Under 2. Verdenskrig sætter flyvere livet på spil i 100. bomberenhed, et broderskab formet af mod, tab og triumf.
Apollo og Emmas kærlighedsaffære er et rent eventyr – indtil Emma forsvinder på mystisk vis. Apollo er knust og begiver sig ud på en dødsforagtende odyssé gennem et New York, han ikke vidste eksisterede.
En kvinde må opbygge et forhold til sin teenagesteddatter for at finde sin mand, der er forsvundet på mystisk vis.
En 12-årig dreng bliver den eneste overlevende efter et flystyrt. Han og andre, der er berørt af tragedien, forsøger at finde mening med det hele, og der opstår uventede venskaber, romancer og fællesskaber.
En lille by forandres uigenkaldeligt, da en mystisk maskine dukker op med løftet om at afsløre folks sande potentiale. Snart begynder indbyggerne at skifte job, nytænke deres parforhold og tvivle på ting, de længe har taget for givet – alt sammen i jagten på en bedre fremtid.
Velkommen til den verdensberømte Monster Factory, en skole, hvor spandex-klædte udskud flygter fra hverdagslivets begrænsninger for at forfølge drømmen om at blive proffe.
En studerende bliver skudt i Central Park den 4. juli 2003. Efterforskningen afslører forbindelser mellem en række brande i byen, musikmiljøet i centrum og en rig familie af ejendomsspekulanter, der er ved at bukke under for de mange hemmeligheder, de gemmer på.
Tre røvere, der kaprer en bus, bliver dræbt, før de når at flygte. Alle passagerne siger det samme: En mand iført hættetrøje reddede dem. Som sagen skrider frem, udviskes grænserne mellem helte og forbrydere.
Reese Witherspoon og Kacey Musgraves tager med Jimmie Allen, Mickey Guyton og Orville Peck ud på en verdensomspændende jagt på den næste store countrystjerne i en ny slags tv-konkurrence.
Da Jimmy Keene påbegynder en ti år lang fængselsstraf, får han et ufatteligt tilbud: Hvis han kan lokke en tilståelse ud af den formodede drabsmand Larry Hall, vil Jimmy blive løsladt. Missionen bliver hans livs udfordring.
De tætte Garvey-søstre har altid passet på hinanden. Da deres svoger pludselig dør, iværksætter hans livsforsikringsselskab en undersøgelse for at bevise, at der ligger en forbrydelse bag – og de retter blikket mod søstrene, som alle havde rigelig grund til at dræbe ham.
I en retro-futuristisk verden leder den karismatiske sælger Jack Billings et salgsteam fast besluttet på at forfriske kundernes liv ved at sælge timeshareboliger på Månen.
Otte forbundne historier fortalt over en periode på 33 år ser nærmere på, hvordan klimaforandringerne påvirker familie, arbejde, tro – og overlevelse.
Baseret på virkelige hændelser under orkanen Katrina. Da vandstanden steg, strømmen gik, og heden ramte, måtte det udmattede plejepersonale på et hospital i New Orleans træffe nogle afgørende og hjerteskærende beslutninger.
Peggy Newman er en kvinde med en blakket fortid, der beslutter at lægge sit liv om og blive privatdetektiv, efter hun mister sin elskede mor, som hun boede sammen med i den lille ørkenby Yucca Valley i Californien.
Dette skarpsindige spiondrama følger et dysfunktionelt hold af MI5-agenter – og deres højst utiltalende chef, den berygtede Jackson Lamb – som prøver at navigere i spionagens bedrageriske verden for at beskytte England mod mørke kræfter.
Ptolemy Grey mister sin grandnevø, som hjælper ham i det daglige, og den forældreløse teenager Robyn overtager opgaven. Da de hører om en behandling, der kan vække Ptolemys demensplagede hukommelse, begynder en rejse mod nogle chokerende sandheder.