Episode 3
42min -
Louises svære valg
Familien har besluttet sig for, at de vil udvide familien med endnu en regnbuebaby, så de har i fællesskab insemineret Louise igen. Beslutningen er dog taget meget spontant, hvilket er typisk for de tre forældre ¿ der er ikke langt fra tanke til handling. Siden de har fået Maggie, har de fundet ud af, hvem der er den biologiske far til deres fælles datter, således at den ikke-biologiske far skal være biologisk far til barn nr. 2. Hvem, der er hvem, er dog stadig en hemmelighed for alle andre end de tre. Sideløbende har drengene investeret i en lejlighed i Tyrkiet, som Silas skal ned og se for første gang ¿ det er nemlig Johannes, der har valgt den på egen hånd. Og det viser sig, at Silas ikke er nær så begejstret for købet som sin mand.
Mens drengene er alene afsted i Tyrkiet, sidder en ensom og forvirret Louise tilbage i Danmark. Hun er kommet i tvivl, om det i virkeligheden er hendes ønske at få et barn mere med drengene. Hun er splittet og frustreret over, om hun skal give Maggie en ¿regnbue-søskende¿, eller om hun skal forsøge at jagte SIN kærlighed - et offer hun allerede én gang har taget, da hun valgte at få barn med to homoseksuelle. Familien forsones derhjemme, hvor det store spørgsmål skal besvares: er Louise klar til at fortsætte projektet og få en baby mere med Silas og Johannes?