The Act of Killing
2012, Film
8.2

I 1965 væltede militæret den indonesiske regering, og over en million mennesker - kommunister, etniske kinesere og intellektuelle - blev udryddet. I filmen, der foregår i byen Medan på øen Sumatra, udfordrer filmskaberne dødspatruljeledere til at dramatisere deres rolle i folkemordet. Resultatet er en surrealistisk filmisk rejse ind i massemordernes forestillinger og fantasier om dem selv og deres ofre. Samtidig giver filmen et indblik i et skræmmende og ekstremt korrupt regime, der ikke blot har ladet morderne slippe for straf, men stadig fejrer dem som helte.

Flugt
2021, Film
7.9

Animeret dokumentarfilm om Amin, som kom til Danmark som flygtningebarn for over 20 år siden. I interviews fortæller han om flugten fra Afghanistan, om sin lykkelige barndom i Kabul og om borgerkrigen, der gjorde byen til en krigszone. Hans fortid truer med at ødelægge hans fremtid med kæresten Kasper.

Verdens bedste sushi
2011, Film
7.8

Dette er historien om den 85-årige Jiro Ono, verdens største Sushi-kok. Han ejer Sukiyabashi Jiro, en restaurant med én ret og 10 sæder i en undergrundsstation i Tokyo, som har fået 3 Michelin-stjerner, og har en venteliste på flere måneder. Men det er også historien om hans forhold til hans søn og arving Yoshikazu.

Diego Maradona
2019, Film
7.7

Fodboldspilleren Diego Armando Maradona var kendt for sin dribleteknik og udråbt som en gud inden for fodbold. Vi dykker ned i den argentinske fodboldlegendes liv fra årene 1984 til 1991. En vanvittig og turbulent tid, hvor Maradona fører Napoli til deres første ligatitel, kæmper med et kokainmisbrug, involveres i mafiaen og får et barn, han ikke vil kendes ved. 500 timers hidtil usete optagelser ligger bag denne britiske dokumentarfilm fra 2019.

Oasis: Supersonic
2016, Film
7.8

Oasis var et britisk rock-band fra Manchester. Bandet blev ledet af sangskriver og guitarist Noel Gallagher og hans yngre bror Liam Gallagher. Her er et dybdeborende indblik i livet bag og musikken af Oasis.

Kandis for livet
2021, Film
7.3

Der findes en særlig gruppe Kandis-fans, spredt over hele Danmark, der gennem deres unikke forhold til deres idol, dansk-topsangeren, Johnny Hansen, finder trøst og mening med livet. I filmen kommer vi bag facaden på Kandis-Johnny selv og ikke mindst gruppen af fans, som ikke kender hinanden, men som hver især har et usædvanligt og stærkt personligt forhold til Kandis.

Miraklet i Gullspång
2023, Film
7

Et tegn fra Gud får to norske søstre til at købe en lejlighed i den lille svenske by Gullspång. Da de tropper op på ejendomsmæglerens kontor for at underskrive købskontrakten, får de et mindre chok. Foran dem sidder en fremmed kvinde, som ligner deres ældre søster på en prik - en søster, som begik selvmord 30 år tidligere. Hvad der begynder som en utrolig historie om en families genforening bliver snart en Pandoras æske, da alle tre kvinders liv kommer ud af kontrol i jagten efter sandheden.

Stop Making Sense
1984, Film
8.7

Legendarisk Talking Heads-koncertoptagelse fra The Pantages Theater i Hollywood i 1984, hvor taget på teaterbygningen er ved at lette. Et unikt møde mellem newyorker-cool new wave og polyrytmisk funk. Alt er subtilt koreograferet og swinger som bare pokker. For 40 år siden var rockpionererne Talking Heads det hotteste band i New York og dermed også hos resten af verden. I løbet af tre decemberaftener i 1983 filmede den fremtidige Oscar-vindende instruktør Jonathan Demme deres koncerter. Resultatet blev koncertfilmen, som alle talte om: Stop Making Sense. Filmen bliver betragtet af mange som koncertfilmen over alle koncertfilm. I anledning af bandets 40-års jubilæum er det passende, at filmen nu på ny kan opleves. Restaureret og bedre end nogensinde.

The Minds of 99 - Tre døgn i Parken
2025, Film
8.7

The Minds of 99 - 3 døgn i parken er en koncertdokumentarfilm, der følger bandet og de enkelte medlemmer i perioden op til, under og efter den magiske weekend i Parken. Gennem en samling af mere end 300 timers materiale tages publikum med bag kulisserne og kommer helt tæt på bandet og det pres og de dilemmaer, tanker og følelser, de møder på rejsen til de tre anmelderroste stadionkoncerter.

Til Sama
2019, Film
8.5

Oftest er dokumentarfilm om krigens rædsler filmet i en begrænset periode af tilrejste mænd, som er vant til at befinde sig i krigszoner, og som ofte har et hotel at tage tilbage til. For Sama er lavet af en kvinde, som selv boede midt i krigens elendighed, uden nogen steder at tage hen. I fem år lod hun kameraet køre, dag og nat, gennem liv og død. Kvinden hedder Waad Al-Khateab, og stedet er Aleppo i Syrien, hvor hun lever sit liv, bliver forelsket, gifter sig og føder en datter. Og imens bliver byen ødelagt bid for bid, og hun og hendes mand (en læge med et overjordisk mod) forsøger at redde så mange som muligt.

Jeg vil bo i mit navn
2019, Film
8.4

**NB: Filmen vises kun med engelske undertekster. Danske undertekster er ikke tilgængelige.** I dokumentaren ’Jeg vil bo i mit navn’ kommer vi tæt på både forfatteren og mennesket Tomas Espedal – hvis man altså overhovedet kan dele de to ting. Instruktør og fotograf Lars Erlend Tubaas Øymo følger Espedal gennem livet og skrivningen, fra vandreture i de franske alper og rejser til Gran Canaria og Provence over møder med den aldrende far til besøg hjemme i skrivekælderen i Bergen. Med sin charme og sit vid er Espedal en taknemmelig rejsekammerat, og det føles som et privilegium at lytte til hans refleksioner over vandring, alderdom, sprog og død. ’Se smukt på livet,’ lød opfordringen fra Charles Baudelaire. Det motto tager både Espedal og hans instruktør til sig, for også billedsiden bidrager til værkets skønhed.

Ennio Morricone: The Maestro
2022, Film
8.2

Ennio Morricone er mesteren bag nogle af verdens mest velkendte og elskede filmsoundtracks. En dokumentar om hans musikalske karriere, og en rejse gennem nogle af filmhistoriens milepæle.

The Look of Silence
2014, Film
8.2

Ved at se Joshua Oppenheimers filmoptagelser af gerningsmændene bag det indonesiske folkedrab opdager en familie, hvordan deres søn blev dræbt - samt hvem, der dræbte ham. Familiens yngste søn er fast besluttet på at bryde den tavshed og overvinde den frygt, som hans familie - og de øvrige familier til ofrene - lever i. Så han beslutter sig for at konfrontere de mænd, der var ansvarlige for mordet på hans bror; en ellers utænkelig handling i et land, hvor gerningsmændene til folkedrabet fortsat sidder på magten.

A Comedian in a Syrian Tragedy
2019, Film
8.3

En fængslende krønike om en revolution og en krig, oplevet af den syriske skuespiller Fares Helou. Som en af de mest berømte film- og tv-personligheder i Syrien bliver Fares Helous politiske holdninger ikke taget let af Assad-regimet.

Den sidste rejse
2024, Film
7.8

Filip Hammar tager sin far Lars med på et roadtrip ned til Frankrig sammen med sin bedste ven. Turen er Filips desperate forsøg på at hjælpe sin far med at genvinde sin livsglæde.

7 Years of Lukas Graham
2020, Film
6.3

Det enorme internationale hit '7 Years' er skrevet om den ubærlige smerte som følger med det pludselige tab af Lukas’ far. Hittet fører til en succes og berømmelse, der på én og samme tid er Lukas’ største drøm og værste mareridt. Lukas har altid følt sig som en superstjerne, men med succesen fra '7 Years' følger en enorm fanskare og offentlig interesse, som konstant minder ham om hans eget tab, sorg og smerte. Mens karrieren er på sit højeste.

DIG! XX
2024, Film
8.1

To bands, to visioner - med et fælles mål, musikalsk udødelighed. Gennem syv intense år følger vi The Brian Jonestown Massacre og The Dandy Warhols gennem deres ikoniske forsangere: Anton Newcombes kaotiske geni i kontrast til Courtney Taylor-Taylors strategiske charme. En tidløs kamp mellem kunst og kommercialisme. DIG! XX er tyveårsudgaven af den hyldede og prisbelønnede dokumentar, nu mere omfattende og inspirerende end nogensinde.

Exit Through the Gift Shop
2010, Film
7.9

Banksy - verdens førende graffitikunstner - har lavet denne kontroversielle og anmelderroste film. Den excentriske franskmand Thierry Guetta dokumenterer underjordisk graffiti kultur, når han får chancen for at filme Banksy, ikonet uden ansigt, superstjernen, der malede en mur på Vestbredden og overlevede. Men det går ikke helt som Guetta regner med.

Ryuichi Sakamoto | Opus
2023, Film
8

Medstifter af bandet Yellow Magic Orchestra, pianist, komponist og pladeproducent Ryuichi Sakamoto indspillede i 2022 kort før sin død en sidste koncertfilm instrueret af hans søn Neo Sora. Alene ved klaveret spiller han stykker fra hele sin monumentale karriere.

Doin' my Drugs
2020, Film
8

**BEMÆRK: Filmen er primært på engelsk uden undertekster eller med engelske undertekster hvor der tales andre sprog. Danske undertekster er ikke tilgængelige.** Dansk-zambianske Thomas Buttenschøn sætter sig for at lave en rock n’ roll dokumentar om verdensmusikken. Men efter et interview med en af Zambias førende musikere, går det op for ham at HIV og AIDS-epidemien langt fra er et overstået kapitel i hans fødeland. Det er en opdagelse der rammer ham personligt, eftersom han selv blev født med HIV i 1985 og som ni-årig mistede begge sine forældre til AIDS. Med et ændres Thomas’ rejse sig fra at være musisk til at være aktivistisk. Hans mission er at sætte en stopper for det stigma der omringer det at blive testet eller behandlet for HIV og AIDS i Zambia. Sammen med en række zambianske musikkere laver de en ”Test For Tickets” koncert i hovedstaden Lusaka. Et initiativ der ender med at næsten 11.000 mennesker lader sig teste. Doin’ My Drugs er en historie om mod, aktivisme og om at overvinde den HIV og AIDS-epidemi der stadig kræver unødigt mange ofre i det sydlige Afrika.

The Beaches of Agnès
2008, Film
8

Et unikt indblik i Agnès Vardas indre liv via minder, billeder og historier fra hendes opvækst i Belgien, opdagelsen af fotokunsten og at være en del af den franske nye retning.

Squaring the Circle (The Story of Hipgnosis)
2022, Film
7.7

Denne dokumentar fyldt med rockstjerner fortæller den levende historie om designduoen bag nogle af det 20. århundredes mest ikoniske pladecovers.

Sneleoparden
2021, Film
7.8

I den vilde tibetanske natur følger filmen den anerkendte naturfotograf, Vincent Munier, og forfatter og eventyrer, Sylvain Tesson. De søger efter den mytiske sneleopard, og de traver, venter og filosoferer. Filmen er baseret på Sylvian Tessons bog af samme navn, om deres oplevelser på rejsen.

Mordet, der rystede verden
2020, Film
7.8

Da Washington Post-journalisten Jamal Khashoggi forsvinder efter at være gået ind på Saudi-Arabiens konsulat i Istanbul, overlades hans forlovede og systemkritikere verden over til at stykke sporene sammen til et brutalt mord og afsløre en global cover-up begået af netop det land, han elskede.