En følelsesladet rutsjebanetur. Vilde drejninger. Det er ikke til at forstå, at det er en dokumentar.
I 2019 forsvandt den rekordsættende britiske klatrer Tom Ballard på et af Himalayas farligste bjerge. 'The Last Mountain' følger Toms søster, Kate, på en rejse til bjerget for at sige farvel til sin bror.
Meget af materialet til filmen stammer fra en nyopdaget guldgrube: En masse filmoptagelser og over 11.000 timers ukatalogiserede lydindspilninger. Vi kommer på første række til NASA's mest berømte mission, som satte de første mennesker ned på månen og for altid gjorde Neil Armstrong og Buzz Aldrin til kendte navne. Set fra astronauternes perspektiv, teamet i Mission Control og de millioner af tilskuere på jorden oplever vi de dage og timer i 1969, da menneskeden tog et af de største skridt i vores historie.
Marc-André Leclerc klatrer alene, langt fra rampelyset. Den modige 23-årige mand foretager nogle af historiens mest vovede enebestigninger. Uden kameraer og uden plads til fejl er Leclercs fremgangsmåde kernen i det ensomme eventyr.
De var en af verdens første supergrupper. Brødrene Robin, Maurice og Barry Gibb er kendt som The Bee Gees. En ikonisk trio med høje falsetstemmer og en lang række kæmpehits bag sig.
Hvordan kan et rockband være succesrigt, undervurderet, ikoniske forbilleder og uretfærdigt glemt på en og samme gang? Instruktøren Edgar Wright præsenterer The Sparks Brothers, en musikalsk rejse gennem fem underlige og vidunderlige årtier med brødrene Ron og Russell Mael.
I 2008 tog de tre venner og professionelle klatrere Conrad Anker, Jimmy Chin og Renan Ozturk til det kolde og nådesløse Himalaya. Deres mission var at bestige det sagnomspundne og stejle bjerg Mount Meru, der siges at være universets centrum. Missionen gik dog næsten så galt, som den kunne. På grund af en fire dage lang snestorm sad de tre klatrere fanget i deres telt, hvor de opbrugte det meste af deres madforsyning, fik forfrysninger og blot hundrede meter fra toppen måtte de vende om. Den erfarne Conrad Anker kunne ikke slippe sit ønske om at bestige det uregerlige bjerg, så tre år og en ulykke senere tog de tre vedholdende klatrere tilbage til Mount Meru. Optakten til turen er omgivet af tårnhøje forventninger og en uudtalt frygt for at mislykkes. I fascinerende billeder er vi med på første hånd, når de tre venner forsøger at bevæge sig op af de stejle, tilfrosne bjergsider for anden gang.
Dokumentar om reggaemusikkens mest populære frontfigur Bob Marley. Filmen skildrer Marleys liv fra vugge til grav, fra det fattige liv på landet i Jamaica til den enormt succesfulde karriere og udsolgte koncerter rundt omkring i verden. Masser af arkivmateriale er blandet med interviews med nogle af reggaens helt store stjerner. Dokumentaren er blevet til i samarbejde med Marley-familien og indeholder sjældne optagelser, utrolige optrædener og afslørende interviews med de personer, som kendte ham bedst.
En rørende dokumentar, der ser tilbage på midten af 1960'erne, da Hollywoods Laurel Canyon var det kreative omdrejningspunkt for unge, nyskabende musikere.
Unik dokumentar om verdens hurtigste mand! Usain Bolt er et globalt forgudet ikon. Han er manden, som definerer atletik, er mere end sport og personificerer sit hjemland. En mand, hvis kendte lyn-positur er blevet et inspirerende symbol for generationer nu og i fremtiden. Han er en mand, vi kender fra banen hans fokus, hans smil, hans sejre og med I Am Bolt får vi nu lov at se den virkelige mand bag de tre gange tre olympiske guldmedaljer for allerførste gang. Gør dig klar til at smile og blive overrasket.
Den irske MMA-mester giver et utilsløret indblik i sine op- og nedture på vejen mod stjernerne – fra en økonomisk trængt tilværelse til luksusbiler og pelsfrakker.
Et portræt af verdensmesteren i maratonløb Eliud Kipchoge, mens han forbereder sig på at besejre et af de sidste mål inden for sportens historie: et maraton på under to timer.
Amerikansk dokumentar fra 2018. (The King) 40 år efter Elvis Presleys død tager vi på et musikalsk roadtrip på tværs af USA. Turen foregår i Elvis' egen Rolls Royce fra 1963, og undervejs vil skiftende passagerer fortælle Elvis' historie - om hans forvand
Mød verdens bedste fodboldspiller, Cristiano Ronaldo - elsket af millioner, men misforstået af næsten lige så mange. På trods af at den 30-årige verdensstjerne har vundet den prestigefyldte pris 'Den Gyldne Bold' to år i træk, så er Ronaldo en spektakulær personlighed, der absolut deler vandene. For første gang nogensinde kommer et filmhold helt tæt på Cristiano Ronaldo. Dokumentaren ’Ronaldo’ følger den portugisiske stjerne på toppen af karriereren over et år, hvor han konkurrerer i alle de store turneringer fra La Liga over Champions League til verdensmesterskabet i Brasilien.
Filmen Nitro Circus - The Movie er spækket med adrenalin, action og vanvittige stunts, der aldrig tidligere er set. Under ledelse af verdens bedste sportsatlet, Travis Pastrana, viser vovehalsene fra det verdensberømte Nitro Circus-team, hvad de kan. En forestilling fuld af frygtløse stunts og farlige udfordringer!
Filmskaberen Wim Wenders rejser verden rundt med pave Frans og dokumenterer det kontroversielle kirkelige overhoveds humanistiske syn i en polariseret tidsalder.
Den første officielle dokumentar om Hollywood-legenden og kulturikonet Humphrey Bogarts bemærkelsesværdige liv og eftermæle, fortalt med hans egne ord.
Global, dynamisk, dragende - og en rigtig øjenåbner. Dette er historien om Bangladesh Central Bank-røveriet, det mest vovede cyberrøveri nogensinde.
Long Live Montero følger den banebrydende rapper, sanger og sangskriver Lil Nas X, mens han navigerer i spørgsmål om identitet, familie og accept under sin første turné.
Michael Bisping er en af de største personligheder, som UFC nogensinde har set. Se den komplette historie om hans vej til at blive UFC-mester, men også den personlige kamp, der drev ham til storhed.
Den inspirerende historie om, hvordan Jake Burton Carpenter, manden, der var pioner inden for snowboardsporten, tog et yndlingslegetøj fra barndommen og udviklede det til et internationalt kulturfænomen.
Et hidtil uset blik bag facaden på to af historiens mest ikoniske præsidenter, Obama og Reagan, set gennem den anerkendte fotograf Pete Souzas øjne.
På en afsidesliggende ø i Caribien i 1980’erne, i skyggen af en vulkan, rejste verdens største musikere til et helt særligt sted for at skabe den musik, der definerede en tidsalder.
John McEnroe er en sportslegende. Han var rock 'n' roll-tennis outlaw, en af de mest naturligt begavede spillere, der nogensinde har været på banen, og også en af de mest kontroversielle.