Kampen om Central Park
44min -
Fet har opdaget Strigoiernes kæmperede under Central Park, og Justine iværksætter en ambitiøs plan for et angreb med det mål at drive æderne ud af Manhattan én gang for alle. Hun beordrer politiets styrker af indsatte fanger til at foretage et direkte angreb i tunnellerne under jorden, mens Fet får tildelt en lille taktisk styrke, som kan angribe i hjertet af Strigoiernes hær. Han mødes med de betjente, han har fået tildelt og opdager, at han kender holdlederen alt for godt. Som en del af politiets modvillige styrke befinder Gus og Angel sig midt i kampen med løftet om frihed for enden af tunnellen... hvis de overlever. Når holdet af fanger finder ud af, at deres liv ikke kun er truet af Strigoierne, står Gus og Angel over for et moralsk dilemma; da de graver dybere ned i undergrunden, opstår et fordelagtigt møde med en anden allieret. Da Eph og Dutch hører om et forestående angreb, benytter de muligheden for at holde øje med kampen, så de måske kan forbedre de nye våben, som de er ved at designe og som kan forstyrre Strigoiernes kommunikation. Kelly giver Zack et usædvanligt kæledyr, men det gør ham forståeligt nok nervøs. Da Eichhorst og Kelly er tvunget ud af deres skjul, forsøger Zack at sende en besked til sin far, og mens Justine og Kowalski holder øje med kampen, indser de, at de måske har regnet forkert.