Sinners
2025, Film
7.7

"Danser du med djævelen, vil han en dag følge med dig hjem." Gyser-thrilleren ’Sinners’ udspiller sig under raceurolighederne i det sydlige USA i 1930'erne. I et forsøg på at forlade deres urolige liv, vender tvillingebrødrene Elijah og Elias Smoke (spillet af Michael B. Jordan) tilbage til deres hjemby for at starte forfra, blot for at opdage, at en endnu større ondskab venter på at byde dem velkommen tilbage.

Thunderbolts*
2025, Film
7.3

I THUNDERBOLTS* samler Marvel Studios et utraditionelt hold af antihelte - Yelena Belova, Bucky Barnes, Red Guardian, Ghost, Taskmaster og John Walker. Efter at være blevet fanget i en dødsfælde sat op af Valentina Allegra de Fontaine, må denne gruppe outsiders begive sig ud på en farlig mission, der tvinger dem til at konfrontere de mørkeste hjørner af deres fortid. Vil denne dysfunktionelle gruppe rive sig selv fra hinanden eller finde forløsning og forenes som noget større, før det er for sent?

The Substance
2024, Film
7.2

Den aldrende tv-stjerne Elisabeth opdager et serum, der skaber en yngre version af hende selv. Da klonen bliver afhængig, opstår en farlig fusion, der afsløres på live tv.

Oppenheimer
2023, Film
8.3

Historien om den amerikanske videnskabsmand J. Robert Oppenheimer og hans rolle i udviklingen af atombomben.

Heretic
2024, Film
7

Hugh Grant spiller en sadistisk psykopat i gyserfilmen 'Heretic'. Mormon-missionærerne Søster Paxton (Chloe East) og Søster Barnes (Sophie Thatcher) rejser fra dør til dør og forsøger at rekruttere nye medlemmer til deres religion. Efter adskillige afvisninger og uhøflige svar er de lettet over at banke på døren til den rare hr. Reed (Hugh Grant), som er imødekommende over for dem. Han inviterer dem indenfor til en snak, efter at have forsikret dem om, at hans kone også er hjemme og bager en tærte i køkkenet. Søstrene opdager dog hurtigt, at der ikke er nogen tærte, og de er alene med hr. Reed. Da de forsøger at flygte, præsenterer han dem for et valg mellem to døre, en mærket "Tro" og den anden "Vantro".

Det andet offer
2025, Film
8

Den dygtige læge Alexandra påtager sig under en hektisk vagt på neurologisk afdeling et ekstra ansvar. Hendes valg får fatale følger, da et fejlskøn ender i en tragedie. Som skylden spreder sig blandt alle involverede, må Alex drage konsekvenserne af sine beslutninger og konfrontere sin egen magtesløshed. Med et intenst portræt af den menneskelige natur, inviterer filmen os til at reflektere over vores egen fejlbarlighed og styrken i at acceptere kontroltabet som et menneskeligt vilkår.

Konklave
2024, Film
7.4

Efter pavens uventede død får kardinal Lawrence til opgave at styre det hemmelige og ældgamle ritual med at vælge en ny. Afsondret i Vatikanet med den katolske kirkes mest magtfulde ledere, indtil processen er afsluttet, befinder Lawrence sig i centrum af en sammensværgelse, der kan føre til dens undergang.

Anora
2024, Film
7.5

Anora, en ung sexarbejder fra Brooklyn, får chancen for at virkeliggøre et Askepot-eventyr, da hun møder og impulsivt gifter sig med sønnen af en oligark. Da nyheden om det når Rusland, bliver hendes eventyr truet, idet hans forældre tager til New York for at få ægteskabet annulleret.

Wicked
2024, Film
7.4

'Wicked' handler om Elphaba, den onde Heks fra Vest (The Wicked Witch of the West), og Glinda, den gode Heks fra Nord (The Good Witch of the North) kendt fra klassikeren Troldmanden fra Oz (1939). Elphaba og Glinda møder hinanden på Shiz University i det magiske rige Oz og knytter et usædvanlige venskab. Men efter et besøg hos troldmanden i Oz bliver deres venskab sat på prøve, og deres liv går i meget forskellige retninger. Deres begivenhedsrige eventyr i Oz vil i sidste ende se dem opfylde deres skæbner som Glinda den gode og den onde heks fra Vesten.

A Real Pain
2024, Film
7.1

To fætre rejser til Polen for at udforske deres ophav. Rejsen bliver betalt af deres elskede mormor, som efter sin død efterlod penge, så de kunne se huset, hvor hun voksede op, inden hun blev tvunget væk under jødeudryddelsen. Men rejsen bliver lige så meget en udforskning af fætrenes bånd til hinanden.

We Live in Time
2024, Film
7

Da Almut rammer Tobias med sin bil, bliver det starten på en kærlighedshistorie, der strækker sig over mange år. Fra de forelsker sig, bliver en familie og ultimativt står overfor en livsændrende realitet, der ryster deres fundament.

Parasite
2019, Film
8.5

Ki-woo bor sammen med sin familie i Seouls slumkvarter, hvor de lever af småsvindel. Han får tilbudt at undervise rigmandsdatteren Da-hye, men først skal hans søster lige lave et eksamensbevis. Hurtigt får familien Kim erstattet Park-familiens personale, men en uventet trussel lurer. Komedie-thrilleren er en skarp kritik af samfundets stigende ulighed.

William Tell
2024, Film
5.7

Schweiz 1307. Den schweiziske befolkning bliver stærkt undertrykt af magtfulde østrigske styrker. William Tell lever et stille liv på landet med sin familie og har svoret aldrig at begå vold efter sin tid i korstogene. Tell befinder sig dog lige pludselig uforvarende i en situation, hvor han må tage stilling i konflikten. Da den østrigske guvernør Gessler, som straf, tvinger Tell til at skyde et æble på sin søns hoved, beslutter William Tell at slutte sig til oprørerne for at stoppe blodsudgydelserne.

Death of a Unicorn
2025, Film
5.9

Advokaten Elliot Kintner og hans datter Ridley påkører en enhjørning under en køretur til et weekendophold. Da de opdager dens helbredende egenskaber, forsøger de at skjule hændelsen. Men deres handlinger vækker vrede hos dens forældre, og de bliver jagtet af en rabiat enhjørningefamilie.

Mickey 17
2025, Film
6.8

Mickey Barnes kommer i et forsøg på at løbe fra sine problemer til at melde sig som en 'expendable' på en rummission. Han bliver klonet og er nu besætningens 100% udskiftelige medlem, der kan udføre alle de mest vanvittige og livsfarlige opgaver, fordi han kan genskabes om og om og om igen. Men da en regenerering går galt, vågner Mickey op til en helt anderledes virkelighed...

The Amateur
2025, Film
6.5

Efter hans liv bliver vendt på hovedet, da hans kone bliver dræbt i et terrorangreb i London, tager en brillant, men introvert CIA-afkoder sagen i egen hånd, da hans overordnede nægter at gribe ind.

Civil War
2024, Film
7

I den nærmeste fremtid forsøger en gruppe krigsjournalister at overleve, mens de rapporterer sandheden, da USA står på randen af ​​borgerkrig

Warfare
2025, Film
7.2

En deling Navy SEALs begiver sig ud på en farlig mission i Ramadi, Irak, hvor krigens kaos og broderskab genfortælles gennem deres minder om begivenheden.

Everything Everywhere All at Once
2022, Film
7.8

Den kinesiske immigrant Evelyn bestyrer et vaskeri sammen med sin mand. Men vaskeriet bliver undersøgt af skattevæsnet, og som om det ikke var slemt nok, kastes Evelyn ind i et vanvittigt eventyr. Hun hvirvles ind i en række parallelle universer og gennemlever alle de liv, hun kunne have levet - og pludselig er hun den eneste, som kan redde verden.

Spider-Man: No Way Home
2021, Film
8.2

For første gang i Spider-Mans filmhistorie afsløres vores yndlingshelts identitet, hvilket gør, at hans rolle som superhelt påvirker hans privatliv og hans nære og kære udsættes for stor fare. Da han beder Doctor Strange om hjælp til at forsvare sin hemmelighed, slider trylleformularen et hul i deres verden og slipper de farligste skurke fri, som har kæmpet mod en Spider-Man i noget univers. Nu stilles Peter over for sin største udfordring hidtil, og den vil ikke kun forandre hans egen men også Multiversets fremtid. Filmen indeholder 11 minutter nyt materiale.

A Complete Unknown
2024, Film
7.3

'A Complete Unknown' er en biografisk film om Bob Dylan, den ikoniske musiker. Vi er i New York i begyndelsen af 1960'erne. Midt i et pulserende musikliv og voldsomme kulturelle omvæltninger ankommer en gådefuld 19-årig mand fra Minnesota til West Village med sin guitar og sit revolutionære talent og forandrer hele udviklingen i amerikansk musik

The Zone of Interest
2023, Film
7.3

Kommandanten for Auschwitz Rudolf Höss og hans hustru Hedwig, lever et drømmeliv med deres familie I hus med have lige på den anden side af muren til den berygtet lejer. ’Det er barbarisk at skrive digte efter Auschwitz,’ erklærede Theodor Adorno, men det har ikke forhindret kunstnere i vedvarende at insistere på at gøre det ubegribelige begribeligt. Jonathan Glazers mesterlige greb er at flytte fokus fra rædslen i lejrene til det på overfladen idylliske liv lige på den anden side af pigtråden – hjemme hos kommandanten af Auschwitz, Rudolf Höss (Christian Friedel), og hans hustru Hedwig (Sandra Hüller), der lever et drømmeliv med legende børn og jødiske tjenere i en kæmpe villa med en imponerende, parklignende have – med buldren, bragen og sort røg fra krematoriernes skorstene som bagtæppe. THE ZONE OF INTEREST var nomineret til De Gyldne Palmer i Cannes og vandt fire priser på festivalen bl.a. den næst fineste: Grand Prix. Den var også nomineret til fem Oscars og vandt to, bl.a. for Bedste Udenlandske Film. Filmen var en del af Filmporten.

Avatar: The Way of Water
2022, Film
7.5

"Avatar: The Way of Water" når nye højder og udforsker ukendte dybder, når James Cameron vender tilbage til planeten Pandora i dette følelsesmættede actioneventyr. Mere end et årti efter begivenhederne i den første film tager "Avatar: The Way of Water" hul på fortællingen om familien Sully (Jake, Neytiri og deres børn) og farerne, der forfølger dem, kampene, de udkæmper for at beskytte hinanden og overleve, samt tragedierne, der rammer dem. Det hele udspiller sig i Pandoras betagende natur, hvor publikum præsenteres for nye na'vi-kulturer og eksotiske havvæsener, der har hjemme i de majestætiske oceaner. Den James Cameron-instruerede film blev nomineret til adskillige Oscars® for bl.a. bedste film, blev den tredjemest indbringende biograffilm nogensinde og satte nye standarder for visuelle effekter. Den er produceret for Lightstorm Entertainment af Cameron og hans makker gennem mange år, Jon Landau, og i hovedrollerne ses Sam Worthington, Zoe Saldaña, Sigourney Weaver, Stephen Lang, Cliff Curtis og Kate Winslet. Ud over de etablerede stjerner tæller rollelisten også de unge talenter Britain Dalton, Jamie Flatters, Trinity Jo-Li Bliss, Bailey Bass og Jack Champion. Sekvenser med blinkende lys eller mønstre kan give anfald hos lysfølsomme personer.

Pigen med nålen
2024, Film
7.5

Karoline, en ung fabriksarbejder, bliver forladt og gravid, mens hun kæmper for at komme ud af fattigdommen i København efter 1. verdenskrig. Midt i sin kamp møder hun Dagmar, en karismatisk kvinde, der driver et skjult adoptionsbureau i en slikbutik, hvor hun hjælper fattige mødre med at finde plejefamilier til deres uønskede børn. For at undslippe fattigdommen påtager Karoline sig rollen som amme.