Svensk dokumentar fra 2022. (Sessan - en kunglig saga) Den svenske prinsesse Birgitta er storesøster til kongen. Nu ser prinsessen tilbage på sit liv ved hjælp af et unikt arkivmateriale. Hun fortæller om sin barndom, farens tragiske død, drømmen om at vinde OL-guld, ægteskabet, som gjorde hende til dobbeltprinsesse, skandaleoverskrifterne og monarkiets fremtid. Udløber: 16. dec 2025
Amerikansk dokumentar fra 2023. (Another Body) Ingen kan vide sig sikker. Den amerikanske universitetsstuderende Taylor opdager, at nogen har brugt hendes billeder fra sociale medier til at skabe deepfake-porno af hende, som cirkulerer online. Mens hun efterforsker identitetstyveriet, indser hun, at hun ikke er den eneste, der er blevet udnyttet. Her følger vi hende, når hun går på jagt efter retfærdighed. Udløber: 31. jan 2027
Fransk dokumentar fra 2023. (Animal Construction) De er naturens helt egne arkitekter. Eksperter i økologisk design og bidragere til økosystemernes mangfoldighed. Tag med ud i naturen og oplev dyrenes opfindsomhed og genialitet - fra den brune ovnfugl og dens adobe-rede, grævlingen og dens hulenetværk, den gulhovede kæbefisk og dens forstadsbyggeri, regnormen og dens løbegange og til korallen og dens undersøiske citadeller. Kan disse bygmestres konstruktioner inspirere til nye måder at tænke bæredygtig arkitektur på? Udløber: 30. sep 2026
Fransk dokumentar fra 2023. (Robert De Niro - l'arme du silence) 'Gaden uden nåde', 'Taxi Driver' og 'The Deer Hunter'. Han er en af de største skuespillere i vor tid. Uanset om Robert De Niro spiller gangster eller krigsveteran, formår han at nuancere sine karakterer. De kan være voldelige og sårbare på samme tid. Uddannet på Actors Studio og Oscar-belønnet for 'Raging Bull' og 'The Godfather Part II'. Hvem er skuespilleren, der lever sig helt ind i sine roller, men værner om sit privatliv? Udløber: 30. dec 2026
Norsk dokumentar fra 2024. (Curtain Call) Da teaterinstruktør Stein Winge mister sin kone Kari, træder hans datter Victoria til for at hjælpe. Der har altid været et stærkt bånd mellem de to, men den tidligere energiske og livsbekræftende tilværelse er nu afløst af en sorgfuld stilhed. Gennem sorgen opstår nye indsigter og samtaler om kunst, livet og døden. En epoke er slut. Udløber: 31. jul 2028
Tjekkisk dokumentar fra 2023. (In the Service of Kings) I Tjekkiet findes et af verdens ældste hestestutterier. Her har man i over 400 år avlet kladruberheste til at trække kareter for konger, kejsere og paver. Hvert år bliver nogle få udvalgte heste solgt til de nordiske kongehuse. I år skal en fem år gammel, hvid hest gives i gave til Danmarks dronning Margrethe i anledning af hendes 50-års regeringsjubilæum. Fremover skal den bo i Den Kongelige Stald i København og bruges til at trække de kongelige kareter. Udløber: 28. feb 2027
Fransk dokumentarfilm fra 2023. (Steven Spielberg - The New Hollywood Prodigy) Han er en af vor tids mest betydningsfulde filminstruktører. Den succesfulde amerikanske filmskaber Steven Spielberg har de sidste 50 år skabt den ene filmsucces efter den anden - fra 'Dødens gab' og 'E.T' til 'Jurassic Park', 'Indiana Jones-serien', 'Schindlers liste', 'Saving Private Ryan' og 'Spionernes bro'. Gennem interviews, uddrag fra hans mange film og sjældent arkivmateriale dykker vi ned i Spielbergs spændende liv og karriere. Udløber: 30. apr 2027
Fransk naturprogram fra 2023. (Butterflies: Superheroes of Nature) Morfo, dødningehoved og dagpåfugleøje. Der findes omkring 200.000 sommerfuglearter på Jorden. De var her før dinosaurerne, og i over 300 millioner år har de lært at tilpasse sig til næsten alle planetens økosystemer. De kan forvandle sig, efterligne og camouflere sig - og deres skønhed kan endda være dødelig. De er naturens superhelte. Her undersøger vi, hvad der gemmer sig bag deres harmløse og skrøbelige udseende. Udløber: 31. dec 2026
Britisk dokumentar fra 2023. (Sunflowers) Det er nogle af de mest ikoniske malerier i verden. Vincent van Goghs berømte solsikker. Men hvorfor valgte Van Gogh den eksotiske solsikke som motiv? Hvad forsøgte han at sige med disse værker? Og hvilke hemmeligheder opdager forskerne, da de analyserer hans værker? Her dykker vi ned under overfladen på de spektakulære malerier. Udløber: 28. feb 2027
Tysk dokumentar fra 2023. (The World's Most Wanted Arms Dealer) FBI har udlovet en dusør på ham på fem millioner dollar. Den kinesiske forretningsmand Li Fangwei, også kendt som Karl Lee, er en nøglefigur i kampen mellem supermagterne USA og Kina. Med hans hjælp var Iran i stand til at opbygge det største missilarsenal i Mellemøsten. Missiler, der måske vil blive brugt af Rusland i krigen mod Ukraine. Her fortælles historien om verdens farligste og mest eftersøgte våbenhandler. Udløber: 31. jan 2027
Fransk dokumentar fra 2023. (The World According to Kim Jong Un) Han er besat af atomvåben. Nordkoreas diktator Kim Jong-un er lige så despotisk som sine forgængere. Det er lykkedes ham at bryde landets diplomatiske isolation. Han har skaffet Nordkorea en plads ved bordet sammen med de store nationer. Men først og fremmest har han gjort sin nation til en atommagt, som udgør en stor trussel mod verden. Hvor seriøst skal vi tage denne nye trussel? Det her er historien om Kim Jong-un: arving til verdens farligste diktatur. Udløber: 30. dec 2026
Svensk dokumentar fra 2022. (Intervision Song Contest - schlager i kalla krigets skugga) August, 1980. Den kolde krig er på sit højeste. Da skibsværftsarbejdere i Polen begynder en massestrejke, stiger spændingerne mellem Øst og Vest yderligere. Den finske kunstner Marion Rung træder ind på scenen i Sopot, Polen. Hun skal deltage i Intervision Song Contest - Østblokkens svar på Vestmagternes Eurovision Song Contest. Frihedssøgende østeuropæere håber, at musikken kan ændre verden. Udløber: 13. feb 2029
I de større byer er boligpriserne stukket af. Ejendomsmægler Line Franck viser boligsøgende par, at man for langt mindre kan finde masser af muligheder ude i provinsen - og måske gøre et røverkøb. Med sig har Line Dennis Lindequist, som også giver en hjælpende hånd.
52 taler, 6 årtier, én Margrethe. Meget er sket siden dronning Margrethe første gang satte sig ved sit skrivebord og talte til nationen på årets sidste aften. Fra kold krig til flygtningestrømme. Fra hippier til digital revolution. Fra oliekrise til corona, terror og krige. Vi dykker ned i nytårstalerne og sætter dem sammen med stemmer fra arkivet for at fortælle et stykke danmarks- og verdenshistorie med dronningen ved roret. Fra den første nervøse og sorgfyldte tale i 1972 til den sidste overraskende tale i 2023. Tilrettelæggelse: Lisbet Barrett og Vibeke Heide-Jørgensen. Udløber: 30. dec 2026
Dansk dokumentar fra 2024. "Den bås, jeg er blevet sat i for mange år siden, er hende den lille sjove, og den, jeg har kæmpet med hele livet." Sonja fortæller åbent og ærligt om sit spændende liv i spotlys og berømmelse. Et liv, der har bragt hende roller som Vicki fra "Matador", Rikke fra "Min Søsters Børn" og Lydia fra "Badehotellet". Sonja fortæller om den svære barndom samt op- og nedture i ægteskaber. Hendes børn, kollegaer, venner beretter alle om Sonjas liv fra balletbarn til film og teater. Udløber: 31. okt 2029
Forfatteren Maria Giacobbe er en af dansk litteraturs mest interessante og karismatiske stemmer i debatten om kulturforskelle og integration. Hun voksede op i fascismens Italien og fulgte kærligheden nordpå til 1950'ernes København. Hun døde i 2024. Inden da nåede hun at medvirke i denne poetiske dokumentar, hvor hun sammen med Carsten Jensen, Torben Brostrøm m.fl. fortæller om hvordan hendes begivenhedsrige liv har formet hendes værker. Udløber: 29. apr 2027
I 1919 bliver et møde mellem den danske jøde Hugo Rothenberg og Hermann Göring starten på et helt usædvanligt venskab og løfte. År senere indtager Hermann Göring rollen som Hitlers højre hånd i det nazistiske Tyskland og nu mødes Hugo igen med sin gamle ven, men denne gang er det med en bøn: Jøderne skal reddes ud af det tredje rige, før det er for sent, men er Herman Göring villig til at indfri sit gamle løfte til sin jødiske ven? En historie om venskab, mod, desperation, håb og de mange nuancer i krig.
Britisk dokumentar fra 2023. (Midwives) To jordemødre, en buddhist og en muslim, trodser myndighedernes politik for etniske minoriteter i Myanmar. De yder medicinsk hjælp til landets forfulgte og undertrykte muslimske mindretal rohingyaerne. Gennem fem år følger vi de to modige kvinders kamp, håb og drømme midt i et miljø med stigende kaos og vold. Udløber: 20. nov 2025
Dansk satire fra 2024. (Men vi venter på Irakkommissionen) Hvordan blev Danmark inddraget i Irakkrigen i 2003? Kultursociolog Jørgen Andersen er på en mission. Bevæbnet med humor, pegepind og overheadprojektor afdækker han, hvordan to mænd og 100 løgne gjorde Danmark til en krigsførende nation. En satirisk teatermonolog af Jens Kløft med skuespiller Peter Larsen i rollen som Jørgen Andersen. Udløber: 30. nov 2025
Peter Werner er ikke bare komiker - han er også gamer. Eller det ville han være, hvis der ikke hele tiden kom voksenting i vejen. Derfor tester han de mest vanvittige lifehacks for at få mere tid i hverdagen.
Hvert sekund bliver et træ fældet for at blive til et prisbilligt IKEA-produkt. IKEA hævder, at det hele er 100 % bæredygtigt. Men er det sandt? Dokumentaren besøger IKEAs skove i de rumænske Karpaterbjerge - et område med nogle af de sidste gamle skove i Europa. Ifølge uafhængige eksperter overtræder IKEA adskillige af de regler, som ellers skulle beskytte skoven, dyrelivet og biodiversiteten.Undersøgende dokumentar om en af verdens største forbrugere af træ.
Er Marilyn Manson blot en provokatør eller et monster, der gemmer sig for næsen af os? Denne dokumentar dykker ned i de alvorlige anklager, der ramte rockstjernen i 2021.
Christian Fuhlendorff er familiefar, nørd og stand up-komiker. Han er 41 år gammel og helt uden diagnoser - eller er han? Siden han som barn blev fejldiagnosticeret, har komikeren tænkt over, om han mon har ADHD. Nu overvejer han at blive udredt, og både hans far og hans kone hjælper beslutningen på vej. Undervejs rejser Christian også til Malaga for at besøge musikeren René Dif, der ser sit liv i et nyt lys efter at have fået sin diagnose i en høj alder.
True crime-mysterie om seks menneskers forsvinden i New Zealand.