Han blev snigmyrdet ved højlys dag. I 2017 blev Kim Jong-nam, halvbror til Nordkoreas diktator Kim Jong-un, forgiftet og slået ihjel i Kuala Lumpurs lufthavn. Drabet blev optaget af sikkerhedskameraer og viser to kvinder, der presser nervegift ind i hans øjne. Kvinderne siger, at de var hyret til at optage en prank-video. Men hvad er sandheden?
Mens mange mennesker kæmper for, at verden fortsat kan eksistere, gør amerikanske, fundamentalistiske kristne klar til dommedag. De er overbevist om, at de selv bliver frelst, når Jesus viser sig i Israel på hesteryg og dræber de vantro. Men for at profetierne skal kunne realiseres, skal staten Israel eksistere, og derfor yder de så stor økonomisk støtte, at de er med til at påvirke amerikansk udenrigspolitik.
I februar 1972 mødtes en gruppe svenske politikere for at definere en ny idé for fremtiden. Motiveret af et stærkt behov for at udfordre traditionelle sociale strukturer, opstiller de et nyt mål. Deres vision var at skabe "et samfund af uafhængige individer." Brat klip til nutiden, 40 år senere. Skandinavien er området med flest ensomme mennesker i verden.
Texaneren Nicholas Barclay forsvandt sporløst, efter at han løb hjemmefra som 13-årig. Tre år senere dukker den 23-årige franskmand Frédéric Bourdin op hos det spanske politi og præsenterer sig som Barclays teenagesøn. Nicholas' efterladte får overbevist sig selv om, at svindleren taler sandt. Og dét på trods af, at Frederic slet ikke ligner Nicholas og taler med en uforklarlig europæisk accent.
Livet ude af balance. Godfrey Reggios ordløse hovedværk starter i Amerikas bjergkæder, der langsomt introduceres til den moderne vestlige civilisation. Menneskets indvirkning på Jorden sættes i relief i denne billedskønne og altopslugende dokumentar, hvor totaloplevelsen af billede og lyd er i hovedsædet. Filmen, der blev optaget over syv år, italesætter vores forhold til kloden på en måde, ord aldrig ville kunne.
For at beskæftige sig under pandemien bad Charli XCX sine fans om hjælp med at lave en plade fra isolationen. Dette blev den lange og snoede kreative rejse, som førte til "How I’m Feeling Now".
I juni 2010 samles Englands bedste motorcykelkørere på øen Isle of Man for at deltage i gaderæset Tourist Trophy, også kaldet TT. Den 60 km lange rute fører gennem landsbyer og over bjerge, og det lumske terræn, kombineret med motorcyklernes svimlende fart, kræver det yderste af kørerne. Over 200 deltagere er omkommet i løbets mere end 100-årige historie, og heller ikke i år vender alle hjem.
Forty years after the release of Michael Jackson’s ‘Thriller,’ the best-selling album of all-time, director Nelson George takes fans back in time to the making of a pop masterpiece, featuring never-before-seen footage and candid interviews.
To oliemalerier bliver stjålet fra et galleri i Norge. Værkerne er lavet af den tjekkiske kunstner Barbora Kysilkova. Da en af gerningsmændene bliver pågrebet, tager Kysilkova kontakt til ham - og ender med at portrættere ham. Dette bliver indledningen på et uventet venskab. Her følger vi tyven og kunstneren. To ensomme sjæle, der knytter et tæt og uløseligt bånd.
I 1972 har souldronningen Aretha Franklin indspillet over 20 plader, vundet fem grammyer og været øverst på hitlisten 11 gange i træk. Som noget nyt beslutter hun at indspille en plade i en baptistkirke i det sydlige Los Angeles - der dokumenteres af instruktør Sidney Pollack. Først nu, 47 år efter, er filmen færdiggjort og afslører de usete og magiske optagelser af Amazing Grace, der blev det mest solgte gospelalbum nogensinde.
Billie Holiday er en af verdens største jazzsangerinder. Et gådefuldt ikon, der er kendt for sange som 'Strange Fruit' og 'All of Me'. I slutningen af 1960'erne satte journalist Linda Lipnack Kuehl sig for at skrive en biografi om Billie og hendes korte, turbulente liv. Hun optog over 200 timers interviews med hendes familie, venner og musikere som Charles Mingus, Tony Bennett og Count Basie. Men Lindas bog blev aldrig færdig, og båndene blev ikke afspillet - indtil nu.
Den autoriserede dokumentarfilm om sene Guitar / forsanger Kurt Cobain fra hans tidlige dage i Aberdeen Washington til hans succes og undergang med Grunge bandet Nirvana.
Filmen følger tre drenge ved overgangen til voksenlivet. Bing, Zack og Keire er venner og bor i Rockford, Illinois, en by med stor arbejdsløshed og kriminalitet. De er alle vokset op i ustabile hjem og fordriver tiden med at skate og feste. "Minding the Gap" er optaget af Bing over flere år og fik titlen "Da vi blev voksne", da den blev vist på dansk tv.
I 2018 er det 50 år siden at den første film om Olsen Banden kom op i de danske biografer. Filmserien og dens elskede figurer bliver i denne dokumentarfilm beskrevet med udvalgte filmklip og gennem en blanding af gamle arkivoptagelser og nye interviews. Olsen Banden for altid! er en underholdende hyldest til Olsen Banden og seriens filmiske univers, som for længst er blevet dansk folkeeje og en del af vores fælles kulturelle arvegods.
Dokumentarfilmen følger Rakel, Mohammed, Jenny og Torje, der overlevede det brutale terrorangreb på den norske ø Utøya. De mødes i et tomt filmstudie i Nordnorge, hvor de over to uger – i selskab med 12 andre unge – skal rejse tilbage til den 22. juli 2011. Sammen genskaber de minderne fra dagen, både for at komme videre - for at dele med os - og for at ingen nogensinde skal glemme.
Nyheden om Kurt Cobains selvmord i 1994 rystede en hel generation. Men var hans død virkelig selvmord? Filmen afslører hændelserne bag Cobains død oplevet gennem privatdetektiven Tom Grant, som blev hyret af Courtney Love, få dage før hendes mand blev fundet død i deres hjem. Dokumentaren blander interviews og dramatiserede scener om hændelserne i de skæbnesvangre dage i 1994.
Filmen foregår i Makedonien og handler om Hatidze, som hver dag spadserer op ad bjergsiden for at se til sine bistader. I stille sang tømmer hun forsigtigt staderne for honning uden brug af hverken net eller handsker. Tilbage i sit lille hus plejer hun sin gamle sengeliggende mor og fra tid til anden tager hun den længere tur ind til storbyen for at sælge sine varer. En dag flytter en nomadefamilie ind ved siden af og Hatidzes fredfyldte paradis forstyrres af larmende maskiner, syv støjende børn og 150 køer. Alligevel byder hun den tilkomne familie velkommen og deler gavmildt ud af sine hemmeligheder om bierne. Men inden længe tager den nye families overhoved en beslutning, der kommer til at forandre Hatidzes liv for evigt.
Før finanskrakket i 2008 var købet af eksklusiv vin, blevet en populær hobby for stenrige for fondsforvaltere, ejendomsmæglere, it-millionærerer og kendte. Rudy Kurniawan, der var bevæbnet med masser af penge, karisma og en uovertruffen viden om årgangsvine, fik hurtigt ry for at være en enestående vinkender, og de største samlere flokkedes til hans vinauktioner. Men da en fransk vinproducent og en amerikansk vinsamler opdagede en mistænkelig flaske, kunne optrævlingen af en af vor tids største svindelnumre begynde.
Tre gange så sjov, tre gange så skør og tre gange så megen smerte. Jackass-gutterne er tilbage og laver de vildeste stunts nogensinde! Vær forberedt på at få de sygeste latterkramper, når Johnny Knoxville kører på rulleskøjter midt i en flok bøfler, når Bam Margera kaster sig gennem en forhal spækket med højspændings-zappere, og Steve-O ryger i luften med en godt fyldt toiletkabine. Se biografversionen af filmen, eller vælg den ucensurerede version, der indeholder helt vanvittige optagelser, der aldrig har været vist i biografen. Gør klar til masser af ufattelige og usandsynlige stunts fra de skøre Jackass-gutter, som de fleste elsker at følge – på sikker afstand!
Fred Rogers havde et charmerende blødt og alligevel kraftfuldt udtryk med sine ærlige idealer, og han blev en unik tilstedeværelse på tv i over 30 år med det elskede show, "Mister Rogers' Neighborhood." Fred Rogers døde i 2003, men gennem klip skildres hans filosofi om at venlighed kan ændre verden.
“One Direction: This is us” følger tidens største boyband og fortæller om deres enestående historie. Filmen handler om bandets kometagtige karriere, som begyndte på den britiske udgave af X-Factor. Krydret med fantastiske koncertoptagelser, kommer man helt tæt på bandets fem medlemmer, Niall, Zayn, Liam, Harry og Louis og får fortalt deres helt utrolige historie. Hør drengene selv fortælle deres liv og oplev med deres øjne, hvordan det er at være One Direction.
En dramadokumentarisk rejse gennem digteren Michael Strunges liv og univers. Filmen tegner et billede af mennesket Michael Strunge - hans opvækst, ungdomsliv og hans vej til at blive centrum for en ny generation af digtere i starten af 80'erne.
"Fog of War" er historien om en amerikansk drømmer, der gik fra ydmyge kår til toppen af politisk magt. Robert S. McNamara var både vidne til og medspiller i mange af de vigtigste begivenheder i det 20 århundrede: 1930'ernes depression; industrialiseringen i krigsårene; udviklingen af en ny slags krigsførelse baseret på luftstyrke og skabelsen af det nye amerikanske meritokrati. Han var også en idealist, hvis drømme og idealer blev udfordret af den rolle, han spillede i historien.