The Lost Leonardo fortæller insiderhistorien om Salvator Mundi, det dyreste maleri, der nogensinde er blevet solgt med sine 450 millioner dollars, og som hævdes at være et forsvundet maleri af Leonardo da Vinci. Fra det øjeblik det bliver købt i et lyssky auktionshus i New Orleans, og dets købere opdager mageløse penselstrøg under den billige restaurering, er Salvator Mundis skæbne drevet af en umættelig stræben efter berømmelse, penge og magt. Men da prisen skyder i vejret, således stilles der også større spørgsmålstegn ved dets autenticitet. Er dette maleri til mange, mange millioner rent faktisk malet af Leonardo – eller ønsker visse tunge drenge blot, at det er det? Verdens rigeste mænds og de mest magtfulde kunstinstitutioners skjulte dagsordener afdækkes, og THE LOST LEONARDO afslører, hvordan personlige interesser blev altafgørende, og sandheden af sekundær betydning.
Det enorme internationale hit '7 Years' er skrevet om den ubærlige smerte som følger med det pludselige tab af Lukas’ far. Hittet fører til en succes og berømmelse, der på én og samme tid er Lukas’ største drøm og værste mareridt. Lukas har altid følt sig som en superstjerne, men med succesen fra '7 Years' følger en enorm fanskare og offentlig interesse, som konstant minder ham om hans eget tab, sorg og smerte. Mens karrieren er på sit højeste.
I kolonitiden blev kongeriget Dahomey - det nuværende Benin - plyndret for værdifulde genstande. Nu skal 26 kongelige kulturskatte tilbageleveres. Men siden kolonitiden er der sket meget. Benin er blevet selvstændigt og har genopfundet sig selv som nation. Og genstandene kan være svære at forholde sig til. Hvordan skal man forholde sig til ting, der blev stjålet for længe siden?
I sin anmelderroste filmdebut har Ahmir "Questlove" Thompson skabt en stærk og medrivende dokumentar - lige dele musikfilm og historisk dokumentar centreret omkring en episk begivenhed, der hylder sort historie, kultur og mode.
For at beskæftige sig under pandemien bad Charli XCX sine fans om hjælp med at lave en plade fra isolationen. Dette blev den lange og snoede kreative rejse, som førte til "How I’m Feeling Now".
Udforsk den legendariske sangskriver og medstifter af The Beach Boys Brian Wilsons liv og karriere, gennem en både bogstavelig og metaforisk tur igennem Brians hjemby Los Angeles.
Fodboldspilleren Diego Armando Maradona var kendt for sin dribleteknik og udråbt som en gud inden for fodbold. Vi dykker ned i den argentinske fodboldlegendes liv fra årene 1984 til 1991. En vanvittig og turbulent tid, hvor Maradona fører Napoli til deres første ligatitel, kæmper med et kokainmisbrug, involveres i mafiaen og får et barn, han ikke vil kendes ved. 500 timers hidtil usete optagelser ligger bag denne britiske dokumentarfilm fra 2019.
Tina Turner er en af de største rocksangere nogensinde. Men bag berømmelsen gemte der sig et liv med overgreb, fornedrelse og voldtægt. Her fortæller den talentfulde sanger den rystende beretning om sit voldelige ægteskab, flugten efter mange års traumer - og kampen for at blive fri af fortiden.
Hvordan kan et rockband være succesrigt, undervurderet, ikoniske forbilleder og uretfærdigt glemt på en og samme gang? Instruktøren Edgar Wright præsenterer The Sparks Brothers, en musikalsk rejse gennem fem underlige og vidunderlige årtier med brødrene Ron og Russell Mael.
'Inside Job' er den første film der giver et gennemgribende analyse af den globale finanskrise der ramte i 2008, og som menes at have kostet samfundet over $20 trilliarder. Finanskrisen forårsagede at millioner mistede deres arbejde og hjem. Det er den værste depression siden 1920'erne, og resulterede næsten i et globalt kollaps. Igennem grundig research og interviews med ledende finansielle specialister og højtstående politikere, journalister og andre med insider-viden gennemgår filmen råddenskaben i de højeste kredse, med korrupte politikere og CEOs. 'Inside Job' er et skræmmende portræt af vores finansielle situation og af de magthavere der styrer det til egen fordel, lavet af den Oscar-vindende dokumentarist Charles Ferguson (No End In Sight). Filmen modtog en Oscar for Bedste dokumentar.
Da Washington Post-journalisten Jamal Khashoggi forsvinder efter at være gået ind på Saudi-Arabiens konsulat i Istanbul, overlades hans forlovede og systemkritikere verden over til at stykke sporene sammen til et brutalt mord og afsløre en global cover-up begået af netop det land, han elskede.
Dokumentarfilmen skildrer Aubrey Gordons rejse fra anonym blogger til aktivist og bestseller-forfatter. Hendes mål: at ændre samfundets syn på fede mennesker. En film om fedt, familie, forandring og de komplekse følelser, vi nærer for vores kroppe.
Verdens smukkeste kvinde var også opfinder af de mest grundlæggende teknikker inden for trådløs kommunikation. Det vil sige: uden Hedy - intet wifi, GPS med mere. Men trods hendes store indflydelse bliver hun især husket som en kontroversiel filmstjerne. Her er hendes genoprejsning.
a-ha er Norges eneste internationale popband, og deres hit ”Take On Me” er stadig en af de mest afspillede sange nogensinde. Filmen følger bandet over en periode på fire år og fortæller historien om, hvordan tre unge mænd fulgte deres umulige drøm om at blive norske popstjerner. Da ”Take On Me” blev nummer 1 på toplisten I USA i 1985, blev deres drøm virkelighed. Eller gjorde den? Næsten 35 år efter deres gennembrud, skaber a-ha stadig magi på scenen med deres melankolske og tidløse musik. De tre medlemmer turnerer stadig rundt omkring i verden men bliver kørt i hver deres bil og har hver deres garderobe. De mødes kun på scenen, hvor de gør det, som de elsker allermest. Filmen giver et intimt indblik i de udfordrende kreative og personlige dynamikker i gruppen bestående af tre stærke individer, som er vokset op sammen men i hver sin retning. Hvad gør succes ved et venskab? Hvorfor kan de ikke længere skrive ny musik sammen? Du behøver ikke at være hardcore a-ha-fan for at nyde denne film - men du risikerer at blive det!
Minderne, nutiden, fremtiden. Fortiden kolliderer med nutiden i den Oscar-vindende instruktør Steve McQueens omfattende fortælling om nazisternes besættelse af Amsterdam. Fra dør til dør følger vi kameraet gennem gaderne, hvor der stadig er spor af både forfølgelse og modstand - og som afspejler stedernes funktion i dag. Resultatet er både forfærdende og livsbekræftende. Minderne kan bruges som meditation, og byen kan bruges som mødested og en indikation på, hvor vi er på vej hen i fremtiden.
En rørende fortælling om forholdet mellem den afdøde musiker Leonard Cohen, og hans norske muse Marianne Ihlen.
Rapperen Lil Peep fik forrygende succes, da han begyndte at lægge sin musik ud på SoundCloud i 2014. Tre år og to milliarder streams senere døde han af en overdosis. Lil Peep blev kun 21 år.
To oliemalerier bliver stjålet fra et galleri i Norge. Værkerne er lavet af den tjekkiske kunstner Barbora Kysilkova. Da en af gerningsmændene bliver pågrebet, tager Kysilkova kontakt til ham - og ender med at portrættere ham. Dette bliver indledningen på et uventet venskab. Her følger vi tyven og kunstneren. To ensomme sjæle, der knytter et tæt og uløseligt bånd.
Filmen foregår i Makedonien og handler om Hatidze, som hver dag spadserer op ad bjergsiden for at se til sine bistader. I stille sang tømmer hun forsigtigt staderne for honning uden brug af hverken net eller handsker. Tilbage i sit lille hus plejer hun sin gamle sengeliggende mor og fra tid til anden tager hun den længere tur ind til storbyen for at sælge sine varer. En dag flytter en nomadefamilie ind ved siden af og Hatidzes fredfyldte paradis forstyrres af larmende maskiner, syv støjende børn og 150 køer. Alligevel byder hun den tilkomne familie velkommen og deler gavmildt ud af sine hemmeligheder om bierne. Men inden længe tager den nye families overhoved en beslutning, der kommer til at forandre Hatidzes liv for evigt.
Brad Pitt fortæller historien om seks af de hurtigste MotoGP-kørere og deres hæsblæsende rejse for at dyste om verdensmesterskabet.
Paulina og Augusto har været sammen i 23 år. Hun har været kulturminister og skuespiller, han TV-journalist. De bor i et smukt hus, som de byggede sammen for mange år siden. Huset er fyldt med minder, som Augusto langsomt glemmer. Han lider af Alzheimers, og hans hukommelse visner, indtil han en dag ikke længere kan genkende sit eget spejlbillede. Men hvor ensom Augusto end må være i sit hoved, forbliver Paulina ved hans side, for selv om han glemmer, forbliver hendes følelser for ham lige så stærke som altid.
Denne lange dokumentarfilm udforsker Leonard Cohens liv gennem hans internationalt kendte sang Hallelujah. Sangens dramatiske rejse fra at være blevet afvist af et pladeselskab til at blive et stort hit.
Visse fodboldhold er mere end bare et fodboldboldhold. Manchester United er nærmere en religion. Fra sin start i 1800-tallets industrialisme til Old Trafford, Busby Babes og Ferguson-æraen har de røde djævle været den uimodståelige drømmefabrik, som samlede flest fans og høstede størst fremgang af alle. The United Way er den uimodståelige krønike over alle klubbens triumfer og stjerner, fortalt af en af de største – Eric Cantona.
Den autoriserede dokumentarfilm om sene Guitar / forsanger Kurt Cobain fra hans tidlige dage i Aberdeen Washington til hans succes og undergang med Grunge bandet Nirvana.