"Danser du med djævelen, vil han en dag følge med dig hjem." Gyser-thrilleren ’Sinners’ udspiller sig under raceurolighederne i det sydlige USA i 1930'erne. I et forsøg på at forlade deres urolige liv, vender tvillingebrødrene Elijah og Elias Smoke (spillet af Michael B. Jordan) tilbage til deres hjemby for at starte forfra, blot for at opdage, at en endnu større ondskab venter på at byde dem velkommen tilbage.
I THUNDERBOLTS* samler Marvel Studios et utraditionelt hold af antihelte - Yelena Belova, Bucky Barnes, Red Guardian, Ghost, Taskmaster og John Walker. Efter at være blevet fanget i en dødsfælde sat op af Valentina Allegra de Fontaine, må denne gruppe outsiders begive sig ud på en farlig mission, der tvinger dem til at konfrontere de mørkeste hjørner af deres fortid. Vil denne dysfunktionelle gruppe rive sig selv fra hinanden eller finde forløsning og forenes som noget større, før det er for sent?
Da Almut rammer Tobias med sin bil, bliver det starten på en kærlighedshistorie, der strækker sig over mange år. Fra de forelsker sig, bliver en familie og ultimativt står overfor en livsændrende realitet, der ryster deres fundament.
Den aldrende tv-stjerne Elisabeth opdager et serum, der skaber en yngre version af hende selv. Da klonen bliver afhængig, opstår en farlig fusion, der afsløres på live tv.
Historien om den amerikanske videnskabsmand J. Robert Oppenheimer og hans rolle i udviklingen af atombomben.
Hugh Grant spiller en sadistisk psykopat i gyserfilmen 'Heretic'. Mormon-missionærerne Søster Paxton (Chloe East) og Søster Barnes (Sophie Thatcher) rejser fra dør til dør og forsøger at rekruttere nye medlemmer til deres religion. Efter adskillige afvisninger og uhøflige svar er de lettet over at banke på døren til den rare hr. Reed (Hugh Grant), som er imødekommende over for dem. Han inviterer dem indenfor til en snak, efter at have forsikret dem om, at hans kone også er hjemme og bager en tærte i køkkenet. Søstrene opdager dog hurtigt, at der ikke er nogen tærte, og de er alene med hr. Reed. Da de forsøger at flygte, præsenterer han dem for et valg mellem to døre, en mærket "Tro" og den anden "Vantro".
Efter pavens uventede død får kardinal Lawrence til opgave at styre det hemmelige og ældgamle ritual med at vælge en ny. Afsondret i Vatikanet med den katolske kirkes mest magtfulde ledere, indtil processen er afsluttet, befinder Lawrence sig i centrum af en sammensværgelse, der kan føre til dens undergang.
Den dygtige læge Alexandra påtager sig under en hektisk vagt på neurologisk afdeling et ekstra ansvar. Hendes valg får fatale følger, da et fejlskøn ender i en tragedie. Som skylden spreder sig blandt alle involverede, må Alex drage konsekvenserne af sine beslutninger og konfrontere sin egen magtesløshed. Med et intenst portræt af den menneskelige natur, inviterer filmen os til at reflektere over vores egen fejlbarlighed og styrken i at acceptere kontroltabet som et menneskeligt vilkår.
Anora, en ung sexarbejder fra Brooklyn, får chancen for at virkeliggøre et Askepot-eventyr, da hun møder og impulsivt gifter sig med sønnen af en oligark. Da nyheden om det når Rusland, bliver hendes eventyr truet, idet hans forældre tager til New York for at få ægteskabet annulleret.
En gotisk fortælling om besættelse mellem en hjemsøgt ung kvinde og den frygtindgydende vampyr, der er forelsket i hende, hvilket forårsager utallige rædsler i kølvandet på den.
'Wicked' handler om Elphaba, den onde Heks fra Vest (The Wicked Witch of the West), og Glinda, den gode Heks fra Nord (The Good Witch of the North) kendt fra klassikeren Troldmanden fra Oz (1939). Elphaba og Glinda møder hinanden på Shiz University i det magiske rige Oz og knytter et usædvanlige venskab. Men efter et besøg hos troldmanden i Oz bliver deres venskab sat på prøve, og deres liv går i meget forskellige retninger. Deres begivenhedsrige eventyr i Oz vil i sidste ende se dem opfylde deres skæbner som Glinda den gode og den onde heks fra Vesten.
Mickey Barnes kommer i et forsøg på at løbe fra sine problemer til at melde sig som en 'expendable' på en rummission. Han bliver klonet og er nu besætningens 100% udskiftelige medlem, der kan udføre alle de mest vanvittige og livsfarlige opgaver, fordi han kan genskabes om og om og om igen. Men da en regenerering går galt, vågner Mickey op til en helt anderledes virkelighed...
To fætre rejser til Polen for at udforske deres ophav. Rejsen bliver betalt af deres elskede mormor, som efter sin død efterlod penge, så de kunne se huset, hvor hun voksede op, inden hun blev tvunget væk under jødeudryddelsen. Men rejsen bliver lige så meget en udforskning af fætrenes bånd til hinanden.
Ki-woo bor sammen med sin familie i Seouls slumkvarter, hvor de lever af småsvindel. Han får tilbudt at undervise rigmandsdatteren Da-hye, men først skal hans søster lige lave et eksamensbevis. Hurtigt får familien Kim erstattet Park-familiens personale, men en uventet trussel lurer. Komedie-thrilleren er en skarp kritik af samfundets stigende ulighed.
Schweiz 1307. Den schweiziske befolkning bliver stærkt undertrykt af magtfulde østrigske styrker. William Tell lever et stille liv på landet med sin familie og har svoret aldrig at begå vold efter sin tid i korstogene. Tell befinder sig dog lige pludselig uforvarende i en situation, hvor han må tage stilling i konflikten. Da den østrigske guvernør Gessler, som straf, tvinger Tell til at skyde et æble på sin søns hoved, beslutter William Tell at slutte sig til oprørerne for at stoppe blodsudgydelserne.
Efter hans liv bliver vendt på hovedet, da hans kone bliver dræbt i et terrorangreb i London, tager en brillant, men introvert CIA-afkoder sagen i egen hånd, da hans overordnede nægter at gribe ind.
En deling Navy SEALs begiver sig ud på en farlig mission i Ramadi, Irak, hvor krigens kaos og broderskab genfortælles gennem deres minder om begivenheden.
Den tilbagelænede Nyles er taget med sin kæreste til bryllup i Palm Springs, hvor han møder Sarah – en modvillig brudepige, som bare ønsker aftenen overstået. Desværre går det hverken værre eller bedre, end at de på bedste Groundhog Day-manér fanges i en tidslomme og må gennemleve det i forvejen anstrengte arrangement igen og igen og igen og... Men hvordan overlever man, når man så udmærket ved, hvad morgendagen bringer? Og kan man forelske sig, mens man er fanget i en tidslomme? Og hvem er den mystiske fremmede, som stræber Nyles efter livet? Ja, spørgsmålene er mange, og svarene få, men et spørgsmål overskygger dog alle andre: Hvad fanden er det egentlig, der foregår?
Den kinesiske immigrant Evelyn bestyrer et vaskeri sammen med sin mand. Men vaskeriet bliver undersøgt af skattevæsnet, og som om det ikke var slemt nok, kastes Evelyn ind i et vanvittigt eventyr. Hun hvirvles ind i en række parallelle universer og gennemlever alle de liv, hun kunne have levet - og pludselig er hun den eneste, som kan redde verden.
For første gang i Spider-Mans filmhistorie afsløres vores yndlingshelts identitet, hvilket gør, at hans rolle som superhelt påvirker hans privatliv og hans nære og kære udsættes for stor fare. Da han beder Doctor Strange om hjælp til at forsvare sin hemmelighed, slider trylleformularen et hul i deres verden og slipper de farligste skurke fri, som har kæmpet mod en Spider-Man i noget univers. Nu stilles Peter over for sin største udfordring hidtil, og den vil ikke kun forandre hans egen men også Multiversets fremtid. Filmen indeholder 11 minutter nyt materiale.
I den nærmeste fremtid forsøger en gruppe krigsjournalister at overleve, mens de rapporterer sandheden, da USA står på randen af borgerkrig
Efter over 30 års tjeneste som en af Flådens bedste piloter befinder Pete ”Maverick” Mitchell sig præcis, hvor han hører til: Han presser sig til sin yderste grænse som vovemodig testpilot og undgår med held de forfremmelser, der ville betyde, at han skulle blive på jorden. Da han pludselig ender som instruktør for en gruppe unge Top Gun piloter, som skal trænes til en mission, hvis lige ingen levende pilot nogensinde har oplevet, står han ansigt til ansigt med løjtnant Bradley Bradshaw med øgenavnet ”Rooster”. Han er ingen ringere end søn af Mavericks gamle ven radarsporings-officer løjtnant Nick Bradshaw, bedre kendt som ”Goose”. Stillet over for en usikker fremtid og konfronteret med fortidens spøgelser bliver Maverick tvunget til at se sin egen dybeste frygt i øjnene, hvilket kulminerer i en mission, som kræver det ultimative offer af dem, der bliver udvalgt til at udføre den.
'A Complete Unknown' er en biografisk film om Bob Dylan, den ikoniske musiker. Vi er i New York i begyndelsen af 1960'erne. Midt i et pulserende musikliv og voldsomme kulturelle omvæltninger ankommer en gådefuld 19-årig mand fra Minnesota til West Village med sin guitar og sit revolutionære talent og forandrer hele udviklingen i amerikansk musik
Kommandanten for Auschwitz Rudolf Höss og hans hustru Hedwig, lever et drømmeliv med deres familie I hus med have lige på den anden side af muren til den berygtet lejer. ’Det er barbarisk at skrive digte efter Auschwitz,’ erklærede Theodor Adorno, men det har ikke forhindret kunstnere i vedvarende at insistere på at gøre det ubegribelige begribeligt. Jonathan Glazers mesterlige greb er at flytte fokus fra rædslen i lejrene til det på overfladen idylliske liv lige på den anden side af pigtråden – hjemme hos kommandanten af Auschwitz, Rudolf Höss (Christian Friedel), og hans hustru Hedwig (Sandra Hüller), der lever et drømmeliv med legende børn og jødiske tjenere i en kæmpe villa med en imponerende, parklignende have – med buldren, bragen og sort røg fra krematoriernes skorstene som bagtæppe. THE ZONE OF INTEREST var nomineret til De Gyldne Palmer i Cannes og vandt fire priser på festivalen bl.a. den næst fineste: Grand Prix. Den var også nomineret til fem Oscars og vandt to, bl.a. for Bedste Udenlandske Film. Filmen var en del af Filmporten.