Våben og maskeringer
28min -
Videoer med våben, muskelhunde og maskeringer har givet den aarhusianske rap-gruppe Shooter Gang millioner af views på sociale medier. Vi møder de hårdkogte og kontroversielle rappere, som alle er vokset op i et barskt ghettomiljø i Aarhus V. De kæmper for succes med musikken, samtidig med at det hårde gadeliv har et fast tag i dem.
I ghettoområdet Bispehaven møder vi også sangtalentet Baloosh. Han har store drømme om en musikkarriere. Men hans to ældre brødre er fængslede, og med et kriminelt bagland, der forpligter, er det en stor udfordring at få plads til at dyrke sit talent.
Den erfarne rapper fra Aarhus V, Marwan, vil hjælpe de unge mænd til at få så stor succes, at de vender ryggen til det kriminelle miljø. Han ved, hvad de går igennem, for han har selv været der. På den forkerte side af loven. Udløber: 7. feb 2025