Mød Nam June Paiks, der bruger teknologi som et kunstnerisk lærred og er kendt som videokunstens fader og ophavsmand til udtrykket "electronic superhighway".
Fire sorte transkønnede sexarbejdere fortæller deres livshistorier i intime og hudløst ærlige interviews.
I storhedstiden kunne filmkendere finde deres Mekka spredt ud over hele Manhattan, i Yongman Kims legendariske videobutikker. Men da den sidste blev lukket, forsvandt den enorme filmsamling over Atlanten. Dokumentaren Kim's Video er en hyldest til en svunden tid, og en fortælling om jagten på at tilbageføre filmene og genetablere Kims filmarkiv. En filmelskers drøm.
Filmen udforsker samfundets besættelse af jagten på lykke og præsenteres af Mark Manson sammen med Disappointment Panda, en karakter fra bogen, som filmen er baseret på, og hvis superkraft er at fortælle folk den bistre sandhed.
I to år forsøgte filminstruktøren Karin af Klintberg at lov til at lave et portræt af den svenske konge, og endelig fik hun et ja, som den første journalist nogensinde. En unik mulighed for at komme tæt på kong Carl XVI Gustaf i hans liv og arbejde. Det er den første dokumentarfilm om og med en svensk konge, mens han stadig er i live. Kongens farfar Gustaf VI Adolf og oldefar Gustaf V gav ingen interviews.
I 90’erne kunne man ane et nyt lys på musikhimlen væk fra radioens hitlister. Epicentret for indierockens revolution var musikkollektivet The Elephant 6 Recording Company, og det her er deres historie.
Denne dokumentar fyldt med rockstjerner fortæller den levende historie om designduoen bag nogle af det 20. århundredes mest ikoniske pladecovers.
Fra hele Kina kommer hvert år en strøm af unge til byen Zhili for at søge arbejde i tekstilindustrien. For de fleste bliver der tale om lange arbejdstider, lav løn og indkvartering i sovesale. Dokumentaren følger en gruppe unge på arbejdet og i fritiden. De fortæller om deres fremtidsdrømme, får venner og forelsker sig.
Danmark er, næst efter Bangladesh, det meste opdyrkede land i verden. Det kan ses på vores biodiversitet, som er styrtdykket siden 1980'erne. Vi har faktisk under to procent vild natur tilbage i Danmark og det skal der nu gøres noget ved. Den Danske Naturfond har opkøbt et stort område i Hammer Bakker med produktionsskov, som skal omdannes til vild natur med store græssere, sommerfugle og med lidt held; en kongeørn eller to. Det er Danmarks største skovprojekt og rewildingen af Hammer Bakker danner på en måde en form for fortrop for de 15 naturnationalparker, som regeringen har vedtaget skal laves i fremtiden. "Organiseret Vildskab" handler om den proces, som vi alle - både mennesker og dyr - skal deltage i for at redde stumperne af den danske natur. For hvordan gør man noget vildt, der har været tæmmet så længe? Organiseret Vildskab handler om, hvordan vi mennesker kan indgå i den store fortælling, som er naturens.
Et usædvanligt nært og eksistentielt portræt af billedkunstneren Apolonia Sokol fortalt over hele 13 år af den danske dokumentarist Lea Glob. En af de helt store sensationer og en film af en sjælden dybde og styrke.
Den peruvianske stjernekok Virgilio Martinez fortæller om sit liv og skabelsen af den mytiske Central Restaurant, og da han rejste til Cusco for at genåbne sin restaurant MIL efter pandemien.
Victor Flemings Troldmanden fra Oz har fascineret seere med sin fantasifulde verden og funklende technicolor lige siden 1939. Alexandre O. Philippe følger op på sine succesfulde dokumentarer om Psycho, Alien og Eksorcisten med Lynch/Oz, som dykker ned i, hvordan den klassiske musicalfilm kan genses i værker gennem hele Lynchs filmografi.
Flere end 50 instruktører har forvandlet Stephen Kings bøger til flere end 80 film og tv-serier, hvilket gør ham til verdens mest filmatiserede, nulevende forfatter. Kom med bag kulisserne.
Kunstneren og fotografen Nan Goldin, der er kendt for sine portrætter af sin eklektiske vennekreds, er repræsenteret i kunstsamlinger på verdens førende museer. De samme institutioner tager imod donationer fra hendes svorne fjender: Sackler-familien, som gennem familievirksomheden Purdue Pharma har tjent milliarder på den amerikanske opioidkrise. I 'All the Beauty and the Bloodshed' væver den Oscar-vindende instruktør Laura Poitras Nan Goldins banebrydende kunstneriske arbejde sammen med hendes ihærdige kamp for at få kunstverdenen til at holde op med at tage imod blodpenge. En efter en falder bogstaverne S-a-c-k-l-e-r ned fra museumsfacaderne.
To litterære legender – forfatter Robert Caro og hans redaktør, Robert Gottlieb – har arbejdet sammen om at skabe nogle af de bedste ikke-fiktionsbøger i historien. Nu i en alder af 86 er Caro fast besluttet på at færdiggøre det sidste bind i hans mesterværk The Years of Lyndon Johnson; Gottlieb, nu 91, vil redigere det. Med humor og indsigt afslører dette dobbeltportræt arbejdsrutiner, særheder og de to vilde intellektuelles professionelle glæde, mens de prøver at færdiggøre det sidste mesterlige træk i deres livsværk.
Som tidligere krigsfotograf har Nanna Kreutzmann dokumenteret katastrofer og konflikter, indtil hun en dag ikke kunne mere. Kameraet føltes, som om det vejede hundrede kilo. De mange års billeder af krige, tsunamier, jordskælv og blodige revolutioner for diverse nyhedsmedier var blevet for meget. Da Kreutzmann blev fridykker og undervandsfotograf, fandt hun en verden, der kunne give hende ro, langt fra den upålidelige verden på landjorden. ‘Under havet’ er et inspirerende portræt af en usædvanlig kvindes indre liv, rigt på smukke optagelser fra den verden under vandet, hvor hun har fundet et helle og et nyt fællesskab.
En dynamisk udforskning af den maskuline identitet gennem en gruppe mænd fra hele verdens liv, personligheder og eventyr – alle med samme navn: James Bond.
Opvokset på landet og datter af miljøaktivister, var Amy Powney langt fra den haute couture og forfængelighed, som kendetegnede London. Og idealerne hjemmefra blev hængende, da hun bestemte sig for at blive modedesigner. Fast besluttet på at tøjbranchen faktisk kan forandres leder hun sit tøjmærke med stor succes, og hun ser verden forandre sig omkring hende. 'Fashion Reimagined' er et succeseventyr om Powneys karriere og gerning, som beviser, at det faktisk er muligt at skabe en bedre verden.
En fængslende dokumentar og en stærk sanseoplevelse fra filmskaberen Sam Green, som udforsker det elementære fænomen lyd. Filmen er en betragtning over lydens evne til at bøje tiden, krydse grænser og på en tydelig måde at forme vores opfattelse af verden omkring os.
Tag med på en rejse gennem én af 1900-tallets karrierer. Fra teaterscenen, over Oscar-nomineringen for "Lawrence af Arabien" og videre til et omfattende katalog af prisbelønnede filmroller. Peter O’Toole var en af de allerstørste. Dokumentaren 'Peter O'Toole - Along the Sky Road to Agaba' skildrer hans livshistorie gennem en kombination af egne ord og interviews med stjerner som Anthony Hopkins, Brian Cox, Derek Jacobi og Kenneth Branagh.
Filminstruktøren Kyra Elise Gardner udforsker den vedvarende tiltrækningskraft ved "Child's Play"-serien og dens ikoniske dræberdukke Chucky.
Dette er historien om Richard Harris, en berømt skuespiller, digter og sanger, hvis fantastiske karriere blev overskygget af et ry for druk og oprørsk opførsel, hvilket gav ham tilnavnet "hell-raiser".
Moonage Daydream, af den Oscarnominerede instruktør Brett Morgen, beskrives som en opslugende filmoplevelse, en audiovisuel rumodyssé, om en af de mest ikoniske rockstjerner gennem tiderne! Filmen har fuld støtte fra Bowies dødsbo og indeholder mange af hans bedste sange, såvel som aldrig tidligere vist koncertmateriale.
En række billboard-tophits senere betragtes Roberta Flack som en af pophistoriens store sangere med den bittersøde Killing Me Softly øverst på sit repertoire.