhattans Upper East Side, som i mange år har været et populært rejsemål for kendisser samt New Yorks fineste elite.
Den spektakulære historie bag Biosphere 2, det enorme laboratorium, hvor man i 1991 skabte en selvforsørgende kopi af Jordens økosystem. Virkeligheden overgår fantasien, da otte visionære vovehalse tager imod udfordringen om at tilbringe to år i isolation. Det eventyrlige forsøg blev et verdensomspændende fænomen, og den mærkelige fortælling står som en påmindelse om, at hvo intet vover, intet vinder. Filmen havde premiere ved Sundance Film Festival tidligere i 2020 og er blevet hyldet af kritikere som en film, der bare skal ses.
'Maria by Callas' er historien om det 20. århundredes mest feterede sopran i operaverdenen. Et ikon for millioner af fans selv i dag, over 40 år efter sin død i 1977. Det er historien om Maria Callas' liv og karriere fortalt med hendes egne ord. Centralt i fortællingen er kampen mellem kvinden og personen Maria og stilikonet, jetset-dronningen og operastjernen Callas. Hendes ulykkelige forhold til skibsrederen Aristoteles Onassis, hendes vokale deroute, og hendes død som en ensom 53-årig er gribende fortalt gennem en filmisk mosaik af interviewklip, nyhedsindslag, private smalfilmsoptagelser og personlige breve.
Hans mor ville gerne have, at hendes søn blev præst, men sådan gik det ikke helt. Rocco Siffredi er af verdens på alle måder største pornostjerner - også selvom han officielt er gået på pension. 'Rocco' følger ham i hans sidste aktive år i branchen, og tegner et billede af en mand, der nok kan gå til makronerne når kameraet ruller, men som når dagen er omme har både en følsom side, en kone og to sønner (der sammen driver et pornoselskab fra familiens base i Budapest).
Torleif Hoppe har været D.A.Ds femte medlem gennem de 25 år, bandet har eksisteret. Han har fulgt dem gennem op- og nedture og dokumenteret festerne, snakkene, diskussionerne, koncerterne, kriserne og triumferne. Det er disse optagelser, der nu er blevet til et personligt portræt af D.A.D.
Dokumentarfilm om Joan Jett. Fra den tid, hvor man ikke troede, at kvinder kunne spille rock’n’n roll. Der tog man fejl.
Dokumentarfilm. I sommeren 1972 beslutter Lee Radziwill at lave en film sammen med fotografen Peter Beard om sin barndom på Long Island, men filmens fokus skifter til Radziwills kusine Edith Bouvier Beale og hendes moder Edith Ewing Bouvier, som isolerer sig i deres rigmandsvilla i USA, mens livet drastisk ændrer form fra overklassens luksus til fattigdommens slum og forfald.
En dokumentar om Shep Gordon og hans liv som legendarisk talentmanager, filmagent og producent, en karriere der begyndte efter et tilfældigt møde med Janis Joplin og Jimi Hendrix i 1968. Gennem sit filantropiske arbejde er han også blevet ven med blandt andre Dalai Lama. Gordons enestående historie fortælles af vennerne, deriblandt Alice Cooper, Michael Douglas, Sylvester Stallone og Willie Nelson.
I Steve Jobs: The Man In The Machine giver den oscar-vindende instruktør Alex Gibney et kritisk blik på Jobs, der både blev anset for at være et billedstormende geni og en skarptunget tyran. Filmen er en åbenhjertig beretning om Apple-legenden gennem interviews med en håndfuld af Jobs nærmeste på forskellige tidspunkter i hans liv.