7min - Flokken hører de fristende toner af en isbil, der nærmer sig, og lægger hurtigt en plan for at dirigere den ind på deres mark. Mens chaufføren går efter hjælp, hygger flokken sig med en endeløs forsyning af is.
7min - Da Frodes gamle ven rumvæsenet kigger forbi til en tiltrængt toiletpause, vil Frode hjertens gerne lade ham bruge stuehusets toilet. Mens rumvæsnet er på potten, overlader han sin spændende nye mekanisme til Frode.
7min - Det er Timmys fødselsdag, og flokken har arrangeret en fest for ham. Til at begynde med er han glad for al opmærksomheden, men da flokken bliver distraheret, og han ikke har nogen at lege med, beslutter han sig for at underholde sig selv.
7min - Frode drømmer om et liv i overhalingsbanen. Da Shirley finder noget, der kan få hans ønske til at gå i opfyldelse, kan han ikke tro, at han kan være så heldig. Det eneste, der står i vejen for ham, er resten af flokken.
7min - Bonden er meget begejstret for sin nye erhvervelse. Han beder Bitzer om at sætte sit nye fjernsyn op, mens han gør sig klar til at se livet i 3D. Til hans store overraskelse viser det sig at være mere 3D, end han nogensinde kunne have forestillet sig!
7min - Bondens personlige hygiejne lader meget tilbage at ønske. Frode, Bitzer og flokken beslutter derfor, at de må tage affære og går i gang med at give bonden et bad.
7min - Bonden tager afsted efter flere forsyninger og efterlader Bitzer med ansvaret for dekoreringen. Bitzer beder flokken om hjælp, men han indser hurtigt, at dette måske var en stor fejltagelse. Flokken har deres egen måde at gøre tingene på, og at male og dekorere er ikke deres stærke side.
7min - Bondens niece er kommet på besøg og har sin kælekanin med. Familien betror Bitzer at passe den og tager ud for at spise frokost. Det er en smal sag for ham, lige indtil kaninen forsvinder! Frode og flokken tager affære. Lad os håbe, at de kan finde det undslupne kæledyr!
7min - Bonden har en vinderkupon! Han skal bare passe på den indtil næste morgen, og der er kun én hund, der egner sig til opgaven. Desværre er Bitzer en håbløs vagthund. Bitzer må finde vinderkuponen igen, ellers har han smidt bondens formue væk!
7min - Bitzer beslutter sig for at forkæle sig selv med et afslappende bad, mens bonden er væk fra gården. Men hans planer bliver afbrudt på det groveste af en vedholdende ubuden gæst. Måske er Frode i stand til at overliste det stædige insekt!
7min - Alle går til ro inden en rolig nat på gården, da Bitzer begynder at opføre sig meget mærkeligt. Han kan bare ikke sidde stille. Da hans ejendommelige adfærd begynder at sprede sig til flokken, beslutter Frode sig for at finde ud af, hvad der forårsager det.
7min - Da bonden opdager, at der er sprunget et vandrør, ringer han til nogle blikkenslagere, som skal komme og løse problemet. Flokken keder sig og er begejstrede for udsigten til en smule vandsjov. Da håndværkerne går i gang, starter festen!
7min - Det er tid til den årlige hundeudstilling, og bonden er overbevist om, at Bitzer har gode chancer for at vinde i år. Da tingene ikke går som planlagt, kommer bonden på en genial idé, der måske kan hjælpe ham med at vinde.
7min - Frode finder et kasseret puslespil og opfordrer flokken til at hjælpe ham med at lægge det. Da Bitzer opdager, at den sidste brik mangler, beslutter de sig for at gøre, hvad der skal til, for at færdiggøre puslespillet.
7min - Et filmhold ankommer for at dokumentere en sjælden fugl, der har bygget rede på gården. Bonden er henrykt over al opmærksomheden, men da en kameramand filmer flokken, mens de spiller et slag cricket, må de gå radikalt til værks.
7min - En usædvanlig gæst lander på gården. Frode og Bitzer gør deres bedste for at få gæsten til at føle sig velkommen, men de kan ikke finde ud af, hvad deres uventede gæst har brug for. Da de opdager, at den er sulten, går de i gang med at finde noget mad til den.
7min - Der er et nyt kid på gården, og han er ude på ballade. Bitzer er i første omgang glad for den nytilkomne, men da han begynder at få Bitzer i fedtefadet, beslutter Frode sig for, at lømlen skal have en lærestreg.
7min - Alle forbereder sig spændt på at se en fodboldkamp på tv, da et legetøjsfly på afveje rammer tv-antennen og afbryder udsendelsen. Bitzer får besked på at løse problemet og beder flokken om hjælp.
7min - Bonden tager af sted på sin ferie i den tro, at gården er i trygge hænder. Dyrene finder dog hurtigt ud af, at hans afløser kun er interesseret i at passe sig selv. Dyrene er fortvivlede og sultne og beslutter sig for at slippe af med ham.
7min - Isbilen aflægger snart sit daglige besøg, og Bitzer er opsat på en velfortjent godbid. Desværre er han ikke færdig med sit arbejde endnu. En liste over gøremål står i vejen, så han må holde hovedet koldt for at få det hele klaret i tide.
7min - Da bonden beder Bitzer om at befri gården for en utålelig krage, udtænker Frode en genial forklædning for at narre den ubudne gæst. Men planen giver bagslag, da han mistænkes for at være den tossede hønsetyv på gården.
7min - Da Frode og flokken opdager, at to ænder har stjålet deres sengetøj for at skabe sig et behageligt nyt hjem oven på Bitzers hundehus, er de fast besluttet på at bringe orden i sagerne.
7min - Da bonden beslutter sig for, at ham og Bitzer skal ud for at have lidt kvalitetstid mand og hund imellem, ser Frode sit snit til at overtage styringen. Han finder hurtigt ud af, at jobbet er sværere, end han tror.
7min - Bonden beslutter, at det er på tide at komme i form, og han forsøger at få Bitzer til at være med. Det er Bitzer dog ikke interesseret i, så han udtænker en hemmelig plan for at undgå at skulle svede, men planen ender muligvis med at give bagslag!
7min - Bitzer får endelig en smule fred og ro, da Frode bliver hypnotiseret af en forslugen ged. Men da hele flokken er under påvirkning af gedens intense blik, indser Bitzer snart, hvor meget han har brug for sin gamle ven.
7min - Dyrene på gården har så travlt med at se 'Frode mod Bitzer' i historiens største bordtenniskamp, at de ikke opdager en sulten ræv, der slet ikke har øjnene på bolden.
7min - Bonden beslutter sig for at bygge en golfbane på gården for at imponere den lokale godsejer. Da flokken finder ud af, at de mister deres elskede losseplads, forsøger de at finde på en fantasifuld løsning for at redde den.
7min - Bitzer har klaret alle sine pligter og er nu lidt på herrens mark. Han er glad, da han finder ud af, at flokkens lade trænger til en ordentlig rengøring. Lige indtil han falder over et skævt billede, der bare ikke vil hænge lige.
7min - Det er en rolig dag, og flokken beslutter sig for at underholde hinanden ved at udføre deres yndlingsfesttricks, men det hele bliver en smule akavet, da bonden forsøger at være med.
7min - Frode er træt af at spise græs, så han drager ud for at stjæle et af bondens dyrebare æbler. Men ethvert forsøg forpurres af hans frustrerende og konstant nysende medskyldige, et får, der har besluttet sig for at være hans nye bedste ven.
Vær den første til at anmelde denne titel
Ben 10
Shaun the Sheep: Mossy Bottom Shorts
Det Lille Kongerige
Hvalpevenner
The Tom & Jerry Show
SvampeBob Firkant
Pokémon
The Casagrandes
Star Trek: Prodigy
Rablende racerløb
Sultne bjørne
Super Wings
Dansekat
Tudse og venner
Rusty Rivets
Grizzy og lemmingerne
Rugrats
Timon og Pumba
Hil Kong Julien
Turbo FAST
Hjorteteamet
Alvinnn!!! og de frække jordegern
Monster High
Mesterlige Monsterbørn