7min - En dyrefilm inspirerer katten Pidsley til at tage fusen på flokken ved at forklæde sig som en leopard. Frode er overbevist om, at et kæmpe bæst er på fri fod, og udklækker hurtigt en plan for at fange det.
7min - Frode ødelægger ved et uheld bondens briller, så Frode og Bitzer må forhindre bonden i at ende i diverse uheld rundt om på gården. Det bliver en hårrejsende affære, da Frode får travlt med at erstatte de smadrede briller.
7min - Bonden giver Bitzer en gyselig ny hat. Stakkels Bitzer er meget ked af det, da han var så glad for sin gamle hat, så flokken træder til for at muntre ham op med et udvalg af flotte alternative hovedbeklædninger.
7min - En nuttet mus dukker op i stuehuset og terroriserer bonden. Katten Pidsley får besked på at gøre det af med gnaveren. Da musen søger tilflugt i Frodes uld, overtaler flokken ham til at beskytte deres nye ven mod den ubarmhjertige kat.
7min - Bonden forsøger at imponere sin nye date ved at kokkerere en romantisk middag til hende. Desværre kan bonden ikke lave mad, og Bitzer er en uduelig hushovmester. Lad os håbe, at Frode og flokken kan klare ærterne, når de overtager køkkentjansen bag kulisserne!
7min - Bonden har sat en stand op, hvor han sælger afgrøder fra haven. Han giver Bitzer ansvaret for den, men den arbejdssky hund overdrager opgaven til Frode, mens han daser ved poolen. Frode viser sig at være en fantastisk sælger, og flokken hjælper gerne!
7min - Bonden holder udklædningsfest derhjemme til sin fødselsdag. Bitzer bliver bedt om at sende invitationer ud, men han mister dem alle på vej hen til postkassen! Frode og flokken redder dagen ved at klæde sig ud som bondens gæster og holde fest.
7min - To klodsede rumvidenskabsmænd transporterer Pidsley og Frode op i deres flyvende tallerken. En tåbelig fejl får rumvæsnerne til at bytte om på dyrenes hjerner, og Frode og Pidsley bliver sat tilbage på Jorden uden at indse, at de er i de forkerte kroppe.
7min - Da Bitzers hundehus ved et uheld bliver ødelagt, håber han i al hemmelighed, at bonden vil erstatte det med en ny luksusudgave. Men da han ser sin herres klodsede forsøg på at bygge et nyt hundehus til ham, bliver Bitzer så forfærdet, at han pakker sine ting og flytter hjemmefra.
7min - Et tilsølet nyt får støder til flokken. Efter en vask i fårebassinet viser den nytilkomne sig at være et ganske attraktivt hunfår ved navn Lola. Frode falder straks pladask for hende, og flokken morer sig over hans romantiske klovnerier.
7min - Bonden får Bitzer til at hjælpe med at renovere en gammel båd, men så snart han vender ryggen til, forvandler fårene og grisene renoveringen til en piratleg.
7min - En utilregnelig ballonskipper lander på fårenes mark. Frode og vennerne er fascinerede af luftballonen og ender uforvarende med at stige til vejrs. Nede på jorden forsøger en stadig mere desperat Bitzer at få de ulydige får tilbage på Jorden sikkert og hurtigt.
7min - Hanen er forsvundet, og der er ingen til at vække gårdens beboere. Da Frode opdager, at hanen er blevet snuppet af den grådige ræv, tager han og Bitzer på en redningsmission. Forhåbentlig får de hanen hjem i tide til at vække gården!
7min - Bitzer tror, at bonden har planer om at erstatte ham, så Frode hjælper med at få sin ven i form. Desværre overdriver Bitzer med sit træningsprogram og begynder at styre gården med militær præcision, hvilket driver alle til vanvid.
7min - Bonden har kastet sig over billedhugning og taber ved et uheld en enorm stenplade ned på Timmys bamse. Frode og flokken kæmper for at løfte den tunge plade og få Timmys elskede tøjdyr tilbage.
7min - Da Bitzer slår sin fod og ikke kan arbejde, vælger bonden at lade grisene overtage hans rolle. De magtsyge grise benytter lejligheden til at forvandle gården til et svinsk paradis og tyrannisere fårene. Frode træder ind for at genoprette roen.
7min - Bitzer falder i en mudret dam, mens han forsøger at hente en bold. Da Frode ser en stor, klumpet "ting" svuppe hen over marken, er han overbevist om, at de bliver angrebet af et sumpmonster. Løb!
7min - To ænder bliver dækket af sod og bliver forvekslet med et par sjældne afrikanske zebraænder. Bonden ser sit snit til at tjene penge og forvandler Frodes mark til et indelukke for eksotiske ænder og åbner den for offentligheden. Frode går i gang med at afsløre fupnummeret.
7min - Bitzer mister sin elskede fløjte og bruger i stedet bondens trompet. Inden længe stiger trompetens kraft Bitzer til hovedet, og hans fanfarer og jazzede signalblæs driver flokken til vanvid.
7min - Da Timmy kører af sted på bondens splinternye ATV, er Frode, Bitzer og flokken tvunget til at optage forfølgelsen. Inden længe har halvdelen af gårdens beboere sluttet sig til deres jagt. Lad os håbe, at fårene redder Timmy og returnerer ATV'en, før landmanden opdager det!
7min - En skade har bygget rede i det store træ og skaber kaos ved at stjæle alt på gården. Tyvekosterne hober sig op i skadens rede, og Frode må udtænke en genial plan for at overliste den tyvagtige fugl.
7min - Bonden er væk hele aftenen, så fårene sniger sig ind i stuehuset og holder fest. Da Pidsley tager et billede af festlighederne, må Frode og Bitzer slå sig sammen for at fange den ondsindede kat, før han kan vise bonden de belastende beviser.
7min - Gården er skinnende ren, og alle opfører sig eksemplarisk, da den frygtede gårdinspektør ankommer. Men mens inspektøren tjekker indersiden af stuehuset, udbryder der krig mellem fårene og grisene.
7min - Den opfindsomme Frode hjælper Shirley med at bevæge sig rundt på gården ved at give hende et sæt hjul. Nu kan Frode nemt flytte rundt på sin store ven ved hjælp af en fjernbetjening. Det vil sige, lige indtil bondens tv-fjernbetjening forstyrrer signalet, hvilket sender Shirley på amokløb.
7min - En ræv ankommer til gården forklædt som en smuk vædder for at infiltrere flokken og æde Timmy! Alle damefårene lader sig forføre af den charmerende nytilkomne, særligt Shirley. Frode bliver mistænksom, da rævens udklædning begynder at slå revner.
7min - Gården får et splinternyt poolbord. Før bonden kan bære det indenfor, spiller Bitzer og flokken et spil pool, der får katastrofale, stof-iturivende konsekvenser. De må reparere skaden, før bonden finder ud af, hvad der er sket!
7min - Bonden modtager en enorm elregning og beslutter sig for at bygge sin egen vindmølle til at forsyne stuehuset. Så snart bonden vender ryggen til, forvandler Frode og flokken den støjende, nye anordning til en sjov tivoliforlystelse.
7min - Bitzer er blevet forkølet, og bonden tager ham med ind i huset, så han kan blive rask, hvormed katten Pidsley bliver fordrevet fra sit yndlingssted ved ilden. Den lede kat forsøger snart at smide den snottede hund ud og generobre sin elskede plads.
7min - Frode og kammesjukkerne vågner op til en gård, der er dækket af sne. Men mens fårene har det sjovt med en voldsom sneboldkamp, er de fuldstændig uvidende om, at bonden er sneet inde i stuehuset og desperat forsøger at komme ud.
7min - Frode opdager, at bonden skal holde jul alene, så dyrene tager hurtigt affære og pynter huset op.
Vær den første til at anmelde denne titel
Molang
Chibi Shorts - Miraculous Tales Of Ladybug & Cat Noir
Jordbær Maries Bærlige Eventyr
Alvinnn!!! og de frække jordegern
Rap Sjak
Grønne æg med skinke
Hil Kong Julien
Milo Murphys lov
The Casagrandes
Mægtige lille Bheem
Biler på tur
Kung Fu Panda: Drageridderen
Mannys byggeeventyr
Turbo FAST
Mini-Muppets
Nye eventyr med Peter Plys
Vi' Baby Bjørne
Familien Proud
Mr. Bean - The Animated Series
Store Kris
Rip, Rap og Rup på eventyr (Kortfilm)
Pippi Langstrømpe
Alien TV – Rumreportager fra Jorden
Monster High