Marc-André Leclerc klatrer alene, langt fra rampelyset. Den modige 23-årige mand foretager nogle af historiens mest vovede enebestigninger. Uden kameraer og uden plads til fejl er Leclercs fremgangsmåde kernen i det ensomme eventyr.
Med en eksklusiv adgang til personlige arkiver er dette en fuldendt dokumentar om Marlon Brando. Filmen kortlægger hans fantastiske skuespillerkarriere og hans mageløse privatliv. Filmen udforsker denne indviklede mand ved at fortælle historien udelukkende fra Marlons perspektiv. Der er ingen interviews, kun gåden Marlon, som guider os gennem denne kreative odyssé af tanker og motivationsfaktorer.
Brad Pitt fortæller historien om seks af de hurtigste MotoGP-kørere og deres hæsblæsende rejse for at dyste om verdensmesterskabet.
Tina Turner er en af de største rocksangere nogensinde. Men bag berømmelsen gemte der sig et liv med overgreb, fornedrelse og voldtægt. Her fortæller den talentfulde sanger den rystende beretning om sit voldelige ægteskab, flugten efter mange års traumer - og kampen for at blive fri af fortiden.
Mestrene' er en dokumentarserie, hvor tre generationer af fodboldspillere, en senior, en nuværende topspiller og en lovende fremtidig spiller, mødes i en unik oplevelse for at tale om, hvad der forener dem: deres passion for fodbold.
Denne dokumentar fyldt med rockstjerner fortæller den levende historie om designduoen bag nogle af det 20. århundredes mest ikoniske pladecovers.
I løbet af 13 somre rejste grizzlybjørnseksperten Timothy Treadwell til Alaska for at studere og leve med bjørne. Ekspeditionerne fik en brat afslutning i 2003, da Timothy og hans kæreste blev dræbt af en bjørn. Werner Herzog gennemgik over hundrede timer af Timothys egne optagelser for at lave denne dokumentarfilm.
Da Washington Post-journalisten Jamal Khashoggi forsvinder efter at være gået ind på Saudi-Arabiens konsulat i Istanbul, overlades hans forlovede og systemkritikere verden over til at stykke sporene sammen til et brutalt mord og afsløre en global cover-up begået af netop det land, han elskede.
Avro Lancaster står bag både de mest kendte og berygtede aktioner i Anden Verdenskrig. Lancaster fortæller ved hjælp af de sidste overlevende piloter, nyrestaureret arkivmateriale og ekstraordinær film fra Storbritanniens flyvevåbens eneste fungerende eksemplar af flyet de stærke historier fra krigen, i en episk og gribende historie om heltemod, frygt, venskab og krigens iboende kompleksitet.
Hårdfør type. Western-stjerne. Oscar-vinder. De færreste i filmhistorien har sat et større aftryk end Clint Eastwood. Han træder ind i sit ottende årti i filmens verden, og Warner Bros. fejrer filmikonet – skuespiller, producer, instruktør, mesterlig filmskaber – med en dokumentarserie i ni afsnit, der følger hele Eastwoods utrolige karriere.
Amerikansk dokumentar som skildrer forfølgelsen af HBTQ-personer i Tjetjenien, et land hvor der i følge præsident Ramzan Kadyrov ikke findes homoseksuelle. Velkommen til Chechnya følger en gruppe aktivister, som risikerer livet for at redde HBTQ-personer, der trues af såvel politiet som egne familiemedlemmer. Personerne i filmen har fået sine ansigter digitalt ændret for at forblive anonyme.
At opleve FC Barcelonas 2018/19-sæson indefra giver dig mulighed for at komme tæt på konkurrenceånden med dens glæder og skuffelser. Gennem Matchday sætter vi tilskueren i spillernes sted for at se, hvad der sker i omklædningsrummet på Camp Nou, som det aldrig er set før.
Hvordan kan et rockband være succesrigt, undervurderet, ikoniske forbilleder og uretfærdigt glemt på en og samme gang? Instruktøren Edgar Wright præsenterer The Sparks Brothers, en musikalsk rejse gennem fem underlige og vidunderlige årtier med brødrene Ron og Russell Mael.
Moonage Daydream, af den Oscarnominerede instruktør Brett Morgen, beskrives som en opslugende filmoplevelse, en audiovisuel rumodyssé, om en af de mest ikoniske rockstjerner gennem tiderne! Filmen har fuld støtte fra Bowies dødsbo og indeholder mange af hans bedste sange, såvel som aldrig tidligere vist koncertmateriale.
Ski- og snowboardudøvere, der gør det, de allerbedst kan lide. Vi møder alt fra den unge og ambitiøse udøver til veteranen, der ønsker at finde tilbage til legen.
Da softwareprogrammøren Tim Jenison falder over en bog om den hollandske guldaldermaler Johannes Vermeer og om de hjælpemidler han og hans assistenter havde adgang til i skabelsen af hans mange mesterværker. Jenison får den geniale idé at skabe en eksakt kopi af Vermeers maleri 'Musiktimen' ved hjælp af de samme midler, ud fra en overbevisning om at med teknologiens velsignelse kan alt kopieres. Problemet er bare, at han ikke ved hvordan man maler et billede, at Vermeers metode er forblevet et mysterium for verden, og at originalen hænger på Buckingham Palace. Det bliver begyndelsen på en besættelse af perfektion. Jenison rejser til Vermeers hjemby i Holland og bygger en replika af malerens atelier i en garage. Men er der noget i de største mestres værker, der undsiger sig ren teknik? 'Tim's Vermeer' er en spændende og yderst underholdende detektivhistorie, der originalt undersøger kunstværkets værdi i det, der måske alligevel ikke er dets tekniske reproducerbarheds tidsalder.
Kunstneren og fotografen Nan Goldin, der er kendt for sine portrætter af sin eklektiske vennekreds, er repræsenteret i kunstsamlinger på verdens førende museer. De samme institutioner tager imod donationer fra hendes svorne fjender: Sackler-familien, som gennem familievirksomheden Purdue Pharma har tjent milliarder på den amerikanske opioidkrise. I 'All the Beauty and the Bloodshed' væver den Oscar-vindende instruktør Laura Poitras Nan Goldins banebrydende kunstneriske arbejde sammen med hendes ihærdige kamp for at få kunstverdenen til at holde op med at tage imod blodpenge. En efter en falder bogstaverne S-a-c-k-l-e-r ned fra museumsfacaderne.
Den inspirerende historie om, hvordan Jake Burton Carpenter, manden, der var pioner inden for snowboardsporten, tog et yndlingslegetøj fra barndommen og udviklede det til et internationalt kulturfænomen.
I denne film giver Danny et førstehåndsindtryk af en af de største transformationer et menneske har oplevet, fra et liv med væbnede røverier og en hård tid i fængsel til Hollywoods røde løbere.
I 2008 tog de tre venner og professionelle klatrere Conrad Anker, Jimmy Chin og Renan Ozturk til det kolde og nådesløse Himalaya. Deres mission var at bestige det sagnomspundne og stejle bjerg Mount Meru, der siges at være universets centrum. Missionen gik dog næsten så galt, som den kunne. På grund af en fire dage lang snestorm sad de tre klatrere fanget i deres telt, hvor de opbrugte det meste af deres madforsyning, fik forfrysninger og blot hundrede meter fra toppen måtte de vende om. Den erfarne Conrad Anker kunne ikke slippe sit ønske om at bestige det uregerlige bjerg, så tre år og en ulykke senere tog de tre vedholdende klatrere tilbage til Mount Meru. Optakten til turen er omgivet af tårnhøje forventninger og en uudtalt frygt for at mislykkes. I fascinerende billeder er vi med på første hånd, når de tre venner forsøger at bevæge sig op af de stejle, tilfrosne bjergsider for anden gang.
Dokumentaren fortæller for første gang den komplette historie om Stuxnet, en selvreplikerende computervirus fra 2010. Virussen, der angiveligt blev sluppet løs af USA og Israel for at sabotere Irans atomprogram, endte med at sprede sig langt ud over det oprindelige mål, men hverken USA eller Israel har erkendt, at de stod bag. Dermed blev Stuxnet det nyeste våben i en hemmelig krig, hvor computerprogrammer afløser bomber.
Med Ewan McGregor som kommentator følger vi gennem optagelser fra hele verden optakten til verdensmesterskabet i MotoGP i 2011.
The Lost Leonardo fortæller insiderhistorien om Salvator Mundi, det dyreste maleri, der nogensinde er blevet solgt med sine 450 millioner dollars, og som hævdes at være et forsvundet maleri af Leonardo da Vinci. Fra det øjeblik det bliver købt i et lyssky auktionshus i New Orleans, og dets købere opdager mageløse penselstrøg under den billige restaurering, er Salvator Mundis skæbne drevet af en umættelig stræben efter berømmelse, penge og magt. Men da prisen skyder i vejret, således stilles der også større spørgsmålstegn ved dets autenticitet. Er dette maleri til mange, mange millioner rent faktisk malet af Leonardo – eller ønsker visse tunge drenge blot, at det er det? Verdens rigeste mænds og de mest magtfulde kunstinstitutioners skjulte dagsordener afdækkes, og THE LOST LEONARDO afslører, hvordan personlige interesser blev altafgørende, og sandheden af sekundær betydning.
Den autoriserede dokumentarfilm om sene Guitar / forsanger Kurt Cobain fra hans tidlige dage i Aberdeen Washington til hans succes og undergang med Grunge bandet Nirvana.