Ikonisk filmskaber, egensindig auteur og kontroversiel sandhedssøger. Den tyske instruktør Werner Herzog har mange tilnavne og er en af de mest berømte skikkelser i filmhistorien.
Gennem hidtil ukendte billeder og sin karakteristiske filmanalyse fortæller Mark Cousins om fascismens fødsel i Italien og senere udbredelse i Europa. I delvist en essayfilm og delvist et historisk dokument kontekstualiserer Cousins historien og viser, at datiden er et spejlbillede af vores egen tid. En tid, hvor massemedier bliver manipuleret og det ekstreme højre langsomt kryber frem igen.
Fire kvindelige fotografers radikalt anderledes liv og kontinuerlige passion og skabertrang er omdrejningspunktet i denne danske dokumentar.
I 50 år var den italienske fotograf Paolo di Paolos billeder gemt væk. Selv hans datter vidste ikke, at faderen havde været fotograf. Men da hun en dag fandt en kasse med hans fotografier, opdagede hun, at han havde fotograferet nogle af de væsentligste personer i det kreative Italiens historie. Fotojournalisten Paolo Di Paolos glemte billeder giver et unikt indblik i 50’erne og 60’ernes Italien. I dokumentaren 'The Treasure of His Youth' udforskes Di Paolos liv og værker. Foreviget af legender som Anna Magnani, Pasolini, Sophia Loren, Brigitte Bardot og Grace Kelly i elegante og intime portrætter, der skildrer en svunden tid.
En række billboard-tophits senere betragtes Roberta Flack som en af pophistoriens store sangere med den bittersøde Killing Me Softly øverst på sit repertoire.
Med afsæt i Patricia Highsmiths dagbøger, notesbøger og intime overvejelser fra hendes elskere, venner og familie kaster ’Loving Highsmith’ nyt lys over hendes liv og forfatterskab. De fleste af Highsmiths romaner er blevet til film på det store lærred; de mest kendte af disse er ‘Strangers on a Train’ og ‘The Talented Mr. Ripley’.
I en afsidesliggende dal på Færøerne lå restaurant KOKS. En lille restaurant, der har to af de eftertragtede Michelin-stjerner. Den unge, kulinariske poet og chefkok hedder Poul Andrias Ziska, og han er vores guide i dette festmåltid af en nordisk saga, der handler mere om storslået færøsk mad, kultur og traditioner, end om stjerneformede hædersbevisninger. På KOKS laver de mad, der anrettes med pincet, men det har sit udgangspunkt i den grove færøske natur, hvor vind og vand, tåge og kulde har formet landskaberne og mentaliteten. Og det er netop ude i naturen, at Ziska og hans hold arbejder med at bringe de traditionelle færøske metoder og historier med ind i nutidens eksperimenterende køkken og undersøge, hvordan Færøerne egentlig smager.
Den franske forfatter og Nobelpristager 2022 Annie Ernaux deler hjemmevideoer fra sit liv inden succesårene, som hendes daværende mand, Philippe, optog fra 1972 til 1981.
Dania er 21 år og opvokset i en kristen menighed i bibelbæltet på Færøerne. Hun er lige flyttet til Tórshavn og er blevet kærester med Trygvi, en hiphop-kunstner og poet, der er lokalt kendt som Silvurdrongur (Sølvdreng). Han kommer fra en sekulær familie og skriver digte og tekster om menneskets skyggesider. Dania synger selv i et kristent band, men er fascineret af Trygvis mod til at skrive hudløst ærlige tekster. Og i forsøget på finde sin plads i verdenen og forstå, hvem hun selv er, begynder hun at skrive mere personligt. Teksterne udvikler sig til den kritiske digtsamling "Skål" om det dobbeltliv, hun og andre unge må leve i de konservative kristne rammer, som hun ikke ønsker at forlade, men i stedet forny. For hvor grænserne går, når man er ung og kristen? Er det en synd at drikke eller danse? Er det en synd at have sex før ægteskabet ? Er det en synd at have en kæreste, der ikke er kristen? Og hvor længe kan man holde ud at leve mellem to verdener?
**NB: Filmen vises kun med engelske undertekster. Danske undertekster er ikke tilgængelige.** I dokumentaren ’Jeg vil bo i mit navn’ kommer vi tæt på både forfatteren og mennesket Tomas Espedal – hvis man altså overhovedet kan dele de to ting. Instruktør og fotograf Lars Erlend Tubaas Øymo følger Espedal gennem livet og skrivningen, fra vandreture i de franske alper og rejser til Gran Canaria og Provence over møder med den aldrende far til besøg hjemme i skrivekælderen i Bergen. Med sin charme og sit vid er Espedal en taknemmelig rejsekammerat, og det føles som et privilegium at lytte til hans refleksioner over vandring, alderdom, sprog og død. ’Se smukt på livet,’ lød opfordringen fra Charles Baudelaire. Det motto tager både Espedal og hans instruktør til sig, for også billedsiden bidrager til værkets skønhed.
Tag med på en rejse gennem én af 1900-tallets karrierer. Fra teaterscenen, over Oscar-nomineringen for "Lawrence af Arabien" og videre til et omfattende katalog af prisbelønnede filmroller. Peter O’Toole var en af de allerstørste. Dokumentaren 'Peter O'Toole - Along the Sky Road to Agaba' skildrer hans livshistorie gennem en kombination af egne ord og interviews med stjerner som Anthony Hopkins, Brian Cox, Derek Jacobi og Kenneth Branagh.
**BEMÆRK: Filmen er primært på engelsk uden undertekster eller med engelske undertekster hvor der tales andre sprog. Danske undertekster er ikke tilgængelige.** Dansk-zambianske Thomas Buttenschøn sætter sig for at lave en rock n’ roll dokumentar om verdensmusikken. Men efter et interview med en af Zambias førende musikere, går det op for ham at HIV og AIDS-epidemien langt fra er et overstået kapitel i hans fødeland. Det er en opdagelse der rammer ham personligt, eftersom han selv blev født med HIV i 1985 og som ni-årig mistede begge sine forældre til AIDS. Med et ændres Thomas’ rejse sig fra at være musisk til at være aktivistisk. Hans mission er at sætte en stopper for det stigma der omringer det at blive testet eller behandlet for HIV og AIDS i Zambia. Sammen med en række zambianske musikkere laver de en ”Test For Tickets” koncert i hovedstaden Lusaka. Et initiativ der ender med at næsten 11.000 mennesker lader sig teste. Doin’ My Drugs er en historie om mod, aktivisme og om at overvinde den HIV og AIDS-epidemi der stadig kræver unødigt mange ofre i det sydlige Afrika.
Historien om vicepræsidenterne, demokratiets oversete vogtere. Med Barack Obama, George W. Bush, Bill Clinton og Jimmy Carter ved siden af Mike Pence, Joe Biden, Dick Cheney og Al Gore.
Et rørende portræt af 8-årige Sasha, som sætter spørgsmålstegn ved sit køn og vækker reaktioner i et samfund, der stadig tænker på en biologisk dreng-pige-måde.
Velkommen til Riotsville! Med forbløffende arkivmateriale afsløres de bemærkelsesværdige træningsanlæg, der blev anvendt af politiet i 60'ernes USA. Der opbygges modelbyer, hvor politiet bliver militariseret for at lære at håndtere civil ulydighed for enhver pris.
Tre syriske aktivister genforenes på scenen i Paris næsten 10 år efter udbruddet af den syriske revolution. Her bliver de konfronteret med optagelser fra opstanden, som de enten selv har filmet, eller som har ændret deres liv.
ANIMAL er en enestående, indsigtsfuld og optimistisk fortælling om og til børn, der kæmper for en grønnere fremtid. Bella fra London og Vipulan fra Paris er 16 år og af en generation, som ser sin fremtid truet af klimaforandringer. Men måske er der en vej til en hverdag i harmoni med dyr, planter og organismer? I selskab med den franske filminstruktør Cyril Dion drager de ud på en rejse i biodiversitetens tjeneste for at undersøge konkrete måder at leve sammen med klodens andre væsner på. Her besøger de forskere - heriblandt den berømte chimpanse-forsker Jane Goodall - naturparker, aktivister, lobbyister og landmænd og får et indblik i, hvad vi kan opnå, når vi står sammen i kampen for at redde planeten.
Dokumentarfilm om en af historiens mest markante fotografer, tysk-australske Helmut Newton. Det er et fascinerende dyk ned i kunstnerens værker og arbejdsmetoder, hvor kvinderne i Newtons professionelle liv, taler ud om samarbejdet med ham foran såvel som bag kameraet. Filmen indeholder interviews med prominente kvindelige ikoner som Charlotte Rampling, Grace Jones, Isabella Rossellini og Anna Wintour.
Da Rodrigo Duterte blev valgt som Filippinernes præsident, satte han en dødsmaskine i gang for at henrette mistænkte pushere, narkomaner og småkriminelle. Aswang følger folk hvis skæbne sammenflettes med den stigende vold gennem to års mord i Manila.
Familien Fangel-Mo bor på deres idylliske slægtsgård i de norske fjelde – men de er nødt til at pendle til arbejde i fly! Så forældrene lider af en nagende klimasamvittighed. For at redde planeten og børnenes fremtid beslutter de at flytte til Karise Permatopia, et selvforsynende, økologisk landsbykooperativ i Danmark. Men det viser sig at være lettere at mene det rigtige, end at gøre det – ikke mindst i en familie fuld af temperamentsfulde individualister med hver deres behov og mindst ligeså mange drømme. Sammenstødet mellem idealisme og virkelighed, frihed og fællesskab, forældre og børn sætter hverdagen på spidsen.
Marius var kun et barn, da hans mor forlod ham og rejste tilbage til Japan, hvor hun kom fra. Nu, efter 25 års usikkerhed, beslutter han sig for at forsøge at finde ud af, hvad der skete med hende. Han håber, at det vil kunne hele et stort eksistentielt hul i hans liv. Med på rejsen er hans kreative partner og bedste ven, Fredrik, som deler Marius' entusiasme for at lave film. Det er denne passion, der i den eksklusive dokumentar "Kodenavn: Nagasaki" bliver rammen om en søgen efter moderen, der forsvandt. **Bemærk: Filmen er på norsk med engelske undertekster.**
Dokumentarfilmen om Jørn Utzon fortæller den personlige og følelsesladede historie om den verdensberømte arkitekt og hans helt usædvanlige begavelse. Ved sin side har han Lis, hans store kærlighed gennem 66 år. Centralt i filmen står den dramatiske historie om Operahuset i Sydney, der bliver det 20. århundredes mest berømte bygning og giver ham stjernestatus på verdensplan. Men byggeriet kommer også til at knuse hans hjerte, da han tvinges til at forlade sit mesterværk, før det står færdigt. Bruddet får store konsekvenser for Utzons familie og hans videre karriere. Filmen bygger på interviews med Utzons børn, venner og nærmeste medarbejdere samt et hidtil uset arkivmateriale og nye enestående optagelser af Utzons hovedværker. Det er et gribende portræt af mennesket og geniet Jørn Utzon.
Dokumentarfilmen 'Elizabeth' handler om Elizabeth II, der er den monark i britisk historien, som har siddet på tronen i længst tid. Gennem utallige års samfundskriser og historiske begivenheder, har hun reageret det britiske kongerige og været den britiske frontfigur, som hele verden kender til.
Meget få fornægter Adolf Hitlers indflydelse, men hvor stor en påvirkning havde han egentlig? The Meaning of Hitler undersøger med hjælp fra historikeres og forfatteres viden hans sande rolle.