Grundtvig
2024, Serie
7.1

Hele livet klæber skandalerne til Grundtvig. Han sprængte rammerne for, hvad et menneske kunne være i en tid, der kaldte på forandring. Og præsten, politikeren og provokatøren Grundtvig forandrede tiden. Han er den mest produktive salmedigter nogensinde og er samtidig et levende mysterie. Han samlede Danmark, men splittede sin familie.

Sagen mod Trump: valgsvindel og sammensværgelse
2024, Film
6.2

Britisk dokumentar fra 2024. (Trump The Criminal Conspiracy Case) Donald Trump står anklaget for at ville omstøde resultatet af præsidentvalget i USA i 2020. Her følger vi efterforskningen, som udspiller sig i takt med intensiveringen af valgkampen i 2024. Hvis Kamala Harris vinder, vil distriktsanklageren i Georgia, Fani Willis, bringe Trump for retten en gang for alle. Men hvis Trump vinder, har han offentligt lovet at tage hævn - og mange af vidnerne i sagen frygter for deres liv. Er Trump på vej mod Det Hvide Hus - eller fængslet? Udløber: 31. okt 2027

D-Dag - De overlevendes fortælling
2024, Serie
8.3

Det var en enkelt dag, der ændrede millioner af liv. For at markere 80-årsdagen for de allieredes landgang i Normandiet - fortæller overlevende om den skelsættende og skræmmende D-Dag.

Det iranske oprør indefra
2023, Film

Britisk dokumentar fra 2023. (Inside the Iranian Uprising) I september 2022 døde den 22-årige iranske kvinde Mahsa Amini i politiets varetægt. Hun var blevet arresteret af Irans "moralpoliti", anklaget for ikke at bære sin hijab korrekt. Hendes død udløste de største protester mod regimet siden revolutionen i 1979. Over 500 mennesker omkom under protesterne, heriblandt 72 børn. I et land uden ytringsfrihed satte demonstranterne livet på spil for at filme sig selv og lægge videoerne ud på sociale medier. Udløber: 30. aug 2026

Catherine Deneuve - Mestrenes Muse
2023, Film

Fransk dokumentar fra 2023. (Catherine Deneuve - In the Eye of the Camera) Polanski, Buñuel, Truffaut og von Trier. Hun har arbejdet med verdens største instruktører. Den franske skuespillerinde Catherine Deneuve er smuk og knusende dygtig, men er tit også blevet omtalt som en kølig blondine. Gennem sin lange filmkarriere er hun dog lykkedes med at ødelægge dette image ved at lave ting, der overrasker. Her dykker vi ned i filmikonets liv og karriere og får indblik i en kvinde, der er meget mere end kølig, reserveret og blond. Udløber: 28. feb 2027

Bombernes bagmænd
2023, Film

Britisk dokumentar fra 2023. (Sri Lanka's Easter Bombings) Påskedag 2019 dræbte seks selvmordsbomber 269 mennesker i Sri Lanka. Tre luksushoteller og tre kirker blev ramt. Mindst 45 børn og 43 udlændinge blev dræbt. Den ekstremistiske muslimske gruppe NTJ fik skylden for angrebet. Men tre whistleblowere siger, at højtstående ansatte i regeringen og efterretningsvæsnet var involveret i angrebet. Formålet var, at Rajapaksa-brødrene skulle genvinde regeringsmagten trods anklager om korruption og mord. Udløber: 24. jun 2028

Bjørneland
2023, Film

Tysk naturprogram fra 2023. (Bearland) Vi ser ofte bjørne som farlige og aggressive. Men er bjørne virkelig så slemme, eller er der meget mere ved dem, end man lige ser? Langt ude i den nordøstasiatiske vildmark har naturens kræfter med tiden skabt et imperium for bjørne. Her er det bjørnenes instinkter, sult og grådighed, der styrer deres adfærd. Og alt er tilladt i jagten på føde og i kampen for at overleve. Tag med til bjørnenes land og se, hvor fantastiske overlevere de er. Udløber: 31. dec 2026

Bagdad i brand
2023, Film

Norsk dokumentarfilm fra 2023. (Baghdad on Fire) De kæmper for frihed, lighed og demokrati i Irak. Den 1. oktober 2022 samler tusindvis af unge sig på Tahrir-pladsen i Bagdad for at demonstrere mod kaos, korruption og konflikter, der er opstået i kølvandet på den amerikanske invasion i 2003. En af disse er 19-årige Tiba, der sammen med sine venner har startet et lægehold, som yder førstehjælp til de sårede demonstranter samtidig med, at hun kæmper for sine rettigheder som kvinde, for et nyt Irak og en bedre fremtid. Udløber: 30. sep 2026

Canada - overlevelse i vildmarken
2023, Film

Tysk naturprogram fra 2023. (Canada - Surviving the Wild North) Canada. Verdens næststørste land. Det har den største intakte skov på planeten, mere end to millioner søer og floder og den længste kystlinje på jorden. Det kan være et ubarmhjertigt sted at leve, og overlevelse kræver, at man er i total harmoni med miljøet og ved, hvornår man skal handle. Mød nogle af landets fascinerende dyr som isbjørne, polarræve, ulve, flyvende egern og grønlandssæler, og se, hvordan de klarer sig i dette fjerntliggende område. Udløber: 31. jan 2027

Det første modelbureau for Indiens transkønnede
2023, Film

Britisk dokumentar fra 2023. (India's 1st Best Trans Model Agency (W/T)) De drømmer om mode, skønhed og anerkendelse. Rudrani Chhetri er en af Indiens mest kendte transaktivister. Hun og hendes venner har startet BOLD - Indiens første modelbureau for transkønnede. I syv år følger vi dem gennem babyvelsignelser, sexarbejde, festivaler og den glitrende glamourverden med photoshoots, designere, hår og makeup. Kan de opnå en plads på catwalken i en verden præget af fordomme, vold og marginalisering? Udløber: 19. nov 2026

Daniel Day-Lewis - Verdens bedste skuespiller?
2023, Film

Fransk dokumentar fra 2023. (Daniel Day-Lewis - The Hollywood Genius) Han er den eneste i filmhistorien, der har vundet tre Oscars for 'bedste skuespiller'. Men folk genkender ham ikke altid. Den britiske skuespiller Daniel Day-Lewis bliver anset for at være verdens største skuespiller. Men også en af de mest selektive. Hver eneste af hans kun 20 film har krævet ofre. Og når arbejdet har taget for meget på ham, forsvinder han for at blive sig selv igen. På den måde skaber Day-Lewis legenden om sig selv. Udløber: 30. apr 2027

Denzel Washington - Rollemodel for en generation
2023, Film

Fransk dokumentar fra 2023. (Denzel Washington - An American Model) Han er blevet kåret som bedste skuespiller i det 21. århundrede af New York Times. Den dobbelte Oscar-vinder Denzel Washington har i 40 år spillet et utal af forskellige roller og vundet mere anerkendelse end nogen anden sort skuespiller. I film efter film har han givet sorte deres retmæssige plads i historien. En ubestridt film-prins, hvis skæbne er formet af USA's historie. Udløber: 28. feb 2027

Eiffeltårnet
2023, Film

Fransk dokumentar 2023. (Eiffel Tower - Building the Impossible) Siden 1889 har det raget 300 meter op i den parisiske himmel. Eiffeltårnet er et symbol på fremskridt og nytænkning og et ikon, der tiltrækker 6.000.000 besøgende hvert år. Her følger vi i ingeniøren og arkitekten Gustave Eiffels fodspor for at forstå tankerne bag konstruktionen. Hvordan kunne man rejse tårnet på bare to år? Og hvilke menneskelige og tekniske udfordringer mødte Eiffel og hans folk? Udløber: 28. feb 2028

Clint Eastwood - Den sidste legende
2023, Film

Fransk dokumentar fra 2023. (Clint Eastwood - The Last Legend) Han er en af de største filmstjerner i verden. Clint Eastwood har, siden hans 70 år lange karriere begyndte i 1950'erne, spillet et væld af forskellige kultroller i enhver tænkelig genre - og har medvirket i mere end 70 film og instrueret over 40. Få hele historien om légenden og hans imponerende karriere - fra tv-skuespiller til kynisk spaghetti-western-cowboy. Fra bister Dirty Harry til respekteret filmskaber. Udløber: 30. apr 2027

Elefanten og termitten
2023, Film

Tysk naturprogram fra 2023. (The Elephant and The Termite) Uden vand har livet ingen chance i ørkenen. I det sydlige Kenya udspiller sig et bemærkelsesværdigt samspil mellem det mindste og største dyr. Elefanter og termitter. I tusinder af år har deres makkerskab transformeret nogle af de tørreste regioner i Afrika. Sammen skaber de vandhuller. Det er en historie om intriger, gensidig afhængighed og kampen for at overleve og opfostre deres familier, før deres verden igen bliver til sand. Udløber: 31. jan 2027

Hjælp! Satan kommer
2023, Film

Canadisk dokumentar fra 2023. (Satan Wants You) Sataniske ritualer, blod og panik. I 1980 skriver psykiateren Lawrence Pazder og hans patient Michelle Smith bestselleren 'Michelle Remembers'. Via kontroversiel terapi husker Michelle fortrængte barndomsminder om at være blevet bortført af satanister i Canada. Men i kølvandet følger massehysteri, uretmæssige domme og ødelagte familier. Hvad er sandhed, og hvad er løgn? Og hvordan kan konspirationsteorier om en satanisk kult sprede sig så nemt? (Dokumania) Udløber: 1. okt 2026

Havets sjæl
2023, Film

Østrigsk naturdokumentar fra 2023. (Soul of the Ocean) Hold vejret. Lyt. Kig og dyk med ned i en forunderlig verden. Igennem århundreder har vi mennesker opfattet havet som et farligt sted med primitive og blodtørstige rovdyr, hvor kun de stærkeste overlever. Men jo mere vi kigger, jo mere ændrer vores perspektiv sig. Under overfladen er der kosmopolitiske samfund, unikke partnerskaber og komplekse kulturer. Her arbejder alle arter sammen i et kolossalt system, der kun kan eksistere, fordi det hele hænger sammen. Udløber: 14. okt 2027

Javier Bardem - Metamorfose
2023, Film

Fransk dokumentar fra 2023. (Javier Bardem's Metamorphosis) Engleansigt, mærkeligt hår eller et hærget fjæs - Javier Bardem er manden med de tusind ansigter. Kendt for sine ekstreme forvandlinger og modige kunstneriske valg har den spanske skuespiller opbygget et imponerende filmkatalog. Denne dokumentar giver et fascinerende indblik i Bardems unikke karriere, hans kreative proces og aktivistiske engagement - samt et kig på de ar, der har formet både manden og skuespilleren. Udløber: 31. dec 2027

Ken Loach - Retfærdighedens stemme
2023, Film

Fransk dokumentar fra 2023. (Ken Loach - The Art of Activism) Humanistisk, kompromisløs og samfundskritisk. Britiske Ken Loach - manden bag film som 'My Name is Joe', 'Vinden der ryster kornet', og 'Jeg, Daniel Blake' - er en af nutidens største politisk engagerede filmskabere. For ham er film et redskab til at skabe en mere retfærdig verden. Denne dokumentar skildrer en 60 år lang karriere dedikeret til at afsløre uretfærdigheder og give en stemme til de oversete. Udløber: 31. jan 2028

Jack Nicholson - Rebel, gavflab og førsteelsker
2023, Film

Fransk dokumentar fra 2023. (Dr Jack & Mr Nicholson) Han er Hollywoods sidste legende, for evigt gådefuld. Den amerikanske skuespiller Jack Nicholson er en helt usædvanlig type. Et ikon, der skiller sig ud med sit dræbersmil. På 50 år har han indspillet over 60 film, vundet tre Oscars og en hel stribe af andre priser. Men hvem er denne på en og samme tid venlige, foruroligende, forførende og skræmmende mand, der lever helt efter sine egne regler? Her dykker vi ned i den talentfulde stjernes liv og karriere. Udløber: 30. apr 2027

Kathryn Bigelow - Actionkvinde i Hollywood
2023, Film

Fransk dokumentar fra 2024. (Kathryn Bigelow - Hollywood sous adrénaline) Hvem er Kathryn Bigelow egentlig? Hun har instrueret blockbustere og kultklassikere, men hendes navn er stadig en gåde for mange. Den Oscar-vindende instruktør har været sparsom med personlige afsløringer, men hendes film taler for sig selv. Denne dokumentar skildrer, hvordan Bigelows film udforsker emner som vold, maskulinitet og kønsrepræsentation - fra hendes tidlige kortfilm til 'Blue Steel', 'Point Break' og 'The Hurt Locker'. Udløber: 31. jan 2028

Mary Cassatts kvinder
2023, Film

Britisk dokumentar fra 2023. (Mary Cassatt - Painting the Modern Woman) Hun var en ukuelig, frygtløs og krævende kunstner. Den amerikanske maler Mary Stevenson Cassatt blev født i 1844 i Pittsburgh. Hun vidste, hun ville være kunstner - og drog som 21-årig afsted mod Paris for at finde et mere uafhængigt kunstnerisk miljø. Her fortælles historien om den glemte impressionist, der revolutionerede kunsten med sine tryk, pasteller og oliemalerier, som udfordrer vores forestillinger om køn og kvinder, og hvad de kan. Udløber: 28. feb 2027

Mit liv som kaktus
2023, Film

Amerikansk naturdokumentar fra 2023. (Cactus Hotel) I Sonora-ørkenen i Arizona står en gigantisk kaktus. Den er næsten 15 meter høj og lige så gammel som metusalem. Den majestætiske skyskraber tilbyder mad, vand, ly og beskyttelse mod den varme ørkenvind for områdets vilde dyr. Hver gæst er unik og har udviklet fantastiske overlevelsesstrategier. Og der er altid fuldt booket i det kæmpestore eksklusive ørkenhotel. Udløber: 31. dec 2026

Mestermaleren Vermeer
2023, Film

Hollandsk dokumentar fra 2023. (Close to Vermeer) Han er en af de største malere i historien. Alligevel ved man meget lidt om ham. Den hollandske barok-maler Johannes Vermeer er blandt andet kendt for det berømte kunstværk 'Pige med perleørering'. Han boede i Delft, fik 14 børn og døde som 43-årig. Men ingen ved hos hvem eller hvor, han lærte at male. Her dykker vi ned i den mystiske kunstners liv og unikke skyggeteknik i forbindelse med etableringen af verdens største Vermeer-udstilling på Rijksmuseum i Amsterdam. Udløber: 30. sep 2026