"New Orleans Jazz & Heritage Festival præsenteret af Shell, også kendt som “Jazz Fest”, er byens største årlige kultur- og musikbegivenhed og er blevet kaldt USA's bedste festival. Jazz Fest fejrer Louisianas musik, mad og kunst i en rig skildring af statens kulturhistorie siden 1970, og der er flere hundrede tusinde gæster hvert år. Lokale musiklegender spiller på tværs af 14 scener, og får selskab og nogle af underholdningsbranchens vigtigste personer, hvilket understreger de stærke kulturforhold mellem Louisiana og omverdenen. JAZZ FEST: A NEW ORLEANS STORY sammenfletter liveoptrædener og interviews fra den ikoniske festivals 50 års jubilæum, som blev besøgt af nogle af musikbranchens største navne, herunder Jimmy Buffet, Earth, Wind & Fire, Irma Thomas og mange flere, med et væld af arkivoptagelser fra det sidste halve århundrede. Filmen indfanger ikke blot festivalen i al dens skønhed og pragt men dykker også dybt ned i The Big Easy's rige kulturhistorie."
Denne lange dokumentarfilm udforsker Leonard Cohens liv gennem hans internationalt kendte sang Hallelujah. Sangens dramatiske rejse fra at være blevet afvist af et pladeselskab til at blive et stort hit.
Historien om Chol Soo Lee, en koreansk amerikaner, der blev fejlagtigt dømt for et mord i 1973 i San Francisco. Efter flere år fattede en journalist interesse for hans sag, hvilket udløste en hidtil uset social bevægelse.
Historien om tre livslange venner, der overvandt voldelige hjem, stofmisbrug og depressioner og dannede Life of Agony, et af de mest indflydelsesrige bands i metal-genren.
En dokumentarfilm om et gymnasium i Paris, hvor håb, dans, drømme og eksplosive bevægelser kombineres med en dybsindig refleksion over kunstens potentiale for indre transformation.
For at beskæftige sig under pandemien bad Charli XCX sine fans om hjælp med at lave en plade fra isolationen. Dette blev den lange og snoede kreative rejse, som førte til "How I’m Feeling Now".
Richard Davis blev udsat for et skyderi i 1960'erne. Her blev der sået et frø, som skulle vokse sig til at blive den første moderne skudsikre vest – hvis værd han beviste ved at skyde sig selv 196 gange.
En hjemmevideo fra en lille jødisk by i Polen i 1938 – et uvurderligt artefakt fra en af Europas mørkeste tider – danner grundlag for dette følelsesladede indblik i de intetanende indbyggeres liv.
Dokumentaren følger Mad Max's fans fra hele kloden og giver et indblik i deres excentriske verden. Beyond the Wasteland fejrer ikke kun livet, men også muligheden for at forandre sig selv gennem passion.
Via platforme som SoundCloud er unge rappere blevet verdensstjerner, hvorigennem de har skabt en kulturelt forstyrrende kraft inden for hiphop, som chokerer verden og skaber røre i musikindustrien.
Marc-André Leclerc klatrer alene, langt fra rampelyset. Den modige 23-årige mand foretager nogle af historiens mest vovede enebestigninger. Uden kameraer og uden plads til fejl er Leclercs fremgangsmåde kernen i det ensomme eventyr.
I 90’erne vælter en 16-årig fra Sverige pludselig den internationale skateboardscene, som rock’n’roll på et bræt. Men festen slutter med en frygtelig ulykke i 2007, som hjemsøger ham i mange år.
Dokumentarfilmen 'Elizabeth' handler om Elizabeth II, der er den monark i britisk historien, som har siddet på tronen i længst tid. Gennem utallige års samfundskriser og historiske begivenheder, har hun reageret det britiske kongerige og været den britiske frontfigur, som hele verden kender til.
Hvordan kan et rockband være succesrigt, undervurderet, ikoniske forbilleder og uretfærdigt glemt på en og samme gang? Instruktøren Edgar Wright præsenterer The Sparks Brothers, en musikalsk rejse gennem fem underlige og vidunderlige årtier med brødrene Ron og Russell Mael.
Michael Bisping er en af de største personligheder, som UFC nogensinde har set. Se den komplette historie om hans vej til at blive UFC-mester, men også den personlige kamp, der drev ham til storhed.
Udforsk den legendariske sangskriver og medstifter af The Beach Boys Brian Wilsons liv og karriere, gennem en både bogstavelig og metaforisk tur igennem Brians hjemby Los Angeles.
Denne dokumentar fortæller om det kulinariske koryfæ Anthony Bourdains liv og går i dybden med hans sprudlende personlighed og eventyrlyst.
I hele sin karriere har Val Kilmer dokumenteret både sit job og sit privatliv; gennem toppe i storfilm og dale i den forfærdelige strubekræft, som har plaget ham de seneste år.
Næsten 50 år efter Laura Mulveys banebrydende etablering af begrebet ”Det mandlige blik” laver den kritikerroste instruktør Nina Menkes en opdateret analyse af filmfotografering gennem historien. Med klip fra mange storfilm eksemplificeres teknikker som afspejler magtstrukturerne i samfundet, hvor kvinden er underordnet manden.
Who Killed the KLF? fortæller den usandsynlige historie om en sand milepæl i den elektroniske dansemusik i sin skildring af to visionære kunstneres opkomst og fald.
Hårdfør type. Western-stjerne. Oscar-vinder. De færreste i filmhistorien har sat et større aftryk end Clint Eastwood. Han træder ind i sit ottende årti i filmens verden, og Warner Bros. fejrer filmikonet – skuespiller, producer, instruktør, mesterlig filmskaber – med en dokumentarserie i ni afsnit, der følger hele Eastwoods utrolige karriere.
The Lost Leonardo fortæller insiderhistorien om Salvator Mundi, det dyreste maleri, der nogensinde er blevet solgt med sine 450 millioner dollars, og som hævdes at være et forsvundet maleri af Leonardo da Vinci. Fra det øjeblik det bliver købt i et lyssky auktionshus i New Orleans, og dets købere opdager mageløse penselstrøg under den billige restaurering, er Salvator Mundis skæbne drevet af en umættelig stræben efter berømmelse, penge og magt. Men da prisen skyder i vejret, således stilles der også større spørgsmålstegn ved dets autenticitet. Er dette maleri til mange, mange millioner rent faktisk malet af Leonardo – eller ønsker visse tunge drenge blot, at det er det? Verdens rigeste mænds og de mest magtfulde kunstinstitutioners skjulte dagsordener afdækkes, og THE LOST LEONARDO afslører, hvordan personlige interesser blev altafgørende, og sandheden af sekundær betydning.
En afslørende og dybt personlig dokumentar om Sir Alex Fergusons liv fra hans arbejderklasserødder i Glasgow til hans karriere som en af de største fodboldmanagere nogensinde
Charlie Chaplins ikoniske Tramp-karakter gjorde ham til verdens mest berømte person. Men hvem var virkelighedens Charlie Chaplin?