I et dystert, dunkelt hus bor Gru. Og Gru er en grusom type. Han er så grusom, at han har udtænkt en plan, som vil chokere hele verden: Han vil stjæle månen. Intet kan stoppe Gru, for han bruger både krympestråler, frysestråler og tungt armerede køretøjer og luftfartøjer til at rydde eventuelle modstandere af vejen. Men så møder han de tre forældreløse piger Agnes, Edith og Margo. Og de synes ganske overraskende, at Gru har faderpotentiale.
Efter at have forbrudt sig mod reglementet for fristedet The Continental ved at slå ihjel inden for hotellets mure, er den legendariske lejemorder John Wick erklæret fredløs, og med en dusør på 14 millioner dollars har han nu fået alverdens lejemordere på halsen. Ingen steder er sikre, ingen bekendtskaber er til at stole på, og John Wick må sande en ting: Vil man have fred, må man forberede sig på krig.
Ethan på otte og hans mor redder en golden retrieverhvalp ud af en brandvarm bil. Familien tager den lille hund til sig og kalder den Bailey. Det bliver begyndelsen på et livslangt venskab mellem Ethan og Bailey. Bailey bliver nemlig genfødt adskillige gange gennem årene, og hver gang havner den sammen med Ethan.
Erin er alenemor uden uddannelse, men hendes gå-på-mod sikrer hende et job som assistent hos en sagfører. Her finder hun nogle henlagte sygejournaler, som leder hende på sporet af en gigantisk forureningssag, der belejligt er fejet ind under gulvtæppet. Erin starter et felttog mod et stort energiselskab, der sender en hær af sagførere og andre hårdtslående folk imod hende i kampen om historiens største erstatning på 333 millioner dollars. En utrolig, men sand historie med den Oscar-belønnede Julia Roberts.
Den rare, men lidt satte familiefar Cal får et chok, da hans livsledsagerske, Emily, ud af det blå ytrer ønske om skilsmisse. Hun har endda været ham utro med en kollega. Cal søger trøst på en bar, hvor den glatte scorehaj Dylan fatter sympati for ham. Imens han lærer Cal at 'genfinde sin manddom', bakser Cals teenagesøn og familiens babysitter også med kærligheden på hver deres måde.
Den legendariske lejemorder John Wick har trukket sig tilbage, men da gangsteren Santino D'Antonia beder ham om at udføre et job, tvinges Wick til at efterleve den ed, han engang beseglede ved blod. Jobbet fører Wick til Rom, hvor han får hjælp af gamle bekendte, men da han opdager, at nogen har udlovet en dusør for at dræbe ham, ved han ikke, hvem han kan stole på.
En mor forsøger at forberede sin datter til en akademisk fremtid med et meget stramt skema. Men en dag bliver hendes bestræbelser afbrudt af den excentriske nabo, Piloten, der præsenterer pigen for en anden verden, hvor en lille prins holder til. Sådan begynder pigens magiske rejse, hvor hun genopdager vigtigheden af at være barn og altid at følge sit hjerte.
I 'Nådeløs hævn' er Clyde Shelton en retskaffen familiefar, hvis kone og datter bliver brutalt myrdet under et indbrud i deres hjem.Nick Rice er en fremadstormende, ung anklager fra Philadelphia, som får sagen, da morderne bliver fanget, men på trods af Nicks protester, tvinger hans chef ham til at tilbyde den ene af de mistænkte en mildere straf, hvis han vidner mod sin medskyldige.Ti år senere bliver den mistænkte fundet myrdet, og Clyde indrømmer koldsindigt, at han står bag mordet. Samtidig giver han Nick en advarsel: Gør noget ved det mangelfulde juridiske system, ellers vil de involverede i retssagen dø én efter én!
Den småfede panda Po serverer nudelsuppe i sin fars restaurant, men han drømmer om at blive en farlig kung fu-kriger. Mod alle odds bliver Po udvalgt til at træne hos kung fu-mesteren Shifu i templet. Pos evner og motivation imponerer ikke i starten. Men da Shifu opdager og bruger Pos madglæde, er der ikke mangler på motivation, og Po har måske alligevel det, der skal til, for at blive Dragekriger.
Nogle håndværkere gør en uhyggelig opdagelse i en ældre københavnsk lejlighed: Bag en falsk mur i lejligheden finder de tre mumificerede lig siddende omkring et spisebord med en ledig plads klar. Kriminalkommissær Carl Mørck og hans assistent Assad i Afdeling Q bliver sat til at finde ud af, hvem mumierne er og hvem den fjerde plads er tiltænkt. Carl og Assad sætter jagten ind på lejlighedens beboer og finder spor tilbage til den berygtede kvindeanstalt på Sprogø, hvor misrøgt og lægelige forsøg med tvangssterilisering var en fast del af hverdagen for de anbragte, såkaldt utugtige piger. Rædslerne på Sprogø er et overstået kapitel i Danmarkshistorien, men der dukker personer op, som siger, at eksperimenterne er fortsat helt op i vores tid. Carl og Assad indleder et kapløb mod tiden for at forhindre nye mord og overgreb.
I 2005 får fire amerikanske elitesoldater til opgave at tilfangetage eller at dræbe den berygtede talebanleder Ahmad Shah. I Afghanistans bjerge tvinges kvartetten til at træffe et umuligt moralsk valg, der fører dem direkte ind i et baghold. Pludselig er de omringet af talebankrigere, og nu begynder en intens og blodig kamp på liv og død.
Et nådesløst satirisk blik på modeverdenen og de superrige. Modellerne Carl og Yaya og nogle milliardærer bliver ramt af en storm ombord på deres luksusyacht. Båden synker, og de strander alle på en øde ø. I kampen om overlevelse bliver hierarkiet vendt rundt, og pludselig står alle i en nærmest postapokalyptisk situation, hvor al civilisation er væk.
Katniss og Peeta har vundet Hunger Games og sendes ud på en "sejrsturné" til landets distrikter. Undervejs mærker Katniss, at modstanden mod det totalitære styre ulmer blandt den undertrykte befolkning. Men samtidig planlægger præsident Snow endnu et Hunger Games, udelukkende med deltagelse af tidligere vindere. Og det er ikke meningen, at Katniss skal overleve denne gang.
Den 27-årige Louisa Clark bor i en smuk landsby og driver fra job til job. For at få økonomien til at hænge sammen tager hun et arbejde med at pleje den velhavende forretningsmand Will Traynor, der sidder i rullestol. Han er negativ og bitter på verden, efter at han mistede førligheden i en alvorlig ulykke. Louisa beslutter sig for at vise ham, at livet trods alt er værd at leve.
Stevie er en 13-årig dreng i 1990'ernes Los Angeles. Her bor han sammen med sin mor og storebror i et hjem præget af moderens mørke fortid og storebrorens voldelige opførsel overfor Stevie. En sommer åbner der sig en ny verden for Steve, da han møder en gruppe skatere, som han hurtigt begynder at se op til med stor beundring. Stevie vil gøre alt for at blive optaget i vennegruppen og det bliver starten på en sommer fyldt med nye venskaber, fjender og oplevelser. Kort sagt en sommer som Stevie aldrig vil glemme!
Snigskytte for flådens specialstyrker Chris Kyle sendes til Irak med kun en mission: at beskytte sine soldaterkammerater. Hans store præcision redder et utal af liv på slagmarken, og som fortællingerne om hans modige bedrifter spreder sig, får han navnet “Legende”. Men rygterne om hans evner når også om bag fjendens linjer, og han bliver snart et eftersøgt hovedmål for oprørerne. På trods af faren, og den belastning, det er for hans familie derhjemme, gør Chris tjeneste i Irak i fire udmagrende gange og bliver derved selve symbolet på specialstyrkernes credo: “Leave no man behind”. Men da han vender hjem, finder Chris ud af, at det er krigen, han ikke kan lade tilbage.
I action-dramaet 'End of Watch' har politiassistenterne Taylor og Zavala til opgave at patruljere i den kriminalitetsplagede bydel South Central i Los Angeles. De har arbejdet tæt sammen i årevis og er blevet bedste venner, med alt hvad det indebærer af smådrillerier og provokationer i patruljevognen. Men så snart politiradioen kalder, afløses humor af alvor, og de to betjente må udvise kynisme og professionalisme, hvad enten det er husspektakler, ildebrænde, skyderier eller andre forstyrrelser af ro og orden.
Jobbet som sprængningsekspert i Bagdads kvælende hede kræver mænd af en særlig fandenivoldsk støbning. De amerikanske soldater i Bravo-kompagniets EOD-enhed arbejder hver dag med at afsikre og fjerne bomber for at skabe sikkerhed for både soldater og civilbefolkning. Sandborn og Eldridge har 39 dage tilbage af deres tjeneste, da de får en ny chef, der ligefrem tænder på den livsfare, som jobbet medfører.
Filmen handler om en far, der forsøger at finde sin 16-årige datter Margot som pludselig forsvinder. Faren bryder ind på Margots computer for at lede efter spor, som kan hjælpe med at finde hende.
Skriveblokeringen har sendt wannabe-forfatteren Eddie Morra ud i tovene. Hans liv tager et gevaldigt opsving, da en gammel bekendt lader ham prøve et designerdrug, som banker hans hjernekapacitet op i overdrive. Pludselig bliver Eddie altseende og altvidende, hvilket gør ham til mirakelmager på Wall Street. Desværre har stoffet uønskede bivirkninger, herunder blackouts og interesse fra russiske gangstere.
Den tidligere elitesoldat Robert McCall er gået under jorden og lever et stille og fredeligt liv i en forstad til Boston, men bliver trukket tilbage i ilden! Det sker, da han møder den unge prostituerede Teri, der er i kløerne hos den russiske mafia. Han sætter sig for at hjælpe hende, og da russerne opdager, at de er oppe imod noget af en mundfuld, tilkalder de en specialist for at sætte McCall ud af spillet. Det er nemmere sagt end gjort - og nu starter en krig på liv og død.
Tonya Harding har dyrket kunstskøjteløb, siden hun var barn. Som voksen er hun blandt de bedste i verden, men til OL i 1994 bliver hendes rival Nancy Kerrigan overfaldet. Tonya bliver beskyldt for at stå bag overfaldet.
Bianca er en smuk og populær pige, men hun har et problem: En streng familieregel forbyder hende at få en kæreste, før hendes storesøster har fået sig en. Problemet er, at storesøsteren Kat er oprørsk, aggressiv og upopulær - og at hun hader drenge og altid har en spottende bemærkning klar, der kan tage modet fra enhver bejler. Da en fyr forelsker sig i Bianca - der efterhånden er helt desperat efter romantik - må der ske noget. De lægger en plan om finde en fyr, der er Kat værdig på alle punkter og måske dermed kan vække hendes interesse og få hendes hjerte til at banke. En sådan fyr finder de i Patrick Verona. Han er også rebelsk - og oven i købet lidt småkriminel. De bestikker ham, og han begynder at bejle til Kat. Selv om hun i første omgang kæmper imod med alle midler, lader det til, at der måske alligevel sker noget med den drengehadende storesøster...
I en nær fremtid tvinger staten Panem hvert år sine distrikter til at sende en ung dreng og en ung pige til at konkurrere i The Hunger Games. Et blodigt reality-tv-show, hvor deltagerne skal kæmpe til døden, indtil kun én vinder står tilbage. Da 12-årige Primrose udvælges til at kæmpe, insisterer hendes storesøster Katniss på at tage hendes plads. Og snart står Katniss over for en række umulige valg i den enorme udendørsarena.