Dansk dokumentarfilm fra 2023. (The Hostage Takers) I 2014 halshuggede Islamisk Stat den amerikanske krigskorrespondent James Foley for åben skærm. Efterfølgende opsporede hans ven Sean Langan to fængslede, britiske islamister, der var involveret i henrettelsen. Langan optog timelange chokerende og intense interviews med de to Islamisk Stat-medlemmer. De vogtede over mange vestlige fanger, som gav dem dæknavnet 'The Beatles'. Blandt fangerne var den danske fotograf Daniel Rye, der oplevede deres brutalitet. Udløber: 26. mar 2032
I sæson 2 følger vi professor Eske Willerslevs største videnskabelige eventyr gennem de seneste 5 år. Serien handler ikke bare om forskningsprojekter i verdensklasse men også om en meget atypisk professor, hvis hovedkulds og modige jagt på videnskabelige
Kim Kanonarm og Rejsen mod Verdensrekorden er en film om venskab og arkadespil, som man bliver glad i låget og varm om hjertet af. Kim Kanonarm forsøger med hjælp fra sine venner fra Bip Bip Bar som den første i verden at spille 100 timer i træk på en arkademaskine fra start-firserne. Med en finurlighed som i The Big Lebowski er Kim Kanonarm og Rejsen mod Verdensrekorden en opfindsom, tankevækkende og underholdende film der, med sin samling af helt-modige outsidere, drømme om legendariske verdensrekorder, fiffige frisurer og brillante spillere, hylder fællesskabet og at gå efter det sublime.
Ingen beskrivelse.
Dansk dokumentarfilm fra 2024. Med politi og dusørjægere i hælene drager den unge, danske filmskaber Sissel Dargis Morell ud på hæsblæsende aktioner med et brasiliansk broderskab af ballonbyggere. En dokumentarisk actionfilm med en helt utrolig historie om at finde friheden i en håbløs hverdag. (Dokumania) Udløber: 27. okt 2025
Britisk dokumentar fra 2023. (Copa 71) Mexico City, 1971. En global fodboldturnering af hidtil uset omfang er ved at begynde. Men trods de rekordstore menneskemængder findes der ingen omtale af den i nogen officiel historiebog, og filmoptagelserne har været skjult i over 50 år. Hvorfor? Fordi alle spillerne på banen er kvinder. Her dykker vi ned i historien om Copa '71, det første uofficielle kvinde-VM. En turnering, der er skrevet ud af sportshistorien - indtil nu. (Dokumania) Udløber: 22. jun 2027
På Wimbledon er de legender. Udenfor banen kæmper de for ligeløn, lige rettigheder og en bedre verden. Tennisstjernerne Ashe, McEnroe, Borg, King, Navratilova og Evert er rebeller i 70'erne og 80'erne.
Spansk dokumentar fra 2023. (Sagrada Familia - Gaudi's Challenge) I 1883 begyndte byggeriet af den berømte Sagrada Família i Barcelona. Den er designet af Antoni Gaudí og er den dag i dag ikke færdig. Arkitekturen er så original og fantasifuld, at den står på Unescos Verdensarvsliste. Brand og hærværk har hærget kirken og Gaudis originale tegninger og modeller er blevet ødelagt. Kan kirken blive færdig til Gaudis 100-års jubilæum i 2026? Og hvordan viderefører hans efterfølgere byggeriet trods udfordringerne? Udløber: 30. sep 2026
Borgerne i den syriske by Aleppo forbereder sig på en belejring og er dagligt udsat for bombeangreb fra Assad-regimet og russerne. Gennem tre medlemmer af redningstjenesten White Helmets, kommer vi tæt på livet, døden og de daglige kampe for civilbefolkningen i byen. Hver dag må de konfrontere deres egen tvivl: Skal de flygte og redde deres familier fra bomberne eller skal de blive og forsøge at redde borgernes liv i bom beruinerne? Filmen giver et intimt indblik i dagliglivet for de mennesker, der har valgt ikke at flygte fra krigen. Filmen vandt hovedprisen på både Sundance Film Festival og CPH:DOX i 2017. Advarsel - stærke billeder.
De lever under massiv politisk belejring. Almindelige mennesker i Gaza. Her møder vi livet bag muren i den mangeårige konflikt. En verden befolket med mennesker, der forsøger at leve meningsfulde liv under de ekstremt barske forhold blandt murbrokkerne.
Hollandsk naturprogram fra 2019. (Going Nuts) Nogle kan flyve, nogle kan svømme, nogle bor i træer eller under jorden, og andre elsker iskolde ødemarker eller brændende varme ørkener. Selvom egern er små, er de en af de mest udbredte og succesrige pattedyr på Jorden. Der findes omkring 290 arter, og deres nuttede udseende betager folk i alle aldre. Men hvad gør dem til noget særligt? Hvad er deres hemmeligheder? Kom med ind i deres fortryllende verden, og lær deres personligheder at kende.
Kan man have et kolonihavehus og samtidig støtte et regime i Nordkorea? 'En forening i modvind' er en dokumentarfilm om Dansk-Nordkoreansk venskabsforening og deres utrættelige kamp for et samfund og en ideologi langt fra Danmark. Efter i mange år at havet tolereret venskabsforeningen har Enhedslisten og deres ungdomsorganisation SUF fået nok. De mener, at venskabsforeningen ikke er 'stueren', og at den støtter et fascistisk diktatur, og de vil derfor have den ekskluderet fra SUF og Enhedslistens flagskib 'socialistisk 1. maj'. Sendt første gang 29.01.07 Udløber: 12. okt 2023
Poul Nyrup Rasmussens far blev som dreng tvangsanbragt på en åndssvageanstalt i syv år. Nu dykker Poul ned i farens dramatiske historie for at finde ud af, hvad opholdet på Livø gjorde ved faren - og ved ham selv.
For første gang fortæller de første børn, der voksede på Christiania i hjertet af København i de glade hippiedage, hvordan virkeligheden så ud i børnehøjde. Og de forsøger at konfrontere deres forældre med de ubehaglige oplevelser og tabuer, som der er blevet lagt låg på gennem hele Christianias historie.
Hele livet klæber skandalerne til Grundtvig. Han sprængte rammerne for, hvad et menneske kunne være i en tid, der kaldte på forandring. Og præsten, politikeren og provokatøren Grundtvig forandrede tiden. Han er den mest produktive salmedigter nogensinde og er samtidig et levende mysterie. Han samlede Danmark, men splittede sin familie.
Det ligger ikke i kortene, at unge Anne Marie Christensen fra Fanø ender som en af de mest berygtede danske krigsforbrydere fra 2. Verdenskrig. Ikke desto mindre bliver hun hvervet af Gestapo under navnet Jenny Holm under besættelsen. Hun viser sig at have agentevner ud over det sædvanlige. Det menes at hun er ansvarlig for mange hundrede anholdelser af fjender af nazismen. Hun er så dygtig, at hun hverves af dansk og britisk efterretningstjeneste i årene lige efter krigen, hvor hun bruger sine evner til at fange nazistiske krigsforbrydere i Tyskland. Jenny Holm forsvinder ud i glemslen - indtil en dag, hvor en snarrådig forfatter finder ud af, hvor Jenny Holm ender sine dage. Sporet ender overraskende, hos en feteret alternativ behandler med elektriske hænder på Gammel Kongevej.
Rockmusikken eksploderede, da Little Richard indtog scenen. På samme måde sprænger Lisa Cortés' dokumentar den hvidskurede amerikanske pophistorie. Den ser på det legendariske rockikons gennemslagskraft og hele pophistoriens afroamerikanske rødder. Richard's karriere og liv skildres gennem eksklusivt arkivmateriale og interviews med stjerner som Mick Jagger og Paul McCartney samt forskere inden for sort populærkultur og queerhistorie.
Regitze opdager tilfældigt en stor hemmelighed i sin familie: Den berygtede Volvorøver kommer ofte i hendes mormors barndomshjem, fordi han er nær ven med Regitzes oldefar. Den intetanende familie må se måbende på, da begge mænd pludselig bliver arresteret - den ene for cigaretsmugling og den anden for adskillige bankrøverier. Hvad har Volvorøveren og oldefaren haft gang i? Og hvorfor har ingen i familien nogensinde talt om det?
Han er en af verdens største forfattere. Denne serie fortæller historien om William Shakespeares liv og virke. En fortælling om ærgerrighed, stor kunst og dyb tragedie.
Filmen følger en gruppe kvinder og forstanderinden på det Syd Koreanske shelter for ugifte gravide kvinder Aesuhwon, og giver et indblik i den komplekse situation kvinderne står i, deres overvejelser og ikke mindst det ydre samfundsmæssige pres som hviler på deres skuldre. Skammen gør at bortadoption er den eneste rigtige mulighed for mange kvinder, som ønsker en god fremtid, da prisen for at leve som ugift mor ofte er meget høj. Den koreansk-adopterede instruktør, Sun Hee, sætter rammen for filmen og deler sin personlige historie og gennem mødet med mødrene på shelteret får hun en forståelse for, hvorfor hun selv blev bortadopteret for 36 år siden.
Portrætfilm om designeren, håndværkeren og privatpersonen Børge Mogensen (1914-1972), der samtidigt tegner et billede af et Danmark i forandring og om kvalitet der består.
Kan man spise æbleskiver med medisterpølse til morgenmad? Det gør indbyggerne i den lille danske landsby Elk Horn på den amerikanske prærie. I gamle dage talte man dansk på gaden og alle indbyggerne hed Rasmussen, Hansen og Nielsen. Men nu er danskheden ved at forsvinde.
Musikgeniet Phil Spector bliver i 2003 anklaget for mordet på skuespilleren Lana Clarkson. Han siger, at hun begik selvmord i hans Los Angeles-palæ. Retssagen er et mediecirkus. Men hvad er sandheden?
Den årelange krig i det østlige Ukraine kræver sine ofre. Børn, voksne og deres familier er drevet i fattigdom og social armod, og i mange tilfælde er det som altid børnene, der betaler den højeste pris. I et hus tæt på frontlinjen driver en lille gruppe engagerede socialarbejdere et børnehjem for de børn, som er blevet svigtet og forladt af deres forældre. Her kan de søge tilflugt og få et pusterum i de tilladte ni måneder, det tager myndighederne at afgøre barnets fremtidige skæbne.