Anders Agger fører os igennem særprægede miljøer i dokumentar-serien Indefra - med Anders Agger.
Hvorfor fik Danmark aldrig atomkraft? Det har altid undret de to historikere Bjørn og Peter. Lige efter anden verdenskrig gik både Sverige og Norge i gang med deres atomprogrammer, men i Danmark skete der ingenting. Og vi havde endda en af de største stjerner på atomforskningen; nobelpristageren Niels Bohr. Nu sætter Bjørn og Peter gang i undersøgelsen om, hvorfor Danmarks største videnskabsmand ikke fik Danmark ind i atomalderen
I en ny dokumentarserie følger DR de 50 kursisterne, der har fået lov til starte op på optagelsesprøven i Jægerkorpset. For hvem har den rigtige fysik, psyke og ikke mindst personligheden til efter 15 ugers benhård selektion at blive optaget i Jægerkorpset?
En dokumentar om danske soldater på seks måneders tjeneste i Afghanistan og den kedsomhed, adrenalin og forvirring, der er en del af den daglige rutine.
Hvad lavede min far egentlig - og hvem var han? Det er ikke tilfældigt, at Nikolajs store eventyr begynder i det allernordligste Grønland. Det var nemlig her, på den amerikanske militærbase i Thule, at Nikolajs far arbejdede i 1980'erne. Og det var hans historier om isbjørne, polarnætter, kold krig og ballistiske missiler, der for alvor satte fantasien og drømmerierne i gang hos den unge knægt hjemme i landsbyen Tybjerg på Sjælland.
I 1960'erne høster Cosby anerkendelse for sin standup, nedbryder grænser for sorte stuntmænd og finder sin egen måde at tage del i nationens seksuelle frigørelse og borgerrettighedsbevægelse på. Alt imens han angiveligt begynder at udnytte sin magt.
Amerikansk prisvindende dokumentar fra 2023. (Beyond Utopia) En mor, der desperat vil genforenes med sit barn. En familie med små børn og en bedstemor, der prøver at krydse Kinas dødsensfarlige bjerge. Nordkorea er et af de meste undertrykkende lande i verden, selvom regimet prøver at overbevise indbyggerne om, at det er et paradis. Nordkoreanere, der prøver at flygte, risikerer dødsstraf. Efterladt familie risikerer også at blive straffet. Alligevel er de villige til at risikere livet for at opnå frihed. (Dokumania) Udløber: 30. nov 2026
Hvordan efterforskede og opklarede politiet tre af de mest markante danske mordsager gennem tiden? Og hvilken betydning fik de i samfundet? De store drabssager prægede ikke alene deres tid, men har sat varige spor i samfundet og politiets arbejdsmetoder.
Historisk dramadokumentar om Jens Otto Krag og Helle Virkner. Statsministeren og filmstjernen, der bliver et par - måske århundredets største danske kærlighedshistorie. Sammen får de stor betydning for danskerne i tre vigtige årtier i vores historie - velfærdsstaten vokser, mens verden er i kold krig.
Sexorgier, stoffer og manipulation. Hvordan var det i virkeligheden at bo i det legendariske Playboy-hus med Hugh Hefner? Tidligere Playboy-bunnies står frem og fortæller deres historier.+
Han narrede sine lærere og klassekammerater. I 1993 indskriver den 16-årige Brandon Lee sig på Bearsden Academy i Glasgow, Skotland. En mønsterelev, der hjælper mobbeofre og spiller hovedrollen i skolens musical. Lige indtil hans dobbeltliv bliver afsløret. Hør historien om den 31-årige svindler.
"Aldrig igen", sagde verdens ledere efter holocaust. Men hvordan har USA's mest magtfulde ledere reageret på folkemord efter Sovjetunionens fald? Hvordan traf de deres beslutninger, og hvad fortryder de?
21. marts 1945 angriber engelske fly Gestapos hovedkvarter i København for at redde modstandsbevægelsen. Men noget går galt, da en pigeskole bombes på Frederiksberg, og resultatet er besættelsens blodigste dag. ANGREBET PÅ SHELLHUSET genskaber angrebet, og afslører for første gang, hvad der gik galt.
Kim Kanonarm og Rejsen mod Verdensrekorden er en film om venskab og arkadespil, som man bliver glad i låget og varm om hjertet af. Kim Kanonarm forsøger med hjælp fra sine venner fra Bip Bip Bar som den første i verden at spille 100 timer i træk på en arkademaskine fra start-firserne. Med en finurlighed som i The Big Lebowski er Kim Kanonarm og Rejsen mod Verdensrekorden en opfindsom, tankevækkende og underholdende film der, med sin samling af helt-modige outsidere, drømme om legendariske verdensrekorder, fiffige frisurer og brillante spillere, hylder fællesskabet og at gå efter det sublime.
En dansk statsborger afhøres i København i 1993 for det berømte paraplymord i London. Engelsk politi er sikre på, at han er agent for Bulgarien, og at han er morderen. Mordet skete på Waterloo Bridge i London i 1978.
Britisk dokumentar fra 2023. (Copa 71) Mexico City, 1971. En global fodboldturnering af hidtil uset omfang er ved at begynde. Men trods de rekordstore menneskemængder findes der ingen omtale af den i nogen officiel historiebog, og filmoptagelserne har været skjult i over 50 år. Hvorfor? Fordi alle spillerne på banen er kvinder. Her dykker vi ned i historien om Copa '71, det første uofficielle kvinde-VM. En turnering, der er skrevet ud af sportshistorien - indtil nu. (Dokumania) Udløber: 22. jun 2027
Filmen foregår i Makedonien og handler om Hatidze, som hver dag spadserer op ad bjergsiden for at se til sine bistader. I stille sang tømmer hun forsigtigt staderne for honning uden brug af hverken net eller handsker. Tilbage i sit lille hus plejer hun sin gamle sengeliggende mor og fra tid til anden tager hun den længere tur ind til storbyen for at sælge sine varer. En dag flytter en nomadefamilie ind ved siden af og Hatidzes fredfyldte paradis forstyrres af larmende maskiner, syv støjende børn og 150 køer. Alligevel byder hun den tilkomne familie velkommen og deler gavmildt ud af sine hemmeligheder om bierne. Men inden længe tager den nye families overhoved en beslutning, der kommer til at forandre Hatidzes liv for evigt.
Britisk dokumentar fra 2022. (Midsomer Murders - 25 Years of Mayhem) I efterhånden 25 år har kriminalkommissær Tom Barnaby og hans fætter John opklaret farverige mord i det på overfladen så idylliske Sydengland. Vi fejrer jubilæet med denne festlige dokumentar, der tager os med bag kulisserne og indeholder nye interviews med blandt andre de to Barnabyer, John Nettles og Neil Dudgeon. Udløber: 30. sep 2025
Mens mange mennesker kæmper for, at verden fortsat kan eksistere, gør amerikanske, fundamentalistiske kristne klar til dommedag. De er overbevist om, at de selv bliver frelst, når Jesus viser sig i Israel på hesteryg og dræber de vantro. Men for at profetierne skal kunne realiseres, skal staten Israel eksistere, og derfor yder de så stor økonomisk støtte, at de er med til at påvirke amerikansk udenrigspolitik.
Dokumentarserie fra 2024. Siden 1990'erne har Danmark udsendt 30.000 soldater til krige i Balkan, Irak og Afghanistan. Velkommen til frontlinjen beskriver de mennesker, der har været udsendt, de oplevelser, de har med sig i bagagen, og de familier, der har mistet deres nære til krig.
Ingen anden familie definerer vores tid eller deler vores meninger som Kardashians. Denne serie dykker ned i historien om det mest magtfulde kvindelige imperium i verden.
Heidi startede som 15-årig piccoline i Spies Rejser og blev hurtigt en af rejsekongens morgenbolledamer. Teenageren betalte for et vildt liv i luksus ved at sælge sin krop til sin 40 år ældre chef. Det satte sine spor, og Heidi døde kun 26 år gammel af aids. Nu vil Heidis søster Anika Barkan undersøge, hvad der egentlig foregik med Heidi og de mange andre unge piger i rejseimperiet.
Dette er den sande historie om to mænds heroiske, men tilsyneladende umulige kamp for at overleve. En skibskok er strandet i en luftlomme i vraget af et sunket skib 34 meter under havets overflade. Med næsten ingen ilt og uden, at nogen aner, at han er i live. Men nogen kommer ham alligevel til undsætning. Tre dage efter forliset ankommer et redningsskib for at bjærge de døde fra vraget. En nyuddannet dykker bliver som den første sendt ind, og til sin skræk og store overraskelse finder han skibskokken i live dybt inde i det sunkne skib. Men det er først nu, at problemerne virkelig begynder, og de er begge i livsfare. Helt unikt blev hele den mirakuløse redningsaktion filmet af dykkernes hjelmkameraer og al deres kommunikation blev optaget. I tre år har Lasse Spang Olsen rejst verden rundt og fundet de involverede som - for første gang - nu selv fortæller om deres oplevelser på bunden af Atlanterhavet i en af verdens mest besynderlige redningsaktioner.
Oscarbelønnet amerikansk dokumentarfilm fra 2007. (Taxi to the Dark Side ) En rystende dokumentarfilm om Bush-administrationens tortur-politik. En ung, afghansk taxichauffør bliver arresteret og tortureret til døde af amerikanske soldater. Den Oscarvindende instruktør Alex Gibney tager os fra en landsby i Afghanistan til Guantánamo og direkte ind i Det Hvide Hus, hvor demokratiets kerneværdier tilsidesættes. Udløber: 31. maj 2023