Filip Hammar tager sin far Lars med på et roadtrip ned til Frankrig sammen med sin bedste ven. Turen er Filips desperate forsøg på at hjælpe sin far med at genvinde sin livsglæde.
The Minds of 99 - 3 døgn i parken er en koncertdokumentarfilm, der følger bandet og de enkelte medlemmer i perioden op til, under og efter den magiske weekend i Parken. Gennem en samling af mere end 300 timers materiale tages publikum med bag kulisserne og kommer helt tæt på bandet og det pres og de dilemmaer, tanker og følelser, de møder på rejsen til de tre anmelderroste stadionkoncerter.
Hidtil usete hjemmevideoer og personlige arkiver fortæller den tragiske og opløftende historie om skuespilleren og aktivisten Christopher Reeve, der er bedst kendt for at spille Superman i filmene fra '70'erne og '80'erne. Reeve blev lammet fra halsen ned efter en rideulykke, der nær havde kostet ham livet, og dedikerede derefter sit liv til kampen for handicaprettigheder med ægte heltemod.
Et tegn fra Gud får to norske søstre til at købe en lejlighed i den lille svenske by Gullspång. Da de tropper op på ejendomsmæglerens kontor for at underskrive købskontrakten, får de et mindre chok. Foran dem sidder en fremmed kvinde, som ligner deres ældre søster på en prik - en søster, som begik selvmord 30 år tidligere. Hvad der begynder som en utrolig historie om en families genforening bliver snart en Pandoras æske, da alle tre kvinders liv kommer ud af kontrol i jagten efter sandheden.
"Fire døtre" er en dokumentarfilm af Kaouther Ben Hania, der fortæller historien om Olfa Hamrouni, en tunesisk mor, hvis to ældste døtre forsvinder efter at være blevet radikaliseret og rejst til Libyen for at tilslutte sig ISIS. Filmen udforsker Olfas kamp for at forstå, hvad der skete, og hendes skyldfølelse som mor. Gennem interviews og rekonstruktioner med skuespillere, der spiller de forsvundne døtre, belyser dokumentaren komplekse emner som ekstremisme, kvinders rettigheder og familiedynamik i Tunesien.
Animeret dokumentarfilm om Amin, som kom til Danmark som flygtningebarn for over 20 år siden. I interviews fortæller han om flugten fra Afghanistan, om sin lykkelige barndom i Kabul og om borgerkrigen, der gjorde byen til en krigszone. Hans fortid truer med at ødelægge hans fremtid med kæresten Kasper.
Et usædvanligt nært og eksistentielt portræt af billedkunstneren Apolonia Sokol fortalt over hele 13 år af den danske dokumentarist Lea Glob. En af de helt store sensationer og en film af en sjælden dybde og styrke.
Kunstneren og fotografen Nan Goldin, der er kendt for sine portrætter af sin eklektiske vennekreds, er repræsenteret i kunstsamlinger på verdens førende museer. De samme institutioner tager imod donationer fra hendes svorne fjender: Sackler-familien, som gennem familievirksomheden Purdue Pharma har tjent milliarder på den amerikanske opioidkrise. I 'All the Beauty and the Bloodshed' væver den Oscar-vindende instruktør Laura Poitras Nan Goldins banebrydende kunstneriske arbejde sammen med hendes ihærdige kamp for at få kunstverdenen til at holde op med at tage imod blodpenge. En efter en falder bogstaverne S-a-c-k-l-e-r ned fra museumsfacaderne.
I dokumentarfilmen They Shall Not Grow Old skildrer Peter Jackson (Ringenes Herre) de britiske soldaters oplevelser i 1. Verdenskrig på en helt utrolig måde, hvor over hundrede år gammelt arkivmateriale fra Imperial War Museum takket være den seneste teknologi, er blevet farvelagt og har fået en lydside krydret med interviews med soldater som deltog i krigen.
For 20 år siden havde Jackass-serien, med en gruppe frygtløse idioter, som lavede stunts og fis for at få hinanden til at grine, premiere. I 2010 blev Jackass 3D den tredje film i serien, som blev nummer et i biograferne. Et årti senere fik Knoxville lyst igen. Han ringede til sine makkere, Jeff Tremaine og Spike Jonze, og sagde, at det var blevet tid til at samle gruppen igen.
Ndola, Nordrhodesia (nuværende Zambia), 18. september 1961. Den svenske økonom og diplomat Dag Hammarskjöld, FN's generalsekretær, dør på mystisk vis i et flystyrt. Årtier senere undersøger den danske journalist og filmskaber Mads Brügger og den svenske forsker Göran Björkdahl sagen i jagten på en endelig afslutning.
Moonage Daydream, af den Oscarnominerede instruktør Brett Morgen, beskrives som en opslugende filmoplevelse, en audiovisuel rumodyssé, om en af de mest ikoniske rockstjerner gennem tiderne! Filmen har fuld støtte fra Bowies dødsbo og indeholder mange af hans bedste sange, såvel som aldrig tidligere vist koncertmateriale.
Alene, uden klatrereb, sikkerhedsline eller hjælp. Sådan vil verdens bedste soloklatrer Alex Honnold, som den første, bestige den berygtede klippevæg El Capitan. En tur, hvor det mindste fejltrin kan koste ham livet. Se, hvordan han forbereder sig på den ultimative udfordring. Og få et unikt indblik i menneskets fysiske og mentale potentiale, når han begiver sig ud på den dødsensfarlige tur til toppen.
Dokumentarfilm instrueret af Jørgen Leth og Andreas Koefoed om jazz-musikkens væsen. Den beskæftiger sig med musikkens kraft og væsen samt kreativiteten bag tonerne i jazz. Musikeren Jakob Bro er det filmiske omdrejningspunkt, og man har fulgt ham gennem 14 år, så man får et indblik i hans møder med andre musikere fra flere generationer og lande.
Denne dokumentarfilm følger Ayrton Senna – en af de største racerkører i Formel 1-historien og en helt i sit hjemland, Brasilien.
Meget af materialet til filmen stammer fra en nyopdaget guldgrube: En masse filmoptagelser og over 11.000 timers ukatalogiserede lydindspilninger. Vi kommer på første række til NASA's mest berømte mission, som satte de første mennesker ned på månen og for altid gjorde Neil Armstrong og Buzz Aldrin til kendte navne. Set fra astronauternes perspektiv, teamet i Mission Control og de millioner af tilskuere på jorden oplever vi de dage og timer i 1969, da menneskeden tog et af de største skridt i vores historie.
Marc-André Leclerc klatrer alene, langt fra rampelyset. Den modige 23-årige mand foretager nogle af historiens mest vovede enebestigninger. Uden kameraer og uden plads til fejl er Leclercs fremgangsmåde kernen i det ensomme eventyr.
Ennio Morricone er mesteren bag nogle af verdens mest velkendte og elskede filmsoundtracks. En dokumentar om hans musikalske karriere, og en rejse gennem nogle af filmhistoriens milepæle.
Derfor hopper jeg, en betagende film baseret på Naoki Higashidas bestseller, udforsker neurodiversitet gennem mødet med ikke-talende autister fra hele verden. Higashidas indsigtsfulde prosa om autisme, som han skrev, da han var 13, blandes med intime portrætter af fem utrolige, unge mennesker, og publikum får et indblik i et intenst og overvældende, men ofte lykkeligt, sanseunivers. Øjeblikke i hver enkelt karakters liv flettes sammen af en japansk drengs rejse gennem et episk landskab, mens passager fra Naokis bøger reflekterer over, hvad hans autisme betyder for ham selv og andre, hvordan hans verdensopfattelse er anderledes, og hvorfor han opfører sig, som han gør, samt årsagen til, at han hopper. Filmen sammenfletter disse elementer i et sensuelt rigt værk, der fører os direkte til Naokis vigtigste budskab: At man er tavs betyder ikke, at man ikke har noget på hjerte.
Dybt inde i skovene i Piemonte i Italien jager en håndfuld mænd, halvfjerds eller firs år unge, den dyre, hvide Alba-trøffel, der indtil videre har modstået samtlige forsøg på at lade sig dyrke. De vejledes af en hemmelig kultur og træning, der videregives gennem generationer, samt deres elskede og skarpt trænede hundes næser. De lever et enklere, langsommere liv i harmoni med deres loyale dyr og billedskønne land, der synes som direkte fra et eventyr. De er ubebyrdet af mobiltelefoner eller internettet og vælger i stedet lave deres mad selv og prioriterer personlige forbindelser og fællesskab. Efterspørgslen på hvide trøfler stiger hvert år, selvom udbuddet falder. Som resultat af klimaforandringer, skovrydning og mangel på unge afløsere, er trøffeljægernes hemmeligheder mere efterspurgte end nogensinde. Men som det bliver tydeligt, besidder disse aldrende mænd måske noget, der er meget mere værd end en dyrebar delikatesse: hemmeligheden bag et rigt og meningsfyldt liv.
Oasis var et britisk rock-band fra Manchester. Bandet blev ledet af sangskriver og guitarist Noel Gallagher og hans yngre bror Liam Gallagher. Her er et dybdeborende indblik i livet bag og musikken af Oasis.
The Lost Leonardo fortæller insiderhistorien om Salvator Mundi, det dyreste maleri, der nogensinde er blevet solgt med sine 450 millioner dollars, og som hævdes at være et forsvundet maleri af Leonardo da Vinci. Fra det øjeblik det bliver købt i et lyssky auktionshus i New Orleans, og dets købere opdager mageløse penselstrøg under den billige restaurering, er Salvator Mundis skæbne drevet af en umættelig stræben efter berømmelse, penge og magt. Men da prisen skyder i vejret, således stilles der også større spørgsmålstegn ved dets autenticitet. Er dette maleri til mange, mange millioner rent faktisk malet af Leonardo – eller ønsker visse tunge drenge blot, at det er det? Verdens rigeste mænds og de mest magtfulde kunstinstitutioners skjulte dagsordener afdækkes, og THE LOST LEONARDO afslører, hvordan personlige interesser blev altafgørende, og sandheden af sekundær betydning.
Tina Turner er en af de største rocksangere nogensinde. Men bag berømmelsen gemte der sig et liv med overgreb, fornedrelse og voldtægt. Her fortæller den talentfulde sanger den rystende beretning om sit voldelige ægteskab, flugten efter mange års traumer - og kampen for at blive fri af fortiden.
Det enorme internationale hit '7 Years' er skrevet om den ubærlige smerte som følger med det pludselige tab af Lukas’ far. Hittet fører til en succes og berømmelse, der på én og samme tid er Lukas’ største drøm og værste mareridt. Lukas har altid følt sig som en superstjerne, men med succesen fra '7 Years' følger en enorm fanskare og offentlig interesse, som konstant minder ham om hans eget tab, sorg og smerte. Mens karrieren er på sit højeste.