Jørgen Leths nye dokumentarfilm tager udgangspunkt i jordskælvet i Haiti i 2010. Det ændrede hans liv, og ulykken har også givet ham problemer med at gå. Vi ser, hvordan han håndterer alderdommen, samtidigt med, at han har bevaret sin appetit på livet.
Filmskaberen og dyreelskeren Bruce Webers kærlighedsbrev til sine golden retrievere. Men det er også en dokumentar om venskab, minder og en verden i forandring. Fortalt af Julie Christie og Marianne Faithfull.
To uger om året finder vi filmverdenens største stjerner omgivet af glitter, glamour, røde løbere og champagneglas. Cannes Filmfestival, der har eksisteret i næsten 80 år, har siden sin start set stjerneskud glimte, set de store navne vokse sig store og oplevet film efter film, der er blevet en succes. 'Cannes Uncut' er en hyldest til filmens verden, og den er lige så spækket med stjerner som festivalen selv. Quentin Tarantino, Tilda Swinton, Oliver Stone, Juliette Binoche og Léa Seydoux er at finde blandt de medvirkende.
Meget få fornægter Adolf Hitlers indflydelse, men hvor stor en påvirkning havde han egentlig? The Meaning of Hitler undersøger med hjælp fra historikeres og forfatteres viden hans sande rolle.
Der er en revolution i gang. En række kvinder har fået nok af selvhad og skam og stolte kalder de sig tykke. De kræver respekt og ligeværd, mens de kæmper med et helt livs lavt selvværd. Efter alt for mange år med et liv på pause, har de fundet hinanden og den kropspositive bevægelse. Nu slipper de deres deller og blævrende lår fri og bruger deres tykke kroppe aktivistisk.
Kom ind bag den kreative tankegang, der i mere end et årti har gjort den nordspanske restaurant til et af den kulinariske verdens mest eftertragtede rejsemål.
Næsten 50 år efter Laura Mulveys banebrydende etablering af begrebet ”Det mandlige blik” laver den kritikerroste instruktør Nina Menkes en opdateret analyse af filmfotografering gennem historien. Med klip fra mange storfilm eksemplificeres teknikker som afspejler magtstrukturerne i samfundet, hvor kvinden er underordnet manden.
**BEMÆRK: filmen vises med engelske undertekster. Danske tekster er ikke tilgængelige.** The Race to Save the World tager dig med frem til klimaaktivisternes frontlinje og sætter fokus på de menneskelige historier bag klimaaktivismen. Fremfor at fylde os med skræmmende statistiker og dommedagsvisioner, tager filmen et kig på de folk der sætter jordens fremtid før deres egen. Unge, gamle, mødre, fædre og bedstemødre, der alle er parate til at sætte jordens fremtid over deres egen. The Race to Save the World er en inspirerende film der viser at vi alle kan spille en rolle i at sikre en fremtid for vores børn, børnebørn og oldebørn.
Denne film er baseret på et unikt samarbejde mellem den franske filminstruktør Jean-Luc Godard og Rolling Stones. Det er en tidløs dokumentar, en collage af Stones i studiet, hvor de øver Sympathy For The Devil, mens de komponerer materiale til det kommende album Beggar’s Banquet, blandet med Godards sekvenser og abstrakte karakterskitser af revolutionær politisk aktivisme.
Lasse Eckstrøm Jensen er showdanser og elsker euforien i rampelyset. For 15 år siden var han kendt som ‘Laze’, en stepdansende popstjerne med singlehittet ‘Steppin out’. Siden da har hans liv været en skizofren rutsjebanetur med dans, stoffer og fængselsophold. Nu skal Lasse i fængsel igen, og han har besluttet sig for at dette skal være den sidste tur. Lasse vil én gang for alle klippe snoren til sit kaotiske liv, hvor drømmen om en familie er ved at blive kvalt af dødstrusler og jagten på intensitet.
**BEMÆRK: Filmen vises med engelsk og spansk tale og engelske undertekster. Danske undertekster er ikke tilgængelige.** Denne forjættende film belyser to sider af den verdensberømte Frida Kahlos sjæl. På den ene side pioneren: Den revolutionære kunstner og feminist. På den anden side det sårbare menneske – plaget af fysiske lidelser og forholdet til den notoriske utro kollega Diego Rivera. Asia Argento er filmens fortæller, der blotter kunstnerens to ansigter og fremskriver historien med optagelser fra både dagens og forne tiders Mexico suppleret af nye dokumenter, breve, dagbøger og private bekendelser. Og naturligvis med masser af fantastiske malerier og besøg på nogle af de mest utrolige museer i Mexico.
Bag myten om Greta Garbo fandtes et menneske, der ankom til Hollywood som outsider, blev den bedst betalte stjerne, overlevede overgangen til lydfilm, udfordrede samtidens kvinderoller og satte et evigt aftryk i historien med sit magnetiske nærvær.
Dokumentarfilmen 'Elizabeth' handler om Elizabeth II, der er den monark i britisk historien, som har siddet på tronen i længst tid. Gennem utallige års samfundskriser og historiske begivenheder, har hun reageret det britiske kongerige og været den britiske frontfigur, som hele verden kender til.
Tænk, hvis verden, som vi kender den, bare er en illusion, og vores virkelighed faktisk er en computersimulation? Den kritikerroste instruktør Rodney Ascher tager det spørgsmål med sig ned i et kaninhul af videnskab, filosofi og konspirationsteorier. A Glitch in the Matrix søger svaret på de spørgsmål, man næsten ikke tør stille, om vores tilværelse gennem populærkulturens referencer, videnskabelige opdagelser og mennesker, som kan bevidne, at de med al sikkerhed har oplevet ”fejlen i matrixen”.
Vin er ikke bare vin. Den er et arbejde og en passion, man aldrig bliver færdig med. Vin er socialt samvær og en åbning af sanserne. Og så er den for tiden i udvikling, er blevet biodynamisk og er nu i gang gøre sit indtog på det store, asiatiske marked. ’Terroir to Table’ er en rejse ud til vingårde og vinmarker, ned i vinkældre og ind i fantastisk gastronomi, hvor dedikerede eksperter søger efter de perfekte kombinationer mellem vin og mad. Alle steder møder vi sommeliere, vinhandlere, akademikere, forfattere og de unikke mikrobiologer, der undersøger jorden for at finde ud af, om en særlig drue lever bedst i leret eller kalkstenet jord, for at komme rundt i alle afkroge af ‘den mest civiliserede drik i menneskehedens historie’.
Portræt af maleren Arne Haugen Sørensen (f. 1932), som vi først og fremmest møder "hjemme" i atelieret i bjergene over Frigiliana på den spanske solkyst. Her interviewes han, og her oplever vi ham svinge penslen og forberede en stor udstilling i Vélez-Málaga.
Filmen er den personlige historie om en af rigsfællesskabets store personligheder - Knud Rasmussen. Med livet som indsats står han gennem årtier i spidsen for adskillige polarekspeditioner og sætter Danmark på verdenskortet som polarforskernation. Men verdensberømmelsen har også en pris, og den betaler hustruen og de tre børn, der ofte i årevis må undvære far og ægtemand.
Denne dokumentarfilm fortæller den personlige historie om Asger Jorn, der hele sit liv kæmper for at opnå anerkendelse i sit hjemland. Han er et enestående eksempel på at kunne udnytte alt og alle omkring sig og så samtidig slippe vel fra det - i hvert fald på det kunstneriske plan. For ham er det alt eller intet - og de fleste beundrer ham for det. Som han selv udtrykker det: Hvis man ikke går til yderligheder, er der ingen grund til at gå! Asger Jorns historie fortælles i filmen af de mennesker, som kendte ham. Heriblandt er sønnen Troels Jorn, der aldrig lærte at sige far til ham. Kunstmaleren Bodil Kaalund, hvis far var sikker på, at "Asger, han skal nok blive til noget!", Marc Richez, hvis mor Genia Katz var Asgers store kærlighed samt den italienske pottemager Giovanni Poggi, for hvem Asger var i en klasse for sig. Asger Jorn fik sit internationale gennembrud i 1957. Hele verden lå for hans fødder og i Danmark var det småt med forståelsen. I 1971, da Børge Birch holdt en fernisering i København, kom der 13 gæster. I Paris ville besøgsantallet have været nærmere de 13.000! I filmen vises private filmklip, breve, dagbøger og fotos, som aldrig er set før. Det var været en lang rejse for instruktøren Anna von Lowzow og tilrettelæggeren Lene Borch Hansen at arbejde så intenst med Asger Jorn, som kun levede i 59 år, men som blev Danmarks mest anerkendte kunstner, blandt andet fordi han tog nogle valg i sit liv, som ikke kunne være anderledes og som kostede dyrt på hjemmefronten. Det er modigt og det er sjældent set, at et menneske på så kort tid har nået så meget. Sammen med brygger Jacobsen er Asger Jorn Danmarks største kunstmæcen med mere end 5000 værker, som han skænker til sit museum i Silkeborg, det nuværende Museum Jorn.
Da Sovjetunionen kollapsede, opstod der et religiøst vakuum. På trods af næsten 70 års kamp for statslig ateisme, holdt russerne fast i deres tro. I BELLS FROM THE DEEP: FAITH AND SUPERSTITION IN RUSSIA undersøger Werner Herzog både den ortodokse kristendom samt Ruslands lange tradition med folketro og shamanisme.
**NB: Filmen vises automatisk med engelske undertekster over den norske og tyske tale. Engelsk tale er ikke undertekstet. Danske undertekster er ikke tilgængelige.** Hyllet internationalt, men negligeret i Norge. Den verdensberømte kunstner Edvard Munch havde ét ambitiøst mål: at bringe lys ind i mørket - både for sig selv og menneskeheden. Han testamenterede hele sit livsværk til Oslo Kommune efter sin død. Men på trods af denne ekstraordinære gave er han gang på gang blevet offer for kommunens bureaukrati og ligegyldighed. Han er endt i Helvede.