Gæst: Buddy Rich
25min -
Pop forsikrer aftenens gæstestjerne, den verdensberømte trommeslager, Buddy Rich, om, at der ikke er noget at bekymre sig om på Muppet-teatret. Kermit sparker forestillingen i gang med en smule solskin - bogstaveligt talt - med nummeret "Good Day Sunshine," og Fozzie og de andre artister viser sig som sande professionelle, som de skifter over til "Dancing in the Dark", da lyset går ud igen. Kermit tjekker ind for at se, hvad Rich har brug for før sin optræden, og virtuosoen demonstrerer, at han intet har brug for ved at tromme på alt i nærheden - fra bordet i omklædningsrummet til gelænderet bag scenen. Beauregard, som har forsøgt at ordne strømsvigtet, føler, at alle bebrejder ham for mørklægningen. Han tager forbi Buddys omklædningsrum for at blive muntret op, og sammen synger de "You Musn't Be Discouraged." Kermit begynger at genvinde håbet, da dr. Bunsen Honeydew afslører, at han har opfundet en ny, bærbar generator - et "mirakel inden for mikroelektronik" - som kører på Beaker-strøm og kommer med en meget effektivt håndtag, der sætter den på turbo!