Tag med på en fantastisk rejse med en af vor tids største artister! The Boss, Bruce Frederick Joseph Springsteen, er én af de mest indflydelsesrige artister gennem tiderne. Bruce Springsteen er født i 1949 i New Jersey og blev tidligt inspireret af Elvis Presley. Sin første guitar fik han, da han var 13, og resten er historie som man plejer at sige. Med over 120 millioner solgte albums, 20 Grammys, to Golden Globes samt en Oscar for bedste sang til filmen Philadelphia - her er Bruce Springsteen.
Denne lange dokumentarfilm udforsker Leonard Cohens liv gennem hans internationalt kendte sang Hallelujah. Sangens dramatiske rejse fra at være blevet afvist af et pladeselskab til at blive et stort hit.
Filminstruktøren Gabin Rivoire har i årevis fulgt house- og technopioneren Laurent Garnier med sit kamera på landevejen. Resultatet er et intimt portræt af en mand, der lever for og gennem musikken.
Historien om Chol Soo Lee, en koreansk amerikaner, der blev fejlagtigt dømt for et mord i 1973 i San Francisco. Efter flere år fattede en journalist interesse for hans sag, hvilket udløste en hidtil uset social bevægelse.
I Japan går traditionen med at binde inden for BDSM-kulturen helt tilbage til 1600-tallet. Dengang begyndte Seiu Ito at praktisere og afbillede Kinbaku. Det traditionelle syn på Kinbaku har længe været, at det er en dominant mand, som binder en lydig kvinde. Bound af Jean-Armand Bougrelle går ud over skabelonerne og ind i samtaler med de kvinder, som praktiserer Shibari, kunsten med reb, enkle knuder og intrikate mønstre at binde nogen.
En dokumentarfilm om et gymnasium i Paris, hvor håb, dans, drømme og eksplosive bevægelser kombineres med en dybsindig refleksion over kunstens potentiale for indre transformation.
Richard Davis blev udsat for et skyderi i 1960'erne. Her blev der sået et frø, som skulle vokse sig til at blive den første moderne skudsikre vest – hvis værd han beviste ved at skyde sig selv 196 gange.
En rejsedagbog, der følger Robert Fripp og hans legendariske band, udvikler sig til en refleksion over livets forgængelighed. In the Court of the Crimson King er ikke som andre musikdokumentarer. Med både mørke og komik fortælles historien om mennesker, der giver alt for kunsten, og et band, der ved sit 50-års-jubilæum stadig er lige så unikt som ved sin debut.
I udkanten af Beirut lever Lilas og Shery for musikkens kraft. Venskab, seksualitet og ødelæggelse bliver nøgleordene i deres jagt på rockdrømmen. Deres band Slave to Sirens er Mellemøstens første metalband og en inspiration for de unge demonstranter i Libanons gader. Sirens er dokumentaren, som følger bandets op- og nedture i kampen for menneskerettigheder og rockmusikken.
Velkommen til Riotsville! Med forbløffende arkivmateriale afsløres de bemærkelsesværdige træningsanlæg, der blev anvendt af politiet i 60'ernes USA. Der opbygges modelbyer, hvor politiet bliver militariseret for at lære at håndtere civil ulydighed for enhver pris.
Med afsæt i Patricia Highsmiths dagbøger, notesbøger og intime overvejelser fra hendes elskere, venner og familie kaster ’Loving Highsmith’ nyt lys over hendes liv og forfatterskab. De fleste af Highsmiths romaner er blevet til film på det store lærred; de mest kendte af disse er ‘Strangers on a Train’ og ‘The Talented Mr. Ripley’.
I 50 år var den italienske fotograf Paolo di Paolos billeder gemt væk. Selv hans datter vidste ikke, at faderen havde været fotograf. Men da hun en dag fandt en kasse med hans fotografier, opdagede hun, at han havde fotograferet nogle af de væsentligste personer i det kreative Italiens historie. Fotojournalisten Paolo Di Paolos glemte billeder giver et unikt indblik i 50’erne og 60’ernes Italien. I dokumentaren 'The Treasure of His Youth' udforskes Di Paolos liv og værker. Foreviget af legender som Anna Magnani, Pasolini, Sophia Loren, Brigitte Bardot og Grace Kelly i elegante og intime portrætter, der skildrer en svunden tid.
Cat Daddies er et hjertevarmende og ømt portræt af en gruppe mænd, hvis liv for altid har forandret sig af deres kærlighed til katte. Vi kommer med på en inspirerende rejse gennem USA under de første udfordrende uger af covid-19-pandemien, da mennesker havde desperat behov for håb og selskab.
En hjemmevideo fra en lille jødisk by i Polen i 1938 – et uvurderligt artefakt fra en af Europas mørkeste tider – danner grundlag for dette følelsesladede indblik i de intetanende indbyggeres liv.
Dokumentaren følger Mad Max's fans fra hele kloden og giver et indblik i deres excentriske verden. Beyond the Wasteland fejrer ikke kun livet, men også muligheden for at forandre sig selv gennem passion.
I 2019 forsvandt den rekordsættende britiske klatrer Tom Ballard på et af Himalayas farligste bjerge. 'The Last Mountain' følger Toms søster, Kate, på en rejse til bjerget for at sige farvel til sin bror.
Via platforme som SoundCloud er unge rappere blevet verdensstjerner, hvorigennem de har skabt en kulturelt forstyrrende kraft inden for hiphop, som chokerer verden og skaber røre i musikindustrien.
For at beskæftige sig under pandemien bad Charli XCX sine fans om hjælp med at lave en plade fra isolationen. Dette blev den lange og snoede kreative rejse, som førte til "How I’m Feeling Now".
Marc-André Leclerc klatrer alene, langt fra rampelyset. Den modige 23-årige mand foretager nogle af historiens mest vovede enebestigninger. Uden kameraer og uden plads til fejl er Leclercs fremgangsmåde kernen i det ensomme eventyr.
Fra slutningen af 1950'erne og fremad har mafiaen udnyttet de muligheder, som internationale rejser og bankforretninger tilbyder, for at skabe tidernes største kriminelle organisation. Dette er sket ved hjælp heroin. Sicilianerne importerede morfinbase fra Mellemøsten, fremstillede heroin og smuglede det ind i USA. Deres amerikanske frænder gav dem adgang til verdens markeder, og sørgede også selv for at få del i kagen.
I 90’erne vælter en 16-årig fra Sverige pludselig den internationale skateboardscene, som rock’n’roll på et bræt. Men festen slutter med en frygtelig ulykke i 2007, som hjemsøger ham i mange år.
Dokumentarfilmen 'Elizabeth' handler om Elizabeth II, der er den monark i britisk historien, som har siddet på tronen i længst tid. Gennem utallige års samfundskriser og historiske begivenheder, har hun reageret det britiske kongerige og været den britiske frontfigur, som hele verden kender til.
Hvordan kan et rockband være succesrigt, undervurderet, ikoniske forbilleder og uretfærdigt glemt på en og samme gang? Instruktøren Edgar Wright præsenterer The Sparks Brothers, en musikalsk rejse gennem fem underlige og vidunderlige årtier med brødrene Ron og Russell Mael.
Michael Bisping er en af de største personligheder, som UFC nogensinde har set. Se den komplette historie om hans vej til at blive UFC-mester, men også den personlige kamp, der drev ham til storhed.